Vi kan se, at du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Derfor vises Tripadvisors website eventuelt ikke korrekt.Vi understøtter følgende browsere: Windows: Internet Explorer, Mozilla Firefox, Google Chrome. Mac: Safari.
En stor, travl havn mindsker ikke charmen ved Skagens ældre kvarterer med de karakteristiske gule huse, fantastiske museer, gallerier med keramik og glaskunst samt cykeludlejningssteder. Restauranter langs havnen serverer frisk fisk, der kommer lige fra bådene. Hvis du er vant til caribiske strande, kan det tage lidt tid at vænne sig til stedet, men du vil med garanti blive betaget af Skagens rå charme.
Fejr landjordens og havets underværker i Göteborg, Sveriges næststørste by og hjemsted for forlystelsesparken Liseberg, som er landets største turistattraktion.
Et besøg i Göteborgs skærgård er et must, og det samme er det at smage på alt fra moderne gastronomi og "fika" (kaffe og kage) til de friskfangede vidundere i Feskekörka (Fiskekirken). Sørg for at opleve Göteborg Kunstmuseum, fantastisk moderne kunst på Rödasten Konsthall og – hvis du kommer på besøg i august – den utrolige musikfestival Way Out West.
Det sydlige Jylland er fyldt med søfartsbyer. Gå ikke glip af charmerende Ribe, som bl.a. får besøg af storken hvert år. Fjorde, klitter og øer omkranser området, mens du inde i landet kan vandre gennem lyngheder og moser. Området er ideelt til en cykeltur. Kuperede bakker, heder og lyng kendetegner Midtjylland. Endeløse hvide sandstrande pryder kysterne. Nordpå er den vindomsuste Nordsøkyst fyldt med bøgeskove og dejlige strande – med et helt specielle lys. Derfor tiltrækker området alle lige fra surfere til kunstnere.
Danmarks største ø er meget mere end bare hjemsted for den dynamiske hovedstad København. Sjælland har også en lang række sommerhuse, smukke havne og sandstrande omkranset af skove, som gemmer på gamle slotte. De største seværdigheder er renæssanceslottet Kronborg i Helsingør, som er opført på Unesco’s verdensarvsliste over bevaringsværdige monumenter, samt vikingeattraktionerne, domkirken og musikfestivalen i Roskilde. Syd for Sjælland ligger en række smukke og relativt uberørte øer.
København var engang en fiskerboplads for vikingerne, og du kan stadig finde levn fra det oldnordiske folk her. Besøg genopførte landsbyer, resterne af et 1000 år gammelt slot og museer dedikerede til de berygtede, rødhårede vildmænd. København byder også på en blanding af moderne arkitektur og historiske artefakter såsom Rundetårn – observatoriet er et vidunderligt eksempel på arkitektur fra det 17. århundrede. Kunstmuseer, smalle gader, kanaler, parker og barokkirker udgør nogle af byens kulturelle seværdigheder.
Den moderne by Esbjerg med 85.000 indbyggere huser landets største havn og er hjemsted for Danmarks olieindustri. De centrale seværdigheder er nemme at besøge til fods, og der kører busser direkte til Fiskeri- og Søfartsmuseet, som fortæller Danmarks fiskerihistorie. Alle bør udforske byens hovedgader: Skolegade er fyldt med barer, og gågaden Kongensgade huser 150 butikker og restauranter. Legoland ligger tæt på byen, som også tilbyder sjove dagsture til smukke Fanø, som det kun tager 12 minutter at komme til med færge.
Sveriges hovedstad kombinerer moderne seværdigheder med historisk charme. Start dit ophold med at besøge Stockholms to UNESCO-verdensarvssteder: Drottningholm-slottet, hvor den kongelige familie bor, og den magiske skovkirkegård Skogskyrkogården. Gå en tur ned ad de brostensbelagte gader i den gamle bydel og hen ad de maleriske broer, der strækker sig over byens kanaler. Skansen fra det 19. århundrede var verdens første frilandsmuseum, og det er stadig det bedste sted at lære om svensk historie.
London er mange verdener samlet i én. Shoreditch er storslået og stilig, Camden byder på punk-vibes, og Portobello Road er elegant og smart. Byens forskellige energier betyder, at ikke to dage er ens. Udforsk royale eller historiske steder, se de berømte vartegn, og streg dem af din træskoliste, spis og drik i eksklusive restauranter med Michelin-stjerner, nyd en fadøl i en traditionel pub, eller far vild i de snoede brostensbelagte gader, og se, hvad du finder – London byder på uendeligt mange muligheder.
De majestætiske østrigske alper strækker sig hen over landet, hvor de udgør et imponerende område med istidsdale, grønklædte heder og aflejringskegler inden for Europas største nationalpark, Hohe Tauern, på 1800 kvadratkilometer. Når man medregner de unikke byer Salzburg og Innsbruck og den smukke delstat Tyrol, hjemsted for spektakulære muligheder for skiløb og vandreture, samt Grossglockner, Østrigs højeste bjerg, og nogle af verdens bedste sommer- og vintersportsanlæg, udgør de østrigske alper et paradis for friluftsmennesker.
Mere end 56 millioner liter vand sprudler hver dag ud af Budapests 118 kilder og borehuller. I spaernes by findes et imponerende udbud af bade – fra de boblende Gellert-bade over det store nybarokke Szechenyi-bad fra 1913 til Rudas-badet, der er et dramatisk tyrkisk bad fra det 16. århundrede med original osmannisk arkitektur. ”Donaus Perle” emmer ligeledes af historie, kultur og smuk natur. Vær klar med kameraet ved Aquincum-museets romerske ruiner, Heltenes Plads og statueparken samt ved den knapt 100 meter høje kuppel på Sankt Stefansbasilikaen.
* Priserne leveres af vores partnere og afspejler værelsespriser pr. nat, inklusive alle skatter og afgifter, som vores partnere er bekendt med. Du kan få yderligere oplysninger hos vores partnere.