Hotellet:
Selve hotellet er super fint. Værelserne er rigtig store og pæne - pænere end på billederne vil jeg faktisk sige. Vi havde 2 connecting rooms og det fungerer så godt. Vi rejste 3 voksne og en baby.
Udfordringen med hotellet - og det er jo en smagssag - er at det er fyldt med russere og kinesere. Det er helt klart ikke et hotel, der anbefales til nogen i Europa.
Hotellet var også lige en tand for stort til vores smag og knap så hyggeligt.
Vi havde specifikt booket connecting rooms på ground level hjemmefra, men dette kunne ikke imødekommes da vi kom frem, hvilket var super super træls.
Hotellet ligger omringet af en flot og skøn have. Super flot må man sige - men utrolig mørk at gå igennem efter kl. 19. Desværre ikke meget lys.
Personalet:
Personalet er super venlige. De virker dog trætte af russerne og deres opførsel, så de liver op når man rent faktisk bare smiler til dem. Reception, housekeeping og øvrigt personligt er der intet at sætte en finger på. Super super flinke og forstående.
Maden:
Morgenmaden var ok. Ikke noget særligt vildt. Et lidt for stort sted med lidt for mange mennesker - man skal være nede inden 8 for ikke at stå i kø til maden. Især russerne fylder meget, fordi de går ind foran i køen og generelt er højlydte.
Lokation:
Hotellet ligger super godt. Ikke i den centrale del af Karon, men 200 meter fra en lille hyggelige gade med en masse små shops og restauranter, barer mv.
Perfekt hvis man ikke gider en million mennesker, som der oftest er i Karon by. En Tuc Tuc til Karon by koster 200 Bath og tager 5-10 minutter max.
Stranden:
Stranden er lige overfor hotellet hvilket trækker op. Du skal bare lige over en pænt trafikeret vej - stranden er god og bred, men ikke særlig børnevenlig pga bølger.
Poolen:
Der er 3 pools på hotellet. Alle med en fod størrelse. 2 af dem med pool bar. 1 har børnepool.
Meget beskidt vand pga grene og blade fra haven falder derned - kan nok ikke undgås.
Dyre priser ved poolen. Vi måtte opgive at spise der.
Alt i alt et fint hotel. Til vores smag et lidt for stort russer hotel, som bare ikke er særligt hyggeligt og familiært at være på. Der er vi mere til de mindre hoteller, hvor der er mere charme. Beliggenheden og personalet får dog + point. Poolen var også god, men ikke noget særligt - netop fordi man ikke følte det var hyggeligt.
For et par uden børn eller for folk, der ikke tænker at russere er en udfordring, så er det en ganske fint hotel til mere end 2 stjerner. Men for os som familie, matchede det bare ikke 100%.