Tirsdag var vi på en hyggetur, og da sulten overmandede os, måtte vi finde et sted at spise frokost. Hjemmefra havde jeg kigget på diverse steder, men det skulle jo også passe med tiden. Da vi blev frokosttid, var vi nået til Ringkøbing, men så...kom jeg i tanke om Cafe Heden, så vi besluttede at køre de sidste kilometer dertil. Og det var godt, for sikken en frokost vi fik. Vi bestilte 3 stk. håndmadder til hver - de var STORE og superlækre, og dertil fik vi en dejlig kop kaffe. Vi måtte smage kaffen, for de har jo et kafferisteri også. Prisen på de 3 luksushåndmadder var kun kr. 65,00 pr. mand, og kaffen var supergod til kr. 15,00 pr. kop - men det betød en hel kande til 2 personer. En rigtig god oplevelse som vi vil anbefale til andre, der kommer den vej. Vi kommer gerne igen, når det byder sig.Mere