RumogRooms er centralt beliggende i noget af Danmarks smukkeste natur på Samsø – lige
i smørhullet mellem Jylland og Sjælland. Med blot en times sejltur fra enten Jylland eller
Sjælland bliver du trukket ud af hverdagens stress og jag og træder ud i idylliske omgivelser,
som lægger op til ro, afslapning og fordybelse.
Hos RumogRooms får unikke kvalitetsoplevelser. Du bliver budt på et afslappet frirum med
mulighed for alt fra yogaundervisning, en morgendukkert i havet, rundtur på øen, vin- og
ølsmagning, kajakture på havet og ture i det fri, både til fods eller på cykel. Forhør dig om
mulighederne på øen, og RumogRooms vil få det til at ske.
Lokale råvarer og egen køkkenhave
RumogRooms er passioneret omkring mad – især sunde, økologiske og lokale råvarer fra
Samsø. Oplev spændende smagsoplevelser, hvor der er kælet for detaljen, og smag, farver
og sammensætning går op i en højere enhed. Ude i baghaven findes RumogRooms egen
bugnende køkkenhave, som plejes og passes, så du altid er sikret gode og friske råvarer,
som bliver tilberedt fra bunden morgen, middag og aften.
Hos RumogRooms kan du fra morgenstunden blive mødt af duften af nybagt brød og
friskbrygget kaffe, som er en del af den indbydende morgenbuffet med masser af lokale og
velsmagende produkter. Frokost og aftensmad laves og serveres efter dine ønsker – hvad
enten det være i RumogRooms lokaler, en madkurv i det fri eller mad, som skal tilberedes
på bål og spises på stranden. Altid serveret velanrettet og indbydende og spækket med
kvalitet og kærlighed. Kun du sætter grænsen.
Uanset om I kommer to eller 70 personer, designes jeres besøg helt efter jeres behov.
Udover de smukke og minimalistiske værelser, som findes i RumogRooms’ hovedbygning,
har du også mulighed for at bo på det nærliggende Dansebjerg, som kendes fra TV2’
program Toppen af Poppen. I dette smukke, historiske hus med fantastisk udsigt er der
mulighed for at bo en større gruppe under samme tag og nyde hinandens selskab under
hele jeres ophold.
Du har mulighed for at koble helt fra og overlade planlægningen til RumogRooms, som vil
designe opholdet i din ånd. Hvadenten det drejer sig om et seminar, hvor der er behov for
præsentationsudstyr, et arrangement, hvor der skal indgå teambuilding eller aktiviteter på
øen, vil RumogRooms sørge for, det bliver helt som du ønsker det.
Super hyggeligt bed&breakfast i Brundby mellem Ballen og Tranebjerg. Top moderne sat istandsat med mulighed for yoga, møder og fester mm. I højsæsonen om sommeren er der mulighed for at ejeren Susanne laver lækker mad. Dejlig seng og lækker morgenmad
Vi er lige kommet tilbage fra et weekend ophold hos Susanne. Vi havde ikke de store forventninger inden ankomst, bookede i sidste øjeblik og det var det eneste hotel på Samsø med ledige værelser. Men det var bare så god en oplevelse. Vi var 2 familier med små børn som begge boede på familie værelser.. Susanne lavede virkelig virkelig lækker morgenmad. Alt hjemmelavet og fra øen. Hjemmebagte surdejsboller, hjemmelavet rugbrød, æg af forskellig slags, frisk æble juice, blåbær, sunde acai shots osv osv. Hun lånte os, gratis, hendes el bil og cykler - flere gange, så vi kunne komme omkring på øen. Stod kl 22 og lavede havregrød til vores små børn. Alhmen hun var bare indbegrebet af en god vært. På den mest naturlige og søde måde. Alt var rent og fint. Kæmpe anbefaling her fra !
Min kæreste, hans søn og jeg var afsted i 4 dage, hvor vi boede i en af rum&rooms tippier og lige fra vi ankom var alt godt. Vi fik en virkelig fantastisk velkomst og en fantastisk service under hele opholdet. Både aftensmad og morgenmad var helt vidunderlig, det endte med, at vi både spiste aftensmad og morgenmad alle dagene på hotellet. Stedet var virkeligt smukt indrettet og hyggeligt. Der var ikke en finger at sætte noget på, sjælendt har vi oplevet så god en service. Anbefaler helt klart rum&rooms. Vi ses næste år :-) Hilsen Virgil, Frederik og Pernille (Økolyst)
Hvor er det et hyggeligt sted . Dejlig velkomst hvor du bliver taget godt imod . Værelset er helt perfekt dejligt stor og lyst og nyt . Med lækker badeforhold . Morgenmaden er et kapitel for sig selv , her bliver du virkelig forkælet . Så kan klart anbefale dette lækre sted , vi vil helt klart komme tilbage
Susanne og team sørget for vi havde nogle gode seminar dage, med god service, fremragende mad med egen grøntsager og frugt fra haven. Renoveret gård som har en minilistiske hyggelig omgivelse. Værelse #6 god størrelse med godt bad.
Ejer eller bestyrer du denne ejendom? Gør krav på din registrering gratis, så du kan svare på anmeldelser, opdatere din profil og meget mere.
Gør krav på din registrering