Menuen er uforudsigelig og overraskende får vi at vide. Man kan vælge mellem 14 og 18 retter. 14 retter tager 2 1/2 time mens 18 retter tager 3 1/2 time. Vi valgte 18 retter nu vi med besvær var kommet derud. Vi var ellers i...god tid, men kunne ikke finde sporvognens stoppested. Da vi så endelig fandt det, kom der ingen sporvogn. Vi tog en taxa, den sad efter kort tid fast i myldrertrafikken. Lidt forsinket nåede vi frem.
Serveringen var opdelt i fire faser snacks, forretter, hovedretter og desserter. Der hang små nøgler over bordene, vi skulle vælge én og gemme den.
Første servering var nationalretten bacalao i en raffineret model. Herefter gik det slag i slag med flotte og smagsfulde retter. Én af desserterne blev båret ind i et gammeldags syskrin, og blev serveret på en broderiramme.
Efter sidste ret fik vi en boks, kun én af nøglerne kunne låse op. Hvad der var i boksen? - ja, det skal være en hemmelighed!
Tak til Alexandre Silva og hans team for denne kulinariske oplevelse.
Der er kun 7 borde i restauranten så det er nødvendigt at bestille i forvejen.Mere