Mythos Beach Resort



Om
Mythos Beach Resort er et perfekt valg for rejsende, der besøger Afandou. Det tilbyder familievenlig stemning og mange nyttige faciliteter, der er designet til at give dig det bedst mulige ophold.
Værelserne på Mythos Beach Resort har fladskærms-tv, aircondition og køleskab, og det er nemt at komme online med gratis wi-fi.
Derudover har Mythos Beach Hotel pool og lounge, hvilket vil gøre din tur til Afandou endnu bedre. Og som en ekstra service er der mulighed for gratis parkering for gæsterne.
Mens du er i Afandou, får du måske lyst til at spise gyros på en af restauranterne i nærheden, som for eksempel O Mimis.
Nyd dit ophold i Afandou!
Placering
AnmeldelserVi udfører kontrol på anmeldelser.Tripadvisors tilgang til anmeldelserAlle Tripadvisor-anmeldelser går igennem et automatisk sporingssystem, før de bliver offentliggjort, for at indsamle oplysninger med henblik på at besvare følgende spørgsmål: Hvordan, hvad, hvor og hvornår. Hvis systemet registrerer noget, der potentielt er i strid med vores retningslinjer for fællesskabet, offentliggøres anmeldelsen ikke. Når systemet registrerer et problem, kan en anmeldelse automatisk afvises, sendes til validering hos anmelderen eller manuelt gennemgås af vores team af indholdsspecialister, der arbejder døgnet rundt for at opretholde kvaliteten af anmeldelserne på vores hjemmeside. Vores team kontrollerer alle anmeldelser på vores hjemmeside, som vores fællesskab mener ikke opfylder vores retningslinjer for fællesskabet. Få mere at vide om vores anmeldelsespolitik.
- 465
- 228
- 54
- 13
- 13
- Filtrér
- Dansk



Konklusion:
Flot hotel med virkelig lækker mad, dyr børneklub, alt for meget larm og dårlig strand. Rigtig fint ophold, men Ikke et sted vi kommer igen.
Hotel og børn:
Når de skriver det er deres favorit børnehotel, så mener de det. Jeg har aldrig været på et hotel med så mange (meget små) børn og babyer. Jeg synes egentlig ikke at hotellet havde noget der gjorde dem ”særlig” børnevenlige ift. andre hoteller vi har været på. Børneklubben er det første sted jeg nogensinde har oplevet, at man skulle betale for at komme. Man har allerede betalt i dyre domme for ferien og så kræver de også flere hundrede kr. for at de kommer i klubben. Det virkede ikke som om der foregik mere bekostelige aktiviteter end hvad jeg har oplevet gratis andre steder. Virkede som om børnene fik en mulepose med logo som det eneste ”ekstra”. Det var dejligt at legeplads og børnebassin lå side om side så det var muligt at holde øje med børnene begge steder uden at skulle flytte sig fra solsengene. Fint lille ”vandland” i børnepoolen. Der var underholdning for børn de fleste af aftenerne. Det startede kl. 20 eller 20.30 (hvilket jeg synes er ret sent for de små, men kan godt se det er svært når maden ikke starter før 18.30). showet blev holdt lige ved siden af terrassen med udeservering i restauranten så det gav ret meget larm til aftensmaden, hvis man spiste i det tidsrum
Pools:
Alle pools var samme temperatur (måske 22 grader i september) også den indendørs var ikke opvarmet. Jeg ville måske have en opvarmet pool (30-35 grader) når nu hotellet slår sig på at være til (så) små børn. Der var rigeligt med solsenge som alle var i en god højde og med tykke madrasser på. Dette kunne dog medføre at de ikke var helt tørre fordi de var blevet våde dagen før. Men overordnet de bedste liggestole vi har haft. Den første halvdel af ugen var der ingen problemer med at folk som reserverede solsenge, men det var lidt værre i sidste halvdel. Der blev ikke gjort noget for at minimere det. Der var en voksenpool som lå ned mod stranden og dermed også væk fra de mere larmende områder. Der blev gjort meget ud af rengøringen i alle pools og områderne omkring. Den store pool åbnede først kl. 10 hver dag pga. ekstra rengøring. Der var livreddere på i de åbne timer og de virkede som de (faktisk) holdt øje med poolen. Man fik udleveret pool håndklæder på ankomstdagen, men kunne så skifte dem fredag og tirsdag. Når man kom onsdag betød at man reelt kun kunne bytte dem én gang. Dette foregik mellem 17 og 17.30 på terrassen udenfor receptionen.
