Fantastisk lækker lejlighed med alt hvad der er behov for. God seng, nem offentlig transport til Århus og dejligt stille område. Morgenmaden var skøn og personalet så venlige og imødekommende. Jeg kommer til at benytte mig af Guest Apart under mit næste ophold i Århus. Ingen tvivl om det.
Et helt igennem godt ophold. Imødekommende, opmærksomt og dejligt personale, som synligt viser ejerskab for deres arbejde. Faciliteterne på værelset er i top og værelset er indrettet hyggeligt og varmt. Aftensmaden bestilles og varmes på værelset. -Det kan anbefales! Virkelig lækkert og med smag som bærer præg af kvalitet og grundighed. Kursus dagen var en ren forkælelse af perfekte rammer, lækker mad og skønt personale.
Dejligt og hyggeligt sted, og der er pænt og rent. Smilende og venligt personale, og rigtig lækker morgenmad. Det er mega smart at man slet ikke skal i receptionen, det hele foregår over sms med links i.
Værelse/lejligheden var super lækker… top point for indretningen. Dog var akustikken knap så god, en skam der ikke er noget lyddæmpende så det er mere behageligt at snakke. Sengen var ikke god, det var meget varmt at sove i den, kropsvarmen var svær at komme af med… vi har begge ret ondt i lænden også efter natten… lidt øv. Derudover var tv’et en oplevelse i sig selv, fantastisk billede og lyd… Skønt med den gode højtaler også, som vi brugte til musik under maden. Maden købet vi gennem hotellet. Den var ikke god, en hoveret til 125 kr pr person, retten tykkam med pasta og tomat sauce. Den blev serveret med suppehorn, ikke det pasta der var på billedet. Og retten var ikke pengene værd desværre. Salaten var heller ikke god, kogte kartofler med bønnespirer og kikærter… ingen dressing hvilket ville have gjord den mere spiselig. Vi købte brød til, hvilket tilgengæld var mega lækkert, med hjemme lavet smør… så tommer op til det. Desserten var også udemærket… Morgenmaden var derimod et kæmpe plus.. ALT er hjemmelavet, og det smagte himmelsk… det var virkelig en go afslutning på overnatningen….…
Dette er genialt! - Jeg er 50 år gammel forretningsmand og har været Danmark rundt utallige gange, og så er det først nu jeg vover noget andet end et “rigtigt hotel”. Stor, dejlig og moderne lejlighed med lækkert betongulv 👍😜. Fedt at skulle lyntilberede den lækre mad simpelt uden evner i eget køkken på 15 min - Det kan alle og det smager bare dejligt. Jeg skal kun være i Aarhus én dag, men når jeg nu sidder her; mæt og med et godt glas vin i glasset og hører dejlig funk-musik over værelsets B&O M3, så kunne jeg jo godt tænke mig at være her lidt længere.
Ejer eller bestyrer du denne ejendom? Gør krav på din registrering gratis, så du kan svare på anmeldelser, opdatere din profil og meget mere.
Gør krav på din registrering