Vi kan se, at du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Derfor vises Tripadvisors website eventuelt ikke korrekt.Vi understøtter følgende browsere: Windows: Internet Explorer, Mozilla Firefox, Google Chrome. Mac: Safari.
De paladsagtige boliger i Versailles og Fontainebleau, de romantiske boulevarder, prægtige museer og Paris' rige kunstneriske historie og charmerende landsbyer, der er inden for kort afstand fra byen via tog, gør Ile-de-France til et uovertruffent rejsemål. Mens Disneyland Paris, Eiffeltårnet, Notre Dame og Louvre står øverst på listen over populære attraktioner, kan besøgende også slentre langs Seinen, drikke kaffe på fortovet og skabe deres egne mindeværdige højdepunkter i Lysenes by og dens omgivelser.
Denne tidligere uofficielle franske hovedstad ligger blot 16 km fra Paris, og det er forholdsvis nemt at komme dertil med tog. Versaillesslottet har i århundreder været kendt for sin overdådige luksus, men det er alligevel en enestående oplevelse at se det selv. Der er fri entré til slottets smukke haver, men dagsbilletten til selve slottet er alle pengene værd, også selvom det så bagefter virker lidt tamt at vende tilbage til et ellers fint hotel.
En gruppering af 26 urbane og rurale områder øst for Paris, som er komponenterne i Marne-La-Vallée, blev sammenlagt sidst i 1960'erne. Disneyland Park Paris, der åbnede i 1992, er områdets primære turistattraktion. Disneyland er en del af en trio af Disney-attraktioner sammen med Walt Disney Studios Park og Golf Disneyland. Andre trækplastre omfatter Sea Life-centeret og Val d'Europe Shopping Center. Disneyland ligger 35 minutter med tog fra Paris, eller blot tre timer fra London med Eurostar-toget.
Amsterdam er i sandhed en by for cyklister, selvom det kan virke en smule kaotisk at cykle gennem de labyrintagtige gader. Hvis du holder dig til at gå, bliver du bestemt ikke skuffet. De små kanaler udgør et smukt bagtæppe, mens du udforsker Jordaan-kvarteret og Rembrandtplein-pladsen. Hvis du absolut vil, kan du tage en tur ind i ”Red Light District” – om ikke andet så for at sige, at du har været der. Anne Franks hus er en af de mest rørende oplevelser, man kan få som rejsende, og Van Gogh-museet kan prale af en opsigtsvækkende samling af værker.
Hamborg har længe været en vigtig by med sin egen børs, sit eget banksystem og en militærflåde fra slutningen af 1500-tallet. Det effektive, ukomplicerede og integrerede HVV-transitsystem kan tilbyde en ruteplanner på engelsk. Hamborg er bygget omkring et slot fra 800-tallet og har derfor nogle helt unikke steder, herunder vartegnet St. Michaels Kirke og museer, der viser både kunst og erotik. Du kan desuden få et helt andet indblik i denne havnebys vilde hjerte ved at besøge Reeperbahn, som er centrum i Hamborgs berømte natteliv.
København var engang en fiskerboplads for vikingerne, og du kan stadig finde levn fra det oldnordiske folk her. Besøg genopførte landsbyer, resterne af et 1000 år gammelt slot og museer dedikerede til de berygtede, rødhårede vildmænd. København byder også på en blanding af moderne arkitektur og historiske artefakter såsom Rundetårn – observatoriet er et vidunderligt eksempel på arkitektur fra det 17. århundrede. Kunstmuseer, smalle gader, kanaler, parker og barokkirker udgør nogle af byens kulturelle seværdigheder.
Rom kan heller ikke ses på én dag. Byen ligner en udstilling fra et enormt udendørs museum med en nutidig blanding af pladser, udendørs markeder og fantastiske historiske steder. Smid en mønt i Trevi-springvandet, måb over Colosseum og Pantheon, og nyd en cappuccino efter en dag med shopping på Campo de’Fiori eller Via Veneto. Spis en omgang frisk pasta, nogle saftige stegte artiskokker eller en gryderet med mør oksehale, der vil være dit livs bedste måltid.
Málaga er Pablo Picassos fødested, men byen kunne også kaldes kubismens fødested. Den er en af verdens ældste byer, da den blev grundlagt af fønikerne i det 8. århundrede. Málaga er ikke overraskende en kunstby, hvor du kan opleve udstillinger for glass og krystal, klassiske biler, moderne kunst og selvfølgelig Picassos værker. Spadsér forbi banantræer og smukke springvand på en tur ned igennem Paseo del Parque, og gå så ind til den gamle bydel for at slukke tørsten på en spansk kro.
Dubai er en destination, hvor moderne kultur blandes med historie, eventyrlige indkøbsmuligheder i verdensklasse og underholdning. Se en forestilling i Dubai Opera, nyd udsigten fra toppen af Burj Khalifa, og tilbring en eftermiddag ved Dubai Creek, hvor du kan udforske guld-, tekstil- og krydderibasarerne. Hvis du søger spænding, kan du svæve over ørkenklitterne i en varmluftsballon, tage en tur i høj hastighed i IMG Worlds of Adventure eller springe i faldskærm over Palm Jumeirah.
Fra Disneys magiske kongerige til magiske spabehandlinger – Orlando byder på masser af eventyr. Brug en dag på at udforske de verdensberømte Disney-forlystelsesparker, eller skrig højt under en rutsjebanetur i Universal Studios. Hvis du vil have en mindre adrenalinfyldt eftermiddag, kan du nyde den stille, naturlige skønhed i Harry P. Leu Gardens eller en tang-scrub på en luksuriøs spa. Nyd friske og lokale ingredienser på en af Orlandos James Beard-nominerede restauranter.