Værelser:
Vi boede i dobbeltværelserne i hovedbygningen. Flotte lyse værelser i moderne stil. Udmærket senge som kun var lidt til den bløde side efter vores smag. Vi brugte ikke hovedpuderne så dem kan vi ikke udtale os om. Vi havde en rimelig størrelse altan med høj matteret glasvæg mellem altanerne. Der var højt klart glashegn som gik helt til gulvet så ingen frygt for små børn der. Der var et lille bord og 3 stole på vores altan samt tørrestativ. Vores altan lå i skygge hele dagen. Moderne badeværelse med stort brusebad og både håndholdt og stort brushoved. Eneste lille minus var at glasvæggen var lidt for kort hvilket betød at når man stod og vaskede sæbe ud af håret løb vandet ud over gulvet. Der rengøring og udskiftning af håndklæder dagligt. Selve værelset var fint lydtæt, men døren var et problem. Al lyd fra gangen og de andre værelser gik lige igennem. En nat vågnede vi, fordi vi tydeligt kunne høre en baby græde i et af de andre værelser. Hotellets egen underholdning var færdig inden kl. 21, men nabohotellet som vi havde værelse mod havde underholdning til omkring 23.30, hvilket virkede lettere forstyrrende i vores værelse, men ikke noget man ikke kunne sove fra.
Restaurant:
Restauranten var flot og pænt indrettet indendørs. Udendørs var der rigtig mange borde som stod lidt tæt. Akustikken var virkelig skidt. Sten i gulv og loft også udendørs, hvor der var loft hele vejen over. Faktisk følte man næsten ikke man sad ude, da der loft hele vejen over terrassen og planter og gardiner som stod foran vinduerne. Lidt ærgerligt, da det både ville have gjort meget for lydniveauet og selvfølgelig følelsen af spise udenfor. Fordi aftenserveringen først startede kl. 18.30 (igen når der så mange små børn er 18.30 altså for sent!) var der så meget skrig og skrål de første 2 timer, at det kunne være svært at føre en samtale udendørs om aftenen. Til aften skulle man vises ind til et bord. Hvilket gav en virkelig lang kø inden de åbnede. Denne blev dog hurtigt kortere. Vi prøvede en dag at trække tiden og først komme kl. 19.30. Der var forsat kø og da vi skulle have et bord til 6 fik vi at vide at der intet var og måtte vente næste 30 min på bord. Til frokost og aften var der servering af drikkevarer fra tjenerne. Den ene dag vi kom ind kl. 20 var eneste gang vi oplevede at vente på drikkevarer, fordi de havde meget travlt, ellers gik det altid hurtigt og smertefrit. Resultatet blev vi stod i kø med alle andre 18.30 for at komme tidligt ind. Der var et par katte som gik rundt på terrassen under maden. De var (for det meste) søde og fik mad af gæster og personale.
All-inklusive:
Meget flot og velsmagende mad! Virkelig det største plus på stedet. Der var udskiftning i temaerne hver aften og alt hvad man kunne ønske sig morgen, middag, aften og i mellem. Desserterne var desværre som så ofte flottere end de smagte. Isen var virkelig kedelig og syntetisk. Ved poolen var der candyfloss, is, crepes (som blev lavet på bestilling) og popcorn. Der var frisk frugt, pizza, kage og pomfritter m. kyllingenuggets eller fiskepinde. Igen, man var ikke sulten. Drinksene var desværre det sædvanlige. Alt for meget billig alkohol og færdiglavede drinksmix som smagte af ht.
Stranden og beliggenhed:
Strand var ikke noget værd. Har aldrig oplevet SÅ mange sten! Havet var fyldt med store sten som lå ovenpå hinanden så man slet ikke kunne se sand nogen steder. Stenene var dækket af algebelægninger som gjorde det var som sæbe ovenpå og man kunne derfor kun kaste sig i havet fra strandkanten hvis ikke man ville falde. Når man skulle ind igen skulle man gøre som en sæl og trække sig op i den lille strandkant hvor der kun var små sten ☹ der var fine sol senge på stranden som tilhørte hotellet og derfor gratis. Der kunne trods strandens sten godt være rift om sengene. Vi tog en taxi til en strand som lå 15 min væk og som havde det fineste sand en af dagene, så der er gode strande at finde hvis man vil. Hotellet ligger i ingenmandsland. Der er 2,5 km (med dårlig gå forhold) til nærmeste by og 700 m til det eneste andet ”supermarked”, hvis man ikke vil betale vilde overpriser i hotellets eget lille ”supermarked” hvor en pose chips koster over 30 kr.
