Virkelig fin udstilling - rørende og god historiefortælling. Smukt museum, god dialog med... læs mere
Virkelig fin udstilling - rørende og god historiefortælling. Smukt museum, god dialog med... læs mere
Museet er ikke så stort, og det er dejligt. Mange af de værker der hænger der pt. er helt... læs mere
Det smukke landsted Øregaard i Hellerup, opført 1806, er tegnet af den franske arkitekt Joseph-Jacques Ramée, som i Danmark bl.a. også har tegnet Sophienholm ved Lyngby.
Inden huset blev opført, havde der fra 1765 været et landbrug med tilhørende gård, udskilt fra Bernstorff Slot, men i 1806 købte den rige københavnske købmand, Johannes Søbøtker, stedet, og brugte det som landsted.
Efter hans tid, havde Øregaard andre ejere, som har fået deres navne bevaret i de omkringliggende vejes navne som f.eks. Hambros Allé og A. N. Hansens Allé.
Øregaard blev i 1917 købt af Gentofte Kommune, som i 1921 åbnede Øregaard Museum her.
Planen havde ellers været, at man på grunden skulle bygge et nyt hospital, men det blev heldigvis opgivet. Tak for det!!
Når man står på Strandvejen og kigger ind i Øregaard Park, så kan man forestille sig, hvordan området så ud i 1800-tallet: Det ene landsted lå ved siden af det andet. Alle de andre landsteder er væk nu, men Øregaard har vi heldigvis stadigvæk!
Grundstammen i museets samling er forlagsdirektør Jacob Hegels (1851 – 1918) og hustru, Julie Hegels (1857 – 1924) samling af især topografiske værker, landskabsmalerier osv., som Julie Hegel i 1920 testamenterede Gentofte Kommune.
Samlingen indeholder i alt 3.000 værker fra perioden 1750 – 1930 af bl.a. Jens Juel, Johan Thomas Lundby, C. W. Eckersberg og Paul Fischer. Men også mindre kendte kunstnere som Ferdinand Richard og Georg Emil Libert har bemærkelsesværdige billeder her.
I stueetagen vises værker fra den hegelske samling, og det er naturligvis ikke alt der kan vises frem i de få sale, der er til rådighed. Da jeg besøgte museet, var de store oplevelser Jens Juels store portrætter af medlemmer af familien Søbøtker, hvor det er som om personerne er lige ved at træde ud af rammerne for at give sig til at tale med en, og så Paul Fischers drømmeagtige billeder fra Kongens Nytorv og andre prominente steder i København. Fischer viste næsten kun byen fra dens mest attraktive side; den sociale nød i brokvartererne interesserede ham ikke.
Første sal bruges til Øregaard Museums skiftende særudstillinger.
Museet fremstår særdeles velistandsat og pænt, og besøget her er en helhedsoplevelse: Den smukke park med bronzestatuer, bl.a. Helen Schous ”Hest med føl”, Joseph-Jacques Ramées enkle og smukke hus og de fine stuer med møbler og porcelænsfigurer, og så naturligvis kunstværkerne, der her har en fornem ramme.
Lidt tilbagelænet fra den hektiske Strandvej i Hellerup, ligger denne lille herskabsejendom i sin park og byder op til refleksion. Parken er mindst lige så interessant som selve museet.
Et museum, der ofte og med stor succes tager de mere ukendte kunstnere på programmet. Flere små rum giver en spændende tematisering af udstillingerne. Absolut et besøg værd.