Vores lille familiedrevet boutique hotel ligger fantastisk i bydelen Østerbro, i København, tæt på hyggelige cafeer, alsidige restauranter og lokale butikker.
Østerbro er det grønneste område i byen, hvilket giver gode muligheder for en løbetur i Fælledparken, et dyp i Øresund eller en fodboldkamp på PARKEN stadion. En gåtur langs søerne fører dig til indre by, den historiske fæstning Kastellet, Amalienborg eller den lille havfrue på Langelinie.
En gammel københavnsk herskabslejlighed fra år 1905 danner rammen om vores hotel. Vi har valgt at male med utraditionelle smukke farver, pryde væggene med dekorative tapeter og møblere med udvalgte vintage møbler skabt af dygtige arkitekter.
Vi sætter pris på bæredygtighed og vores hjemmebagte økologiske brød er et kapitel for sig. Til lyden af jazz kan du hver eftermiddag nyde et stykke kage i vores hyggelige stue – eller fange dagens sidste solstråler på terrassen.
RYE115 emmer at hyggelig atmosfære, og vores udenlandske gæster føler sig altid meget hjemme. De roser indretning, stemning, værter og morgenmad. Altid god service, når vi booker indlogering. Kæmpe ros til Claus og Charlotte.
Kære Rye115 - 1000 Tak for et fantastisk ophold i forbindelse med juleaften. Vi ankom, lidt sent på eftermiddagen, godt forblæste vestfra og mærkede med det samme roen og den hjertevarme stemning I jeres lille “tidslomme”. Vi fik en fantastisk modtagelse af Claus, der på fornemmeste vis, bød os velkomne til hovedstaden, skøn opholdsstue, super lækker stil, velvalgte tidsskrifter, juletræ, hygge og kaffe på kanden. Store dejlige -og rene værelser med endnu en velvagt flot stil, tak fordi i bragte os i julestemning fra første sekund. På Rue115 kan man ikke andet end at føle sig hjemme, slappe af og for vores vedkommende lade julefreden sænke sig. I har skabt en perfekt base for besøgende i vores hovedstad, perfekt er et stort ord, et af dem vi vestjyderne sjældent bruger. 1000 Tak til de søde og venlige piger, vi kommer helt sikkert igen - ses..!…
FANTASTISK Sted. Sikkert et sted midt i København. Var på kursus 4 dage i København. Kæmpe minus for en jyde er parkering. Kæmpe plus er dejligt badehotel midt i København, meget i mødekommende personale lige fra ejer til personale. Man føler sig hjemme, selv simpelt ønske om lidt mere lys på værelset blev løst i løbet af kort tid. Dette er en lille perle som alle burde kende men som man ikke vil dele så man ikke selv kan få plads næste gang. 🌟🌟🌟🌟🌟5 ud af 5 stjerne fra mig
Det fineste og reneste sted med det sødeste personale. Føltes ligesom at være hjemme. Lækker morgenmad og fantastisk lokation. En lille perle på Østerbro. Vi kommer helt sikkert igen. Varmeste anbefalinger herfra!
Et besøg hos Rye 115 er næsten som at komme hjem i dagligstuen. Her er hygge, charme og udsøgt service. Du får lyst til at tage morgenkåben og tøfler på og slappe af. Morgenmaden er tilpasset dine ønsker og er naturligvis økologisk. Behøver du ikke et femstjernet hotel, så besøg Rye 115 og krydre opholdet med en gåtur rundt om søerne.
Ejer eller bestyrer du denne ejendom? Gør krav på din registrering gratis, så du kan svare på anmeldelser, opdatere din profil og meget mere.
Gør krav på din registrering