Ankom sidst i april, havde bestilt et superior værelse, nr 312. Ville i første omgang have rulle solafskærmningen op, så vi kunne se ud - men den var i stykker. Forelagde receptionen dette, som godt vidste dette - alternativt kunne vi få værelse med støj fra gaden, dette fravalgte vi. Da værelset var varmt åbnede vi vinduerne de 3 cm, som det var muligt - inden vi gik ud og spiste aftensmad. Da vi kom retur var det fortsat meget varmt og blæseren, som pudsigt nok var til rådighed i værelset kunne ikke afhjælpe. Så vi havde en meget urolig søvn, i et alt for varmt værelse på øverste etage på trods af en udendørs temp. på 10 grader. Forelagde receptionen dette dagen efter, der takkede for respons og overvejede at skrue ned for varmen! Dårlig oplevelse og et alt for dyrt værelse på et hotel i Jylland uden restauration, og begrænset receptions service m.m…
Vi havde bestil ophold grundet bryllup i Skive. Da vi begge desværre blev syg med corona måtte vi afbestille på dagen. Jeg havde forventet i det mindste at få halvdelen af beløbet tilbage da afbestillingsfristen var overskredet men skivehus er slet ikke imødekommende selv i disse coronatider. Dette er en af de værste kundeservice oplevelser længe i Danmark og jeg er så skuffet over at vi ikke er blevet refunderet. Jeg kan desværre ikke anbefale stedet, da ved afbestilling hjælper skivehus ikke og dette finder vi forunderligt i coronatider.
Virkelig et hyggeligt pænt og rent hotel. Nyrenoveret hotel og værelser i flot moderne stil. Flot sengetøj og lækre tykke håndklæder. Skøn morgenmad med alt hvad man kunne ønske sig. Kan bestemt anbefales at bo på hotellet i midten af byen.
Dette hotel var faktisk det dyreste af de 3 hoteller vi boede på i den lille miniferie i uge 28 op gennem Jylland… Og det var bestemt ikke det bedste .. vi ankom søndag eftermiddag og receptionen var ubemandet og vi fik en sms med koden til en nøgleboks hvor vores værelsesnøgle og parkerings tilladelse lå.. det fungerede men var lidt underligt at ankomme til.. Værelset lå ud til vejen hvor naboen var en McDonald hvor de unge med knallerter og gamle biler sørgede for “underholdningen” frem til kl 24.00 😱 Værelset var i øvrigt fint og rent og morgenmaden ok med det der kan forventes
En enkel overnatning i efterårsferien. Fint stort værelse (superior med 2 ekstra opredninger til børn) der dog blev temmelig varm i løbet af natten - godt der var air condition til at klare problemet. Morgenmaden er virkelig lækker og flot anrettet med brød fra Lagkagehuset. Sørg for at ringe og booke direkte hos hotellet, da de kan matche priserne hos diverse bookingsiden.
Ejer eller bestyrer du denne ejendom? Gør krav på din registrering gratis, så du kan svare på anmeldelser, opdatere din profil og meget mere.
Gør krav på din registrering