Jyllands sidste kongeborg og moderne museum Fra sin slotsbanke højt hævet over byen vækker slottet ærefrygt. Dette var netop meningen, da Erik Glipping byggede middelalderborgen Koldinghus i 1268 for at vogte over Danmarks grænse mod syd, da hertugerne i Slesvig gennem generationer havde været fjendtligt stemt over for den danske kongemagt. I dag er der ingen spor af den oprindelige kongeborg. De tidligste spor af borgen er rester af 1400-tallets Koldinghus, som er opført under Christoffer af Bayern (1441-48). I dag udgør Koldinghus den flotte historiske ramme for Museet på Koldinghus – det statsanerkendte museum for Kolding Kommune. I gennem museets 125 årige historie har der været et særligt fokus på indsamlingen af autentiske genstande til museet og et særligt fokusområde har været dansk sølv gennem de sidste godt 400 år – fra renæssancen og frem. Museet på Koldinghus er i dag et moderne museum med over 100.000 gæster om året. Udover museets faste udstillinger om slottets spændende historie og forhold til Kolding by samt museets imponerende sølvsamlinger, lægger museet også stor vægt på levende formidling som f.eks. levendegørelser i skoleferier, udklædningsværksted, rundvisninger med guider i historiske dragter samt ridderfester og renæssancefægtning for børn og voksne. Museet byder sine gæster velkommen i sine enestående historiske rammer, der er med til at understrege den autentiske og involverende museumsoplevelse, som Museet på Koldinghus vil give sine gæster.

Huset er ifølge døroverliggeren bygget i 1589 og opført i overensstemmelse med den almindelige byggeskik i datidens Kolding som gavlhus, dvs. bygget med gavlen vendt mod gaden. Denne byggeskik stammer fra de nordtyske handelsbyer og har i middelalderen bredt sig til de danske byer langs Lillebælt. Husets første ejere kendes ikke. I 1704 købte skomager Jørgen Hansen huset og indtil 1915 var det i familiens eje. Huset blev da købt af en gruppe koldingborgere, der ville være sikre på, at det blev bevaret for eftertiden. Huset blev senere foræret til Kolding Kommune, der i mange år benyttede det som turistbureau. I dag fungerer det bl.a. som udstillingslokale for billedkunstnere. I gavlen mod haveanlægget sidder en kanonkugle fra kampene om Kolding den 23. april 1849.

Abessinier er et af Johannes C. Bjergs hovedværker, præget af de kunstnere han mødte under sit ophold i Paris 1911-1914. Figuren er i dag en del af anlægget omkring Den Spanske Trappe foran Koldinghus slotshave. "Abessinier" er en yderst yndefuld figur. Drengen har lange slanke lemmer og er fremstillet let stiliseret, hvilket især ses på øjne og hår. Han gør en åbnende gestus med hænderne, men fremstår ellers som en lukket figur, der hviler i sig selv.

Chresten Berg (1829-1891) født 18.12.1829 i Fjaltring ved Lemvig og blev læreruddannet på Ranum Seminarium. I 1852 blev han ansat som femtelærer ved Borgerskolen i Kolding. Han blev meget populær både hos børnene og deres forældre, gjorde en stor indsats for at reformere byens skolevæsen og opnåede i den forbindelse støtte fra byens borgere ofte i opposition til autoriteterne. Når hans forslag ikke fandt genklang hos de ledende skolefolk, veg han ikke tilbage for private skoler. I 1858 fik han skabt en privat håndgerningsskole for piger i den nybyggede Borgerskole, nu Nicolai-Historie, og fik ved private bidrag ansat en lærerinde. I 1861 blev håndgerningsskolen en del af det offentlige skolevæsen. Han oprettede et læsebibliotek for Kolding Ungdom som i 1879 indgik i Kolding Folkebibliotek. Det blev også til en aftenskole for konfirmerede håndværkerlærlinge og en fri aftenskole med undervisning i almendannende fag og fagtegning. Denne skole udviklede sig til Kolding Tekniske Skole, der nu hedder Hansenberg. Chresten Berg stiftede også en privat aftenskole for handelslærlinge med undervisning i bl.a. regning, sprog og bogholderi. I kampen mellem de konservative og de demokratiske kræfter i Kolding fandt Berg sammen med bl.a. konsul Grau og købmand Gross og opnåede en førerposition i kraft af sit ihærdige arbejde på bl.a. skoleområdet og sine skriftlige evner. Chresten Berg ligger begravet på Den gamle Kirkegård på Tøndervej. I 1906 rejstes en statue af ham på Banegårdspladsen, skabt af billedhuggeren Rasmus M. Andersen.