På grund af Corona byttede vi La Santa ud med en familieweekend på Danland i Faaborg. Et godt alternativ.
Søde Charlotte havde gjort ALT, hvad hun kunne for med kort varsel at opfylde vores behov. Det lykkedes til fulde. Hun modtog os, som var vi gæster i hendes eget hjem.
Børnefamilierne boede i A 303, A302, B305 alle med udsigt over vandet og god plads. Vi to “gamle” boede i A104. Fint til to med en lille terrasse.
Vi spiste i restauranten begge aftener. Her serverede Per lækkert mad og god vin.
Hver morgen badede vi i havet. Børn og forældre hyggede sig i den indendørs og udendørs swimmingpool og med bordtenniskampe.
Morgenbrød blev sat ved døren. Det var dog ikke noget at råbe hurra for.
Et rigtig godt sted for familiekomsammen. Smukke omgivelser med masser af muligheder for kultur, natur, hygge, leg og samvær.
Lørdagen brugte vi på Egeskov Slot, som absolut kan anbefales. Her er noget for såvel store som små.
Stor tak til Charlotte og Per.
Vi ses