Vi har sommerhus ved Sejerøbugten og hvert år i vores sommerferie er det efterhånden ved at blive en tradition, at vi skal have en gang stegt flæsk med persillesovs, nye kartofler og rødbeder en mandag på Caféen i Ordrup. Det er trygt og skuffer ikke,...hvis man kan lide god, gammeldags og traditionel dansk mad - og så er det ovenikøbet til meget rimelige priser! ☺ Persillesovsen er tilpas tyk og virkelig velsmagende, som vor bedstemor plejede at lave den og nye kartofler er jo altid godt. Dog kan flæsken være en smule til den tørre side dvs. stegt en anelse for længe efter min smag, men det smager stadig udmærket og fedtet er hældt godt fra, hvorfor jeg samlet kan give arrangementet fire stjerner. Men bestil bordet mindst en 3-4 dage i forvejen, da den stegte flæsk på Caféen i Ordrup er ret eftertragtet, så stedet er ofte fyldt op om mandagen i sommerperioden!Mere