Tak for en helt uovertruffen morgenmad på dette hyggelige sted midt i Sandvig. Efter at have prøvet en del mere traditionelle morgenmadsbuffeter er det fantastisk her at kunne udfylde en bestillingsseddel og så få serveret lige præcis det man har bestilt på sin egen bakke. Der er kræset i køkkenet for de forskellige madvarer og langt den største del viser sig at være lokale produkter og/eller lavet fra bunden af i køkkenet.