Vi byder Jer velkomne i vores hyggelige ferielejligheder placeret midt på det gamle torv i Ærøskøbing. Alle ferielejlighederne har eget bad, toilet og tekøkken, samt fjernsyn.
Oplev roen i vores ny-renoverede ferielejligheder, hvor den hyggelige stemning stadig er velbevaret og nyd de mange oplevelser som Ærø har at byde på.
Med kun 10 minutters gang til Ærøs bedste strand, hvor de berømte små badehuse ligger, samt den autentiske atmosfære i de brostensbelagte gader lige udenfor din dør, er rammerne til en god ferie skabt.
Vi glæder os til at se Jer.
Med venlig hilsen,
Lili & Gunnar
Sikken en idyl. En smuk og dejlig gårdhave med plads til ro og fordybelse. Værelserne havde alt. Var også pæne og hyggelige. Vi boede på værelse nr 1 med direkte udgang til den smukkeste gårdhave. Super velkomst og hjælp i receptionen og dejlig morgenmad. Alle var flinke og hjælpsomme.
Vi havde besluttet os for en vandretur på Øhavsstien på Ærø. Vi havde flere steder fået anbefalet at gøre holdt og evt overnatte “På Torvet” i Ærøskøbing. Og nu ved vi hvorfor. Vores positive oplevelser startede allerede inden vi forlod fastlandet, med en sms fra Gunnar med ønsket om en god sejltur og de glædede sig til at se os. Vi blev mødt at den hyggeligste by og en lille hotel med den bedste placering. Midt på torvet sjovt nok. Den skønneste baggård, som alle værelserne vender ud til. Værelserne har rigtig badehotelsstemning og caféen serverer den lækreste portionsanrettede morgenmad. Tilmed spørger de om vi ønsker varmet mælk til kaffen. Fra vi kommer til vi går føler vi os holdt om og alligevel ladt i fred. Hvordan de gør ved jeg ikke, men det virker i den grad.
Centralt hotel hvor der er fokus på kvalitet og service. Personlig og venlig modtagelse hvor intet er overladt til tilfældighederne. Meget lækker morgenmads servering hvor der er kræset for detaljerne. Vi takker for et skønt ophold.
har været der flere gange og vender tilbage igen dejligt sted og nogle søde værter som altid har tid til deres kunder.der er altid hyggeligt i deres lejligheder og altid rent og pænt . ydermere findes der en meget hyggelig gårdhave med mange kroge
beliggende midt på torvet, hvor vi havde bestilt 2 overnatninger. Venlig og informativ modtagelse. Vi havde et dejligt stort værelse på 1. sal med nyrenoveret badeværelse. Fri wifi, der fungerede fint Havde også bestilt morgenmad, der blev serveret ved bordet i hotellets cafe. Dejligt brød og pålæg samt kaffe og juice. Besøgte byen i julemåneden, som desværre p.g.a. Corona havde været nødt til at aflyse det årlige julemarked med små boder. Hotellet og omgivelserne er nok lidt mere spændende og attraktiv udenfor sæsonen.
Ejer eller bestyrer du denne ejendom? Gør krav på din registrering gratis, så du kan svare på anmeldelser, opdatere din profil og meget mere.
Gør krav på din registrering