Vi kan se, at du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Derfor vises Tripadvisors website eventuelt ikke korrekt.Vi understøtter følgende browsere: Windows: Internet Explorer, Mozilla Firefox, Google Chrome. Mac: Safari.
Det pudderfine sand i Varadero er lige så forførende som de bløde bølger i Kawama-kanalen. Den berømte gangster Al Capone var hyppig gæst på feriestederne ved kysten, og byen har stadig det glamourøse begær, der historisk har tiltalt storspillere. Palæer, der er blevet til museer, er yndlingsdestinationerne for nørder, der er nysgerrige om den cubanske historie, og de mindre akademisk anlagte vil finde lykken på golfbanen eller på en fiskebåd. Naturelskere kan begive sig ud på en eventyrfyldt dag med udforskning af områdets huler, sandøer og uberørte skove.
Hvilken type strandgæst er du? Der er gode chancer for, at du vil finde noget, der passer til dig i området omkring Sarasota. Blødt sand, fiskemoler, strandskaller – her er det hele. Men du behøver ikke lede efter en nudiststrand – det er det eneste, de ikke har.
South Beach eller blot SoBe er det travleste sted på Miami Beach. Det pulserende område med de pastelfarvede bygninger, smarte natklubber, trendy butikker og se og bliv set-restauranter er en magnet for berømtheder og deres følge året rundt. Art Deco-området og Haulover Beach (hvor byens eneste lovlige nudiststrand findes) er andre attraktioner. Stranden er ikke nødvendigvis dyr. Det afhænger af, hvor du bor, spiser og spiller. Hvis du har tænkt dig at gå på nogle af SoBes tjekkede barer, begynder det at blive rigtigt livligt, når solen går ned.
Du har måske hørt, at alt er større i Texas. Dallas gør i hvert fald sit bedste for at leve op til det billede. Der er flere museer med kæmpemæssige kunstsamlinger og spændende specialmuseer som Sixth Floor Museum/Texas School Book Depository (Museet på 5. sal/Texas' lærebogsdepot), der trods sin beskedne størrelse byder på en umådelig mængde oplysninger om mordet på John F. Kennedy. Og selvfølgelig skal du besøge et lokalt bøfhus for at få et fantastisk (og enormt) måltid.
Det virker som om de fleste har en bedstemor, en grandonkel eller anden fjern slægtning, som tidligere boede i Brooklyn, eller måske en ven, som bor der nu. I begyndelsen af 1900-tallet var byen et mekka for immigranter, som ankom via Ellis Island. Hundrede år senere har unge akademikere og kunstnere forladt de dyre boliger på Manhattan til fordel for Brooklyns billigere og mere vidtstrakte områder. Kvarterer som Brooklyn Heights og Park Slope, som med årene gik i forfald, er blevet restaureret og genfødt som funky enklaver. Gå eller tag cyklen over den historiske Brooklyn-bro (eller tag undergrundsbanen) til Brooklyn Heights for at gå langs promenaden og nyde den betagende udsigt over Manhattan. Man kan også slentre igennem Prospect-parken og Brooklyns botaniske haver for at få en smag på naturen i storbyens vildmark. Se en optræden i det verdensberømte Brooklyn Academy of Music. Brooklyn er både en sindstilstand og et dynamisk samfund – fra de lækre italienske restauranter i Bensonhurst til de irske barer, som følger gaderne på Bay Ridge, eller hotdogs og rutsjebanerne på Coney Island samt bagels og håndboldbanerne i Greenpoint. Se, hvorfor folk forbliver Brooklyn-beboere, uanset hvor de flytter hen.
Det er umuligt at erobre New York med ét besøg. Besøg i stedet for de seværdigheder, der bare skal ses – Empire State Building, Frihedsgudinden, Central Park, Metropolitan Museum of Art – og gå så på opdagelse uden for de typiske turistområder med besøg til The Cloisters eller et af byens biblioteker. Forkæl dig selv i bohemebutikkerne i West Village eller med gourmetmad på Upper West Side. Den travle markedsplads inde på Grand Central Station giver dig bogstavelig talt smag på det bedste, byen kan tilbyde.
Engang var Niagara Falls kun et sted, hvor de lokale tog på bryllupsrejse eller familieudflugt, men nu er det virkelig blevet et feriested spækket med action. Vandfaldene er selvfølgelig det største trækplaster – det er virkelig fascinerende at stå og se det skummende vand fosse ud over med uhyggelig fart. Tag et regnslag på, og hop om bord på ”Maid of the Mist” for at komme helt tæt på vandfaldene. Du vil blive gennemblødt af sprøjt! Gå en tur ned ad Clifton Hill-hovedgaden, og oplev en overflod af prangende seværdigheder og restauranter.
Uanset om du er storspiller eller vil slænge dig afslappet, har Las Vegas noget, der passer til din feriestil. Smag på mad fra topkokke og overdådige buffeter, prøv dit held ved et af verdens førsteklasses kasinoer eller se et spektakulært show. Bare en gåtur på ”The Strip” er nok til at få pulsen op. Når du har fået nok af den ekstravagante spænding, kan du vinke til det tandede dyreliv i vandet ved Mandalay Bay Shark Reef, tage på vandretur i Red Rock Canyon eller besøge Neon Museum, hvor gamle skilte får nyt liv.
Turkisblå laguner, blødt hvidt sand og rødorange solnedgange skaber den romantiske stemning på øen, som er så fantastisk, at man navngav den to gange. Hils på tropiske fisk, mens du slentrer rundt i Coral Gardens eller Tupitipiti Point, eller slap af på en køretur på egen hånd, hvor du kan nyde den smukke udsigt på Mount Otemanu, som engang var en aktiv vulkan. I det udendørs akvarie Lagoonarium kan du overvære fodring af hajerne og svømme med skildpadder. Slut af med et overdådigt måltid på en af øens fine franske restauranter efterfulgt af en tropisk cocktail i stjernernes skær.
Den indbydende og tolerante ø Gran Canaria har noget for enhver. Familier tager til Puerto Ricos vandlande og strande. Hvis man ønsker en fredelig, afslappende ferie, er det Mogans søvnige fiskerbyer, der trækker. Er man til fest og farver, er Playa del Ingles’ barer, restauranter og strande tillokkende. Alle storbyens attraktioner finder man i Las Palmas. Med tre motorveje er øen nem at komme rundt på, hvis man har lejet en bil eller kører med bus. Nogle af de største seværdigheder er kirken Iglesia de San Juan Bautista de Arucas og Palmalitos zoologiske have.
Læs mere
* Priserne leveres af vores partnere og afspejler værelsespriser pr. nat, inklusive alle skatter og afgifter, som vores partnere er bekendt med. Du kan få yderligere oplysninger hos vores partnere.