Esthers Spisehus (Esther) er et unikt sted, interiøret er som i mine bedsteforældres dagligstue (ca. 1945 - 1955), så ma føler sig straks hjemme med billeder på væggene, glaskunst på små borde og i karnapper.
Maden er helt i top, smørrebrød findes ikke bedre, og aftensmaden - enten man tager dagens ret eller noget fra spisekortet - er altid lækkert.
Betjeningen er hurtig og venlig, og samspillet med køkkenet er i top, idet mand og kone står for næsten det hele - hun som tjener og han som kok.
Priserne er meget rimelige, så der tegner sig et billede, hvor de lokale ligge smutter hen og får et lækkert måltid mad - i stedet for selv at skulle begynde med at kokkerere når man kommer træt hjem fra arbejdet.
Samlet en høj karakter til Esther - som også ligger klods op ad Hellerup Station, så hvis man kommer langvejs fra, kan man altid bruge tog eller bus fra stationen.