Jeg er normalt meget glad for Sticks'n'Sushi på Amager og har været der flere gange med familie, veninder og børn. Afdelingen i Borgergade var en meget stor skuffelse og kan på ingen måde anbefales!
Da vi blev ledt hen til vores bord blev musikken højere...og højere. Her var et øredøvende diskoteksmiljø, som slet ikke passer til resten af konceptet. Da vi havde bestilt, bad vi hele to tjenere om at skrue ned. De nikkede hver gang forstående, men der blev ikke skruet ned overhovedet. Vi kunne næsten ikke tale sammen.
Vi bestilte en stor menu til 2 personer. Vi lavede nogle ændringer i menuen og blev informeret om at det kostede 5kr pr ændring. Helt ok. Menuen kom. De havde glemt ændringerne, men husket det i sidste øjeblik, så der kom både noget fra den oprindelige menu og en ekstra tallerken med ændringen. Det på ekstra-tallerkenen var så sjusket rullet, så jeg aldrig har set så grim sushi. Det var ved at falde fra hinanden i enderne.
Vi løftede den første nigiri laks og UNDER risen sad der et sort hår klistret fast. Vi tilkalde straks tjeneren. Han beklagede, men sagde alle kokkene havde hårnet på. Tja, men det var så gået galt alligevel, måtte vi konstatere. Han hentede en anden tjener som sagde at vi kunne få dessert gratis. Vi havde allerede bestilt mere end vi kunne spise, så da jeg takkede nej, tilbød han at vores 2 x mineralvand kunne være gratis.
Betjeningen var både sød og rar og håndterede situationen korrekt og venligt. Men alle de andre fejl kunne simpelthen ikke redde aftenen!
En del af sushien smagte godt og den anden del smagte dårligt, men jeg ved dette er en smagssag, så det har ikke påvirket min anmeldelse. Der er fx rigtig meget wasabi på risen under laksen på nigiri'erne, så man kan ikke selv regulere hvor stærkt det skal være.
Musikken var så øredøvende, at vi hurtigt spiste det vi kunne lide af sushi'en og bad om regningen. På regningen havde de IKKE trukket de to mineralvand fra, så jeg henvendte mig ang fejlen. Jeg opdager så også senere at de har taget 10kr pr ændring i menuen. Men jeg orkede ikke at påtale det.
Derudover var der en lang ventetid på maden. Her var simpelthen for travlt (vi var der på en torsdag) og man sad alt for tæt på de andre gæster (ca 20 cm mellem vores bord og et selvskab ved siden af).
Generelt et helt uegnet sted til en hyggeligt middag både med børn, venner eller familie.Mere