Vi kan se, at du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Derfor vises Tripadvisors website eventuelt ikke korrekt.Vi understøtter følgende browsere: Windows: Internet Explorer, Mozilla Firefox, Google Chrome. Mac: Safari.
Et sjældent helårligt feriested på Winds-øen Alghero er en destination med atmosfære. Besættelseshære har alle sat deres spor på den gamle befæstede by: italienske kongeriger, karthageniensere, fønikere, byzantinere, arabere og katalaner er alle kommet og er alle taget af sted igen. Alghero kan tilbyde en uimodståelig blanding af historie, arkitektur, kultur, smarte butikker, god mad og vin og vandsport, og de brostensbelagte gader kan udforskes til fods eller med bus. Gå ikke glip af den spektakulære havhule, Neptuns grotte.
San Teodora er en typisk sardinsk by ved vandet med smukke strande, fantastiske restauranter og en enorm flok lyserøde flamingoer. Nå ja, måske er de flamingoer ikke så typiske... men de er bestemt iøjefaldende! Besøg San Teodoro Lagoon ind imellem strandturene for at se dem og andre sjældne fugle.
Som Sardiniens største by (med lidt over 150.000 indbyggere) og hovedby gennem århundreder tilbyder Cagliari på øens sydkyst den perfekte blanding af muligheder for rekreation og udforskning. Den 8 km lange Poetto-strand hører til de bedste strande i en middelhavsby og giver sammen med den tilstødende Marina Piccola mulighed for at dyrke solens og havets glæder. Kulturentusiaster vil elske Cagliaris gamle bydel, Castello, hvor tårne fra det 13. årh. stadig vogter over den middelalderlige bymur.
Cataloniens hovedstad er en fest for sanserne og har et tydeligt Middelhavspræg. Fornyelsen i forbindelse med olympiaden i 1992 gjorde Barcelona til et uomgængeligt rejsemål i Europa. Med sin maleriske placering, Europas bedst bevarede gotiske kvarter, Gaudis dejligt frække arkitektur og gallerier med Miró, Tápies and Picasso bliver Barcelona til en oplevelse for øjet både inde og ude. Det "nye catalanske køkken" og tapasbarer frister smagsløgene, og nattelivet og musikken kan ikke være nyere.
I Wien er cafeerne ikke bare et sted at få et hvil, men en institution. Ifølge UNESCO er det at sidde med en avis, en kage og en stærk kop espresso officielt en kulturel fritidsbeskæftigelse i Wien. Forbrænd dit stykke sachertorte på en rundtur på egen hånd forbi byens imponerende traditionelle, separatistiske og moderne arkitektur såsom kejserpladaset, operahuset, Kirche am Steinhof-kirken eller det kunsthistoriske museum – en øvelse i udsmykket geometri.
Hamborg har længe været en vigtig by med sin egen børs, sit eget banksystem og en militærflåde fra slutningen af 1500-tallet. Det effektive, ukomplicerede og integrerede HVV-transitsystem kan tilbyde en ruteplanner på engelsk. Hamborg er bygget omkring et slot fra 800-tallet og har derfor nogle helt unikke steder, herunder vartegnet St. Michaels Kirke og museer, der viser både kunst og erotik. Du kan desuden få et helt andet indblik i denne havnebys vilde hjerte ved at besøge Reeperbahn, som er centrum i Hamborgs berømte natteliv.
Fyns lunefulde 1.000 år gamle hovedby Odense er befolket af statuer af trolde og bænke med uhyrer som fødder på gadehjørnerne. H.C. Andersens fødeby er fyldt med eventyrlige seværdigheder. En overflod af slotte er spredt rundt i det omkringliggende landskab, bl.a. ligger Egeskov Slot fra 1554 med sin dramatiske voldgrav knap 30 km væk. Man kan tage en cykel- eller gåtur ud for at besøge søkøerne i den zoologiske have, udendørs museer, den imponerende domkirke, en kunstbiograf og travle caféer, eller man kan se byen fra en flodbåd.
I Malmø kan du bogstavelig talt gå, hvor du vil – byen blander grønne parker og sandstrande med en rig kultur, historie og moderne kunst. Fra det travle handelscentrum er der blot en kort gåtur til den maleriske gamle bydel og slottet Malmøhus. Herfra kan du nemt fortsætte til den moderne Vesthavn, hvor du kan tage et perfekt billede af Øresundsbroen og skyskraberen Turning Torso. Og da Malmøs indbyggere er glade for mad, drikke og godt selskab, er du aldrig langt fra gourmetmad eller fika – ægte svensk kaffehygge.
København var engang en fiskerboplads for vikingerne, og du kan stadig finde levn fra det oldnordiske folk her. Besøg genopførte landsbyer, resterne af et 1000 år gammelt slot og museer dedikerede til de berygtede, rødhårede vildmænd. København byder også på en blanding af moderne arkitektur og historiske artefakter såsom Rundetårn – observatoriet er et vidunderligt eksempel på arkitektur fra det 17. århundrede. Kunstmuseer, smalle gader, kanaler, parker og barokkirker udgør nogle af byens kulturelle seværdigheder.
Jyllands kulturhovedstand Aarhus er en sprudlende universitetsby med en perfekt bevaret gammel bydel og de gamle landsbyhuse i Den Gamle By. Det største trækplaster er Moesgård Museum, som viser udstillinger fra Stenalderen til Vikingetiden og huser byens mest berømte borger, den 2000 år gamle Grauballemand. Det er en livlig by fyldt med caféer, restauranter, diskoteker og biografer. Danmarks andenstørste by ligger på Jyllands østkyst og er omkranset af strande og skove.
Danmarks fjerdestørste by ligger ved Limfjordens smalleste punkt og er et godt sted at tage hen for at shoppe og nyde en god middag. Aalborg har mere end 300 restauranter, et kasino, et livligt natteliv og masser af lækre butikker. Aalborg Zoo, som bl.a. er hjem for de sjældne sibiriske tigre, vandlandet og tivoliet Karolinelund gør Aalborg til et oplagt mål for familier. Den travle havn med skibe på vej i alle retninger og havnefronten er blevet opfrisket og hurtigt ved at blive endnu en attraktion.
Fejr landjordens og havets underværker i Göteborg, Sveriges næststørste by og hjemsted for forlystelsesparken Liseberg, som er landets største turistattraktion.
Et besøg i Göteborgs skærgård er et must, og det samme er det at smage på alt fra moderne gastronomi og "fika" (kaffe og kage) til de friskfangede vidundere i Feskekörka (Fiskekirken). Sørg for at opleve Göteborg Kunstmuseum, fantastisk moderne kunst på Rödasten Konsthall og – hvis du kommer på besøg i august – den utrolige musikfestival Way Out West.
Det er umuligt at erobre New York med ét besøg. Besøg i stedet for de seværdigheder, der bare skal ses – Empire State Building, Frihedsgudinden, Central Park, Metropolitan Museum of Art – og gå så på opdagelse uden for de typiske turistområder med besøg til The Cloisters eller et af byens biblioteker. Forkæl dig selv i bohemebutikkerne i West Village eller med gourmetmad på Upper West Side. Den travle markedsplads inde på Grand Central Station giver dig bogstavelig talt smag på det bedste, byen kan tilbyde.