Et dejligt måltid i skønne omgivelser til en fair pris. Vi spiste på "Le Panorama" en tirsdag aften. Ikke mange gæster og kun en ung pige til servering. Men serveringen var hurtig, tjeneren var opmærksom og venlig, uden at være påtrængende. Vi fik feriens, indtil...nu, bedste måltid. Traditionelle retter (hhv. braiseret vildsvin og gambas) som var smagfulde og veltilberedte. Grisen havde simret længe, så kødet var super mørt og kødsmagen fremstod fint, uden at være druknet i krydderi. Skaldyrene var gode, men upillede (altid en udfordring at undgå pletter på tøjet, når skaldyr serveres i rød sovs). Saucen løb dog også med den smagsmæssige opmærksomhed: Intens smag, ikke for sød og med tilsætning af urter. Hver en mundfuld en absolut nydelse! Godt der blev serveret ris til rejerne, frem for kartofler eller fritter. Desserten var en kastanjekage der smagte lidt hen ad siropskage, men var "let som en fjer". Som ægtefællen sagde: Bedste kastenjekage i dette årti! Se, det er stor ros, for hun er selv en dygtig bager der også gerne benytter det kastanjemel vi selv hjembringer fra Korsika.Mere