Balule River Camp ligger vidunderligt ude i bushen. Det er et plus at campen ikke er hegnet ind. Vi så elefanter, flodheste, krokodiller, kudu, vortesvin mm i campen og mange flere dyr når vi var på tur. Guiderne som er med på game drives ved alt om dyrene og har overbevist os om fordelen ved guidede ture frem for "kør selv". Alletiders personale. Turen til landsbyen kan klart anbefales. Vi håber vi får mulighed for at komme tilbage. En af vores allerbedste ferier.
Balule har en fantastisk placering ud til floden. Værelserne var bedre end forventet og der var virkelig lækker mad til alle måltider. Vi var heldige at se big five indenfor de første to dage. Til gengæld var der også nogle dage, hvor der var lidt stille på game drive. Vi fik set mere end 70 dyre- og fuglearter, så vi var glade. Turen til landsbyen bør helt klart opleves i kontrast til det fem stjernede balule. Det er absolut en tur for både børn og voksne. Og interesserer man sig lidt for Sydafrikas historie, vil jeg anbefale at man læser Nelson Mandela, vejen til frihed, inden afrejse. Den gør forståelsen for befolkningens vilkår og betingelser meget større. Man kan sagtens kombinere natur og kultur oplevelser, særligt når man har 6 hele dage på Balule.
Vi kan ikke få armene ned. At der kun er 12 gæster giver en super atmosfære, hvor man kommer hinanden ved. Gode game drives og oplevelser med begge Rangers. Og maden var superb. Vi er solgte og er simpelthen nødt til at vende tilbage.
Fantastik sted, beliggenhed, oplevelser, service var i top. Værelser og fællesrum var skønne og man følte sig godt tilpas døgnet rundt. Maden dejlig og veltillavet og turene varierende med super dygtige rangere. Vi så the big five og meget andet - bl.a. galoperende flodheste lige nedenfor campen. Jesper var en fantastisk vært og personalet berigede os med en uforglemmelig oplevelse nytårsaften. Vi ville ønske vi kunne have blevet meget længere, men kommer stærkt igen.
Vi havde en dejlig uge og kommer forhåbentlig igen. På plussiden tæller en meget familiær omgangsform, usædvanlig god, hjemmelavet mad - typisk indtaget i campens boma - og nogle meget dygtige rangere. I Balule River Camps eget Game Reserve oplevede vi ikke løver og leoparder - men det gjorde vi på turen ind i Kruger. Til gengæld var vi heldige med nogle fantastiske scener med mindst 100 elefanter på eet sted. Som ekstra tilkøb var vi på elefantsafari - alle pengene værd. Og på Game Drive i Tshukudu Private Game Reserve - ok, men alt for optimistisk prissat. Indkvarteringen kunne trænge til en opfriskning - men den var planlagt til at gå i gang i ugen efter vores afrejse. Så herfra kun: De allervarmeste anbefalinger.
Ejer eller bestyrer du denne ejendom? Gør krav på din registrering gratis, så du kan svare på anmeldelser, opdatere din profil og meget mere.
Gør krav på din registrering