Vi havde en uge på Beach Rotana - et helt igennem fortræffeligt ophold. Dejligt pool område og meget fin badestrand i havvandet også - hotellet ligger lige ned til stranden. Der er ikke mindre end 9 forskellige restauranter at vælge imellem, alle er gode og et par er fremragende. Hvis det ikke er alt for varmt er der en fin spadseretur ned til Cornichen, den 8 km lange strandpromenade, som er ganske spektakulær. Der er en meget fin og venlig betjening overalt på hotellet. Vi var så heldige at få en upgrade til en junior suite - den var helt formidabel.
Det var et fantastisk hotel med rigtig gode restauranter. Vi havde All Inclusive og det vil vi klart anbefale da det er dyrt at gå ud og spise på restauranterne. Det giver også mulighed for at nyde vin og drinks hele dagen og restauranterne kan vælges både til frokost og middag om aftenen. Der mangler dog en indendørs pool og spa-områderne er kønsopdelt.
Vi har haft en rigtig dejlig ferie, på et fantastisk hotel. Der var p.t. En del vejarbejde uden for hotellet, men det var på ingen måde generende. Beliggenheden er perfekt. Det er midti byen og samtidig med adgang til en strand og Mall. Personalet var fantastisk.
Et dejligt 5 stjernet hotel. I sær deres fitness og pool var af rigtig god standard. Det er meget dyrt at spise og drikke på hotellet. Så ville en anden gang overvejer all inkl. Ligger lige op af Abu Dhabi mall, men så er der heller ikke meget andet at se.
Bestemt et hotel der kan anbefales, alt fungerer og dit mindste ønske bliver efterkommet. Dejlige restauranter med meget varieret udbud. Stranden er vidunderlig, at sidde under palmerne med en lille brise fra Golfen er som at få fyldt energien direkte ind i kroppen. Hotellet er stort, og det summer af mennesker, hvis man ønsker ro og hjemlig hygge er det ikke man skal bo, men hvis man ønsker en bid af den globaliserede verden er det et rigtig godt valg.
Ejer eller bestyrer du denne ejendom? Gør krav på din registrering gratis, så du kan svare på anmeldelser, opdatere din profil og meget mere.
Gør krav på din registrering