Comwell Korsør ligger centralt i landet i det vestlige Sjælland tæt på Storebælt.
På hotellet finder du et lækkert nyrenoveret spa/pool område med dampbad, fitnessrum, sauna, boblebad og varmtvandsbasin. Du har mulighed for at booke tid til en wellness-behandling hos en af vores professionelle behandlere. Gå desuden ikke glip af vores populære saunagus og yoga hold.
Hotellet rummer desuden professionelle faciliteter til møder, kurser, konferencer med mere. Det smukke område omkring hotellet er velegnet til teambuilding og andre udendørs aktiviteter. Om sommeren griller vi på den store terrasse.
Overnattende gæster indkvarteres i 134 moderne, velindrettede værelser, som er udstyret med stor dobbeltseng, bad og toilet samt udgang til egen terrasse eller fransk altan. Uden for hotellet indbyder de smukke naturomgivelser til hyggelige gå- eller løbeture og cykler kan lejes i receptionen. Du finder også en fantastisk 18-hullers golfbane et stenkast fra hotellet og golfbil kan lejes.
god modtagelse ved checkin og værelset var ok, der to opvarmede udendørs boblebade og et indendørs. Vi var der midt på ugen med to overnatninger. Vi havde et ønske om stenmassage men det kunne desværre ikke lade sig gøre, det skulle være bestilt samtidig med bookingen. Maden og vinen var fremragende
Ved ankomsten fik jeg en meget dårlig velkomst. Jeg kunne ikke få et bord i restauranten eller få room service med den begrundelse at jeg havde booket via “3 parts” (hotels.dk) Så der er åbenbart 1. og 2. Klasses gæster på dette hotel.
Det er tydeligt at der mangler almindeligt vedligehold og rengøring af spaområdet, hvor der flere steder er fugtskader. Gulvafløb er tæret, der mangler klinker op ad kanterne, gitter på skimmere er defekte flere steder og mangler rengøring (grønsorte aflejringer). I dampbadet mangler en vandslange til at skylle fliserne rene samt skruer er rustet så det drypper med rustvand. Efter saunagus event mangler rengøring af sauna og skrabe gulv rent; panoramavinduet mangler vask. Udendørs spapools 2 stk var ikke dækket til natten over, det er spild af energi til opvarmning. Der er kun 1 toilet til området hvor der kan være 40 personer. Det er superærgerligt da det ellers er indrettet som spa område med det hele; pool, boblebad inde og ude, sauna inde og ude samt dampbad, og dertil et relaxrum.…
Min kæreste og jeg ankom i går i til Comwell Korsør, hvor vi blev taget imod af en mindre serviceminded medarbejder, der helst ikke ville svare os på, hvornår der var udtjekning, da det 'jo stod på vores informationsseddel'... Det må I meget undskylde, at vi ikke lige vidste hvad medarbejderen bag informationsskrankens job er.. Derudover var der rift om jacuzzi