Jeg havde bestilt bord for min søster, som gerne ville spise med sin familie på en restaurant ved en havn, men da mange var lukkede her mellem jul og nytår, faldt valget på restaurant Hellerup Sejlklub. MEN så fik jeg læst nogle meget negative anmeldelser om stedet, så det var meget tæt på en aflysning. Vi 6 fik dog en meget fin betjening af 2 søde venlige piger, maden kom hurtigt og samtidigt, og den var meget lækker og velsmagende (3 gange burger, 2 stjerneskud og 1 gang muslinger). Dog var min søster lidt ked af, at hun ikke havde bestilt den pandestegte rødspætte i stjerneskuddet. Så det var en meget positiv oplevelse👍