Blev taget imod i receptionen af to glade og friske medarbejdere. Kom til et hyggeligt værelse, nyrenoveret, pænt og rent. Spiste fantastisk mad i restauranten om aftenen, serveret af MEGA kompetent personale. Spa’en var skøn, der lukkes kun 8 pers. ind af gangen og det er en rigtig god idé, det er wellness på højt plan. Alt i alt et perfekt ophold, i smukke omgivelser. Måske lidt i den dyre ende, men det var alle pengene værd. Vi kommer helt sikkert igen. Vil endnu engang lige understrege det skønne personale, de var alle en fornøjelse, at blive betjent af.
Enormt smukt sted og god stemning. Vi bliver fra start modtaget af en meget smilende og imødekommende receptionist. Aftenens fem retter med dertilhørende vin menu på Restaurant Blixen var en kæmpe oplevelse. Maden var sindsygt lækker, og vinene var suveræne og passede perfekt til maden. Der blev flere gange hældt mere vin i glasset uden yderligere beregning, hvilket jeg mener er rigtig god service. De unge mennesker som betjente os var alle meget venlige og gav sig god tid til at fortælle om maden og de forskellige vine, hvilet fuldender oplevelsen. Rigtig god morgenmad dagen derpå. Synes at man får en del for pengene, så stor anbefaling fra os.
Bedste ophold til dato. Alt fungerede perfekt. Vi er et ældre ægtepar, der ikke benyttede de mange aktiviteter, men nød at se de mange unge mennesker:børn, der udfoldede sig og havde en god tid, måske vi kommer igen med børnebørnene. Vi “nøjedes” med at nyde naturen og muligheden for at besøge familie i nærheden.
Endnu et fantastisk dejligt ophold på godset. Denne gang gourmetophold med en 5 retters og fint tilpasset vinmenu. Vi havde endda fået “vores gamle værelse”😃 For 5 år siden havde vi et tilsvarende ophold, og jeg må sige, at standarden er stadig meget høj. Man føler sig meget velkommen og serviceret på alle planer.
Min mand og jeg har lige nydt et dejligt ophold fra onsdag d.2/2 til fredag d.4/2-2022. Vi var blevet viet og ankom til Kragerup Gods om aftenen, vi blev mødt af venligt og hjælpsomt personale. Værelset var over alt forventning, dejlig stor himmelseng, lækkert badeværelse med kar og dobbelt-brusekabine. Stuerne på godset emmer af hygge og er virkelig elegante. Man føler sig helt kongelig når man sidder i biblioteket, med pejs og Chesterfield møbler. Opholdsstuen er ligeledes stilig indrettet. Personalet står på spring for at give en et uforglemmeligt ophold. Maden på restaurant "Blixen" er fantastisk 👍 Vi nød en yderst smagfuld 5 retters menu med tilhørende vinmenu. Det var en oplevelse vi sent vil glemme. Vi kan varmt anbefale Kragerup Gods, uanset hvad opholdets formål er. Kæmpe ros til hele personalet som er professionelt, men samtidig varmt og imødekommende. Tak for oplevelsen. Vi vender helt sikkert tilbage. Bh Claus og Linda Simonsen…
Ejer eller bestyrer du denne ejendom? Gør krav på din registrering gratis, så du kan svare på anmeldelser, opdatere din profil og meget mere.
Gør krav på din registrering