Vi besøgte denne skjulte stjerne en kold februar aften, men sikke en god oplevelse. Udefra ser stedet og omgivelserne lidt kedelig ud, kontorbyggeri nærmest..men kom straks indenfor.
Forretten, bestilt forinden var en pragtfuld Pekingand, helt sikkert den bedste vi har smagt i Danmark og vi...har smagt mange. Kødet var så saftigt og skinnet så sprødt og glasseret, at det næsten en øv oplevelse, da det hele var spist.
Herefter fik vi dumplings, skønne og sprøde med velsmagende indhold, inden vi med glæde fik svinekød med deres specielle sursød sauce, en ret fra ejerens oprindelige sted i det Nordlige Kina.
Hov, helt usædvanligt fik vi serveret rester fra anden, varm suppe, men da var vi efterhånden mætte, men det var godt.
Bestemt et sted, vi vil besøge igen. Regningen lød på 800 kroner,inklusive en flaske Chardonnay, det er yderst rimeligt, når man tænker på madens kvalitet.
Intet negativt at sige, måske derfor der var så mange i restauranten, og ikke mindst landsmænd fra Kina..
God venlig betjening og hurtig.. tak for det.
Sluttelig sjovt med en robot, som triller frem og tilbage med den brugte service.Mere