Tilgængelighed:
Vi havde en gangbesværet med. Da vi ankom i lufthavnen var der ikke styr på afhentningen med assistance. Det var mening der skulle komme nogen og kører min mor fra flyet til bagagebåndet som der plejer men det kom ikke. I stedet prøver bagagehånteringspersonalet først at tage en andens rollator og give os denne så hun selv kunne gå ind. Da vi holdt på det ikke var vores fik vi besked om, at vi selv skulle gå ind i lufthavnen og finde en kørestol og køre hende ind! Da vi skulle flyve tilbage var der ingen problemer. Hun blev kørt fra checkin til gate og de hjalp endda med at afleverer hendes rollator i stor bagage. Hovedbygningen på hotellet havde elevator og lejligheder med terrasse havde inden trapper. Hovedpoolen havde rampe og voksenpoolen havde trappe med lave trin. Der var ramper de fleste steder på hotellet selvom jeg vil sige nogle var i bedre stand end andre og de var nogen gange placeret lidt sjovt... vi havde ikke behov for handicap værelse, da de havde brusebad på toiletterne og ikke et badekar man skal op og stå i. Det var dog mere eller mindre umuligt at forlade hotellet uden bil, hvis ikke man var godt gående.
Transport:
Vi vælger normalt taxi frem for selskabets bus. Denne gang havde vi dog problemer med at de ikke havde store taxier. Da vi kom til lufthavnen var vi heldige at få den (eneste!) store taxi ved lufthavnen. På hotellet forsøgte vi at booke en stor taxi til at komme og hente os og køre os på stranden, men nej det havde de ikke. Og der de foreslog ikke andre servicer der kunne køre mere end 4 af gangen. Til 17 euro pr vej pr taxi ville det hurtig blive en dyr strandtur. Samme problem ved afrejse. Det var ikke muligt at få en stor taxi, kun to små. Vi fik at vide det var dyrere med en stor, men vi betalte 80 euro fra lufthavnen og skulle betale 50 euro pr taxi altså 100 for at komme tilbage…
Apollo:
Eneste store minus er at de vil have 150 pr kuffert HVER VEJ! Hos Tui giver man 180 for retur. Det er samme flyselskab de begge flyver med!
Hotellet ligger meget øde, men har alt hvad man skal bruge for en bade/solferie. Maden var god morgen, middag og aften. Der var et kæmpe udvalg.
Oftest spiste vi frokost ved poolbaren, hvor man kunne få alt fra græsk salat, burger, gyros, pomfritter osv. Maden var fin.
Selve hotellet var pænt og rent. Vi boede i en lejlighed med 2 værelser med dør imellem. Værelserne var fine og rene.
Personalet var smilende og imødekommende. Specielt Manos i poolbaren, var en fornøjelse med hans gode humør.
Alle pools blev rengjort hver dag og fremstod flotte og lige til at springe i.
Vandet ved stranden var ligeledes super lækkert. Der er mange sten på stranden og i vandkanten (store sten). Vi havde købt badesko hjemmefra og det kan klart anbefales, hvis man vil bade i havet.
Der var underholdning på hotellet de fleste aftener. Tidspunktet var passende i forhold til mindre børn og senest 2130 var der generelt ro på hotellet.
Vi kan kun anbefale hotellet, hvis man har mindre børn og bare gerne vil bade og ligge ved poolen. Rhodos by er kun 30 min væk i taxa, så der er god mulighed for også at komme ud og opleve noget, hvis man bliver træt af at ligge ved poolen.
Et super velholdt sted med flere store pools. vore børnebørn kunne bade fra kl. 09.45 til 18.00 og vandet var fint rent trods stor belastning i uge 31.
Deres tilbud til børne familier var super fint. En rolig atmosfærer og ingen meget fulde voksne trods det at baren var åben til kl.24.00 Hotellet blev mest benyttet af skandinaviske gæster en del danske og svenske familier. der var ingen støj fra deres aften bar om aftenen efter kl. 22.00. Vi benyttede taxa til hotellet som kostede 50 Euro hver vej. Et obs er at hvis i tager en tur til Rhodos gammel by så var det svært at få fat i en taxa hjem efter kl. 22 - 22.30, så lav en aftale med den taxa du bruger på vejen der ind så du også kan komme hjem Pris pr vej ca. 45 - 50 euro. Nærmeste by er Kolymbia som har en del små restauranter, det er måske lidt for langt at gå der ind, taxa pris 8 - 10 euro. Vi kommer gerne tilbage med børn og børnebørn
"Hvis man skal bade ved havet, kan jeg anbefale at man tager badesko med. De kan også også købes i den lille butik på hotellet. "Læs hele anmeldelsen
"Man kan tage bussen som holder lige udenfor hotellet som kører ind til Rhodos by, lige ved den gamle by. Besøge byen Kolympia"Læs hele anmeldelsen
"Værelser/lejligheder er meget forkellige og ligeledes er deres placering i området."Læs hele anmeldelsen
Ejer eller bestyrer du denne ejendom? Gør krav på din registrering gratis, så du kan svare på anmeldelser, opdatere din profil og meget mere.
Gør krav på din registrering