Vi havde boet på Allinge Badehotel sidste år i August, og var så begejstret for det, at vi bookede et ophold igen i år da vi kom hjem.
Denne her gang ville vi gerne opleve værelserne i stueplan med havudsigt, som er designet af Emil Thorup.
Vi ankommer d. 06/08 om formiddagen, og henvender os i receptionen og spørger så meget venligt, om det var muligt at checke ind noget før ? Her får vi så et meget skarpt svar tilbage, at nej her kunne man først checke ind kl 15.00. Ingen smil eller venlighed. Kvinden i receptionen kunne ha sagt ! Ja jeg skal se hvad vi kan gøre.
Vi forlod stedet med en kedelig fornemmelse i maven, ikke fordi vi først kunne checke ind kl 15, men hendes måde at være på. Vi har begge arbejdet i rejsebranchen i mere end 30 år, og boet flere steder i hele verden og er slet ikke vant til denne attitude.
Ca 1 1/2 time senere får vi så en sms, om at vi nu kan få et værelse. Glæden er stor og vi takker mange gange. Vi vender tilbage til hotellet, og får så at vide at vi skal bo på første sal. Jeg sagde så, at vi havde da regnet med at få et værelse i stuen, som jo var booket året forinden. Her var svaret så, at dette værelse også havde havudsigt, og man ikke selv kunne vælge.
Værelset var med et kedeligt gråt tæppe, ingen tapeter og slet ikke det værelse som vi troede vi skulle bo i. Vi betalte trods alt mere end 1600,- pr nat. Toilette på Badeværelset var med store brune aflejringer med kalk, toiletbrættet var løst, og bruse kabinen var så lille at man dårligt kunne vende sig.
Der lå en seddel på værelset, at man kun ville få gjort rent hver 3 dag, pga bæredygtighed ! Helt ok med os, ikke at få skiftet håndklæder hver dag, men man kan da forvente at skraldespand og at senge bliver redt hver dag til den pris. Selvom de kalder sig et badehotel er der heller ingen badekåber ?
Vi fik en kande kaffe med kopper hver morgen, som de stillede uden for døren. Super skønt, men det blev aldrig hentet igen. Så da vi forlod hotellet, havde vi 2 kander og 4 kopper og de samme glas som da vi ankom. Godt vi ikke skulle bo der en uge!
Igår søndag tjekker vi ud, og her bliver der slet ikke spurgt til, om vi havde haft et dejligt ophold eller noget. Vil lige nævne at morgenmaden er super lækker.
Til slut vil jeg lige sige at vi kommer IKKE igen, og vil heller ikke anbefale jer til nogen.
Hilsen Jesper og Charlotte