Ruths Hotel er et historisk badehotel beliggende i hjertet af Gl. Skagen idyllen omgivet af klitlandskab med marehalm og rosenbuske samt stranden med den legendariske solnedgangsplads på toppen af Danmark.
Selve hotellet består i dag af 4 bygninger med værelser og lejligheder med et interiør bestående af klassisk dansk møbelkunst og skandinavisk badehotelsstemning, en underjordisk parkeringskælder, konferencefaciliteter og romantiske selskabslokaler - alt sammen indenfor 200 meters afstand.
I hovedbygningen af Ruths Hotel er udover reception også en Wellnessafdeling med et opvarmet terapibassin, motionsmaskiner, sauna, dampbad, massagebruser samt mulighed for at bestille massage, velvære- og skønhedsbehandlinger.
Det er ligeledes i hovebygningen at man kan forkæle smagssansen med kulinariske oplevelser i hyggelige omgivelser enten i Ruths Brasserie eller Ruths Gourmet ved vores gastronomiske overhoved køkkenchef Dennis Juhl. Mellem de 2 restauranter ligger vores lounge, hvor en kop kaffe med lidt eksklusiv forkælelse af den søde tand kan nydes ved den knitrende ild fra pejsen.
På trods af at vi er et fem-stjernet hotel og mange kalder os et luksushotel, så bestræber vi os slet ikke efter at give en luksusoplevelse med en masse fine fornemmelse. Vi ønsker at give vores gæster en fem-stjernet oplevelse af eksklusiv livsnydelse, og det er med denne eksklusive forkælelse at du vil opleve hvorledes pulsen falder med 10 takter, kroppen forceres til at slappe af og der opnås nærvær og tid til hinanden. Vi kan ikke lade være for det ligger i vores natur
Vi spiste frokost på Ruths Hotel med dejlig mad og vin. Men tjeneren kendte ikke menukortet. Jeg bestilte helleflynder, men det havde de ikke sagde tjeneren, så måtte jeg vise ham, at det altså stod på menukortet. Da vi havde spist kom tjeneren og sagde " I vil vel gerne have regningen" Jeg sagde "øhhh nej, vi vil gerne bede om dessert" Dessert skeen var meget snavset og jeg måtte bede om en ren. Der blev ikke spurgt ind til, om alt var ok under frokosten. Vi havde nok forventet, at der var styr på disse ting, taget i betragtning af, at stedet gerne vil fremstå som speciel og for kvalitet.
Fremragende ophold på Ruths hotel! Fantastisk førstegangsophold på Ruths, hvor vi havde et værelse med altan på hotellet. Fine faciliteter og fremragende mad, både på gourmetrestauranten Oké og deres Brasserie. Venligt og meget serviceminded personale der med glimt i øjet har øje for at give gæsterne den bedste oplevelse. Første, men bestemt ikke sidste ophold her!
Ruth”s hotel er FANTASTISK og går op i detaljer og med en fantastisk service. Vi var 3 veninder afsted og boede i en vildt lækker junior suite af meget høj kvalitet. Alt på værelset var af lækkert og helt nyrenoveret. Morgenmaden var super og med meget lækre råvarer og en rigtig god service. Jeg er vild med jeres hotel 5⭐️ holder hele vejen.
Wellness ophold på Ruth’s Hotel . Dejlig “ ægte badehotel “ stemning i bestilte junior suite på Strandhotellet. Blev vist tilrette af receptionist, sød og imødekomme . 30 min bodyskrub i wellness, virkelig fin behandling og dejlig personale. Wellness afd. har en lille sauna og et lille dampbad ( som desværre ikke var i drift ). Brusekabine med massage bruser. Terapi pool - opvarmet bassin , intet andet. 3 omklædningsrum med brus, det ene med toilet. Fint der er badekåbe, tøffer og håndklæder. Shampoo, bodywash og lotion til fri afbenyttelse. Vi havde opgraderet til 4 retter samt vinmenu i Brasseriet. Bordene står meget tætte, sidder nærmest til bords med “naboen”. Lidt forvirring vedr. vores middag tjenerne imellem, præsenterede menuen 2 gange, selvom vi havde afleveret en voucher fra receptionen. Maden var ganske udmærket, uden at imponere, vinmenuen var uinteressant, små glas og alt for dyr ( 4 glas kostende 620kr ) Oveni en tappet flaske vand med brus 60kr . Dårlig stil . Tjenerne var smilende og imødekommende, små fejl kan osse være chamerende. Hyggelig pejsestue, hvor vi nyd en dejlig kold Skagen øl, efter middagen. Dejlig morgen buffet, med friskpresset appelsinjuice og valgfri æggeret. Tilkøbte 60 min massage inden afgang, igen en rigtig fin oplevelse. Opholdet er godkendt, men absolut ikke det bedste vi har oplevet.…
Over 5000kr, for at sidde på improvisere bordet uden dug,lang væk fra andre gæster og uden ly. Begynder at spekuleret på om personalet bliver instrueret i at behandle folk forskellige. Kunne ikke se alt de glamour og sympati som er blevet reklamere for.
Ejer eller bestyrer du denne ejendom? Gør krav på din registrering gratis, så du kan svare på anmeldelser, opdatere din profil og meget mere.
Gør krav på din registrering