Aquagrand Exclusive Deluxe Resort



Om
AquaGrand Exclusive Deluxe Resort er et godt valg, når du besøger Lindos. Udover en ideel blanding af pris, komfort og bekvemmelighed er der romantiske omgivelser og en vifte af faciliteter, der er designet til rejsende som dig.
Værelserne på Aquagrand Exclusive Deluxe Hotel har fladskærms-tv, aircondition og køleskab, og gæsterne kan holde sig forbundet med gratis wi-fi.
Der er også pool og morgenmad på AquaGrand Exclusive Deluxe Resort. Har du brug for et sted at parkere? Der er gratis parkering på Aquagrand Exclusive Deluxe Hotel.
Med en beliggenhed i nærheden af Tomb of Kleoboulos (1,8 km), et populært vartegn i Lindos, er Aquagrand Exclusive Deluxe Hotel et godt valg for turister.
Rejsende, der er på udkig efter rejer, bør prøve Melenos Roof Top Dining, Mythos All Day Restaurant eller Olive Street. Du kan også prøve en middelhavsrestaurant som for eksempel Ktima Lindos, Tambakio eller Melenos Roof Top Dining.
Lindos er også kendt for nogle fantastiske oltidsruiner, bl.a. Landsbyen Lindos og Lindos Akropolis, som ligger i nærheden af Aquagrand Exclusive Deluxe Hotel.
Vi er sikre på at du vil nyde dit ophold på AquaGrand Exclusive Deluxe Resort mens du oplever alt, hvad Lindos har at byde på.
Placering
AnmeldelserVi udfører kontrol på anmeldelser.Tripadvisors tilgang til anmeldelserAlle Tripadvisor-anmeldelser går igennem et automatisk sporingssystem, før de bliver offentliggjort, for at indsamle oplysninger med henblik på at besvare følgende spørgsmål: Hvordan, hvad, hvor og hvornår. Hvis systemet registrerer noget, der potentielt er i strid med vores retningslinjer for fællesskabet, offentliggøres anmeldelsen ikke. Når systemet registrerer et problem, kan en anmeldelse automatisk afvises, sendes til validering hos anmelderen eller manuelt gennemgås af vores team af indholdsspecialister, der arbejder døgnet rundt for at opretholde kvaliteten af anmeldelserne på vores hjemmeside. Vores team kontrollerer alle anmeldelser på vores hjemmeside, som vores fællesskab mener ikke opfylder vores retningslinjer for fællesskabet. Få mere at vide om vores anmeldelsespolitik.
- 1.423
- 254
- 70
- 16
- 9
- Filtrér
- Dansk

I år skulle vise sig at blive endnu bedre end de foregående år - formentligt fordi vi efterhånden føler os “som en del af familien”.
Vi blev, som altid mødt i receptionen af personalet som med både hjertevarme og en høj grad af professionalisme bød os velkommen til endnu et ophold - allerede der, følte vi os særdeles velkomne.
Værelset - privat pool med havudsigt var skønt - og denne gang i den mere private del af hotellet, hvilket bestemt var prikken over det berømte “i”.
Den første aften i restauranten blev vi taget imod med åbne arme af et altid smilende og imødekommende personale, som naturligvis vidste, at vi kom, og derfor var klar med den skønneste velkomst.
Vi holder meget af, om aftenen, at klæde os pænt på, spise god mad og nyde den fantastiske vin, smukt serveret af en meget vidende og professionel sommelier - med en slet skjult og helt vidunderlig humor - han sætter endnu en fin prik over det berømte “i”.
Det øvrige personale i restauranten, særligt Service Manager, Maitre d’ hotel og de tjenere, der betjente vores borde gik alle den ekstra mil for at give os nogle fantastiske aftener - stjernestunder, som vi vil se tilbage på med stor glæde.
At klæde sig pænt på sammen med en masse andre mennesker og blive betjent med professionalisme og venlighed ud over det sædvanlige klæder et sted som AquaGrand.
Besøg i baren blev det naturligvis også til - særligt holder vi meget af Zen bar, som med sin stille og rolige atmosfære giver mulighed for at snakke - en gave for os.
Også her er personalet fabelagtigt - og gav os følelsen af være velkomne.
Som overskriften antyder, har vi været på
AquaGrand før - men det bliver bestemt ikke sidste gang, vi vælger at holde en skøn parferie på hotellet.
Det er ikke så tit, man får mulighed for at få “foræret en ekstra familie”, som det vi har nu - den tager vi imod med taknemmelighed og glæde.
AquaGrand - a home away from home !
