Jeg har haft tre skønne feriedage i HimmerLand, sammen med min teenage-søn og min mand. Et gennemført godt sted at tage sine teenage-børn med hen, fordi der er så mange muligheder for aktiviteter sammen. Drengene fik padel-træning flere gange med de dygtigste trænere og i mens gik jeg til yoga og træning med Rikke Hørlykke. Vi spillede tennis udendørs og gik lange ture i området omkring. Alligevel følte jeg slet ikke, at jeg var færdig med at være der.
Vi boede på et lækkert værelse og vi spiste forskellige steder, mens vi var der. Alle steder er der gennemført lækkerhed.
Og så har jeg slet ikke nævnt stemningen. Overalt møder man venlige smilende mennesker, hvis eneste formål tilsyneladende er at hjælpe mig til et endnu bedre ophold. Jeg kommer igen 😀