Hvis du overvejer at holde bryllup på dette hotel, vil jeg blot gøre opmærksom på deres forretningsmetoder. Klik på min profil og læs den fulde anmeldelse og se hvordan Kasper Harboe fordrejer sandheden.
Vi boede en nat i en suite med vores to børn på 10 og 11 år. Badehotellet ligger fint med gåafstand til Hornbæk strand. Morgenmaden er også fin og restauranten har en god udsigt over søen. Vi havde dog en meget skuffende oplevelse på hotellet. Da vi lå i vores seng kl. 00.30 om aftenen og skulle sove, opdagede vi mindst 200 myg i loftet (jeg overdriver ikke). Så vi måtte bruge en time on natten på at slå myg ihjel med det resultat, at der lå døde myg overalt i vores suite. Det var en meget lidt luksuriøs nat. Der var ikke rigtig lydhørhed blandt personalet for situationen. Jeg ville have forventet at de satte myggenet op på værelserne, når de har sådan et problem - eller advarer folk mod at have vinduer åbne. Jeg bad om en kompensation for hvad jeg synes er en absurd oplevelse på et meget dyrt badehotel. Det var de ikke enige i (gav os en øl og en drink gratis og mente det var fint sådan). Så vi betalte over 4000 kr. for en nat i et værelse, hvor vi brugte en time på at bekæmpe myg, og næste dag ikke kunne gå på værelset uden at træde i døde myg. En yderligere detalje, var at de to gæstesenge, som blev sat op til børnene, var meget meget hårde og ubehagelige at ligge i. Jeg synes langt fra det var værdi for pengene, og ville aldrig komme igen.…
Vi havde bestilt suite 35, vi var meget skuffede.. der var intet køleskab på værelset, et tv på størrelse med en computer skærm og intet tryk på vandet. Der stod noget varmt whiskey og cognac samt vand og sodavand på et rullebord, det var det eneste. Der var ikke tandbørster på værelset, spejlet på værelset var ikke vasket af.. og der var ikke mulighed for roomservice, og ej heller at få maden fra restauranten bragt op på værelset. Helt overordnet meget dårligt til pengene. Kan ikke anbefales.
Et virkeligt dejligt hotel med en rigtig fin beliggenhed tæt på sø, strand og by. Meget opmærksomt personale. Dejligt værelse og i det hele taget en skøn sommerlig indretning. Fin parkering. Kan varmt anbefales.
Vi var på cykeltur i Nord Sjælland mor, far og datter havde en overnatning på hotel Bretagne. Smukt hotel i dejlige omgivelser. Værelset var stort, rent og smagfuldt indrettet. Lækker morgenmad og virkelig dygtigt personale. Alt i alt et meget skønt ophold, vi alle 3 varmt kan anbefale
Ejer eller bestyrer du denne ejendom? Gør krav på din registrering gratis, så du kan svare på anmeldelser, opdatere din profil og meget mere.
Gør krav på din registrering