Vi ankom midt på dagen og blev budt velkommen med en kold klud til vores ansigter og et glas mousserende vin, allerede inden vi havde snakket med receptionen. Vores bagage tog hotellet sig myndigt af.
Vi havde booket et værelse med egen pool og havudsigt, men ved ankomsten måtte hotellet beklage, at vores værelse var givet til en en anden gæst, som havde en ødelagt aircondition. Vi blev derfor tilbudt en enkelt nat i standardværelse med havudsigt uden pool, og dagen efter kunne vi overtage prinsessesuiten med egen pool og havudsigt. Dertil fik en gratis gazebo på stranden og fri adgang til dampbadet. Vi accepterede de ændrede vilkår, og prinsessesuiten var da også utroligt behagelig.
Værelset var stort og der var overdækket terrasse og en stor pool som hustruen og jeg kunne boltre os i.
Hele området omkring hotellet er nydeligt med flotte planter og træer i alle farver, og det hele passes og plejes meget grundigt. Der er rent og pænt overalt.
Vores ophold inkluderede morgenmad og aftensmad i den store restaurant. Morgenmaden er meget varieret, og man kan få stort set alt der er interessant til morgenmad. Om aftenen forsøgte køkkenet at variere valgmulighederne fra dag til dag, men det samlede indtryk efterlader plads til forbedring. De sammenkogte retter smagte lidt ens, og der var pasta med bolognese hver aften. På et fem-stjernet hotel må man kunne forvente større opfindsomhed end to til tre forskellige slags pasta hver dag. Husk i øvrigt at der er dress code om aftenen, så du ikke bliver afvist ligesom andre anmeldere på denne side. De er ret grundige med at informere om det, så hvis man ikke husker det, er det ikke hotellets skyld.
Ved det store poolområde kunne man savne at personalet var bedre til at komme rundt og tage imod ordrer til drinks. Det samme gælder ved baren på stranden. Der så det ud som om bartenderne havde nok i bare at stå og se lidt cool ud. Når man sætter sig ved bordene skal man føle sig velkommen og ikke som en belastning. Den unge servitrice kunne ikke finde drinkskortet til os, og vi måtte vente en rum tid, før vores bestilling kunne gennemføres.
Hotellet har et stort vinkort med mange vine fra Grækenland. Vi smagte et par stykker, som var udmærkede. Der var ikke så mange vine fra andre lande ud over et velassorteret champagneudvalg. Desværre har hotellet valgt at deres champagner skal koste mere end det dobbelte af normalprisen i butikker, og det er uforståeligt, at de føler, det er nødvendigt at hæve prisen så meget. De kan ikke sælge mange af dem.
Vi spiste frokost (som ikke var inkluderet) i de to a la carte restauranter. Her var maden rigtig lækker og veltilberedt, og man fik relativt store portioner. Beregn fra ca. 9 euro og op per person for en frokostanretning. VI kan også anbefale menuen fra deres room service som er åben hele døgnet. Det er ikke dyrere end maden i restauranterne og det serveres hurtigt og varmt med dug på bordet og det hele.
Konklusionen må være, at Aquagrand er et flot og velholdt hotel hvor især rengøringsmedarbejderne og assistenten Vasili var dygtige og servicemindede. Man trives nemt på hotellet og man kommer godt ned i gear. Vælg et værelse med egen pool, fordi det er vildt lækkert, men tag champagnen med fra lufthavnen i Danmark. Vi medbragte selv fire flasker, til samme pris som en ville have kostet på hotellet.
Vi kan varmt anbefale hotellet, selv om der er plads til forbedringer.
Bedre blev det ikke da vi skulle i restaurenten (eller rettere kantinen), idet jeg blev nægtet adgang da jeg ikke havde lange bukser på. Samtidig kom lederen forbi og talte med 'dørvagten' PÅ GRÆSK med himmelvendte øjne. OM jeg da ikke havde læst reglerne!. Vi fik dog maden sendt op på værelsen. Ikke meget luksus over det, da det hele var slasket sammen. Virkelig uapetittelig. Næste dag fik vi ligeledes maden på værelset. Samme uappetittelige sammenklasket kantine mad.
Tillige med er udendørs belysningen ødelagt af 4 mega KZ koldtlys projektøre der oplyser området i et skærebrænderskær.
Rejste efter 2 af de 11 forudbatalte dage til nabo hotellet der viste sig at være Luksus og Eksklusiv uden at de dog reklamere med det.
Overpriset med mindst 50% i f.t. kvaliteten/oplevelsen.
Som det sikker kan gættes kommer vi aldrig igen.
Ejer eller bestyrer du denne ejendom? Gør krav på din registrering gratis, så du kan svare på anmeldelser, opdatere din profil og meget mere.
Gør krav på din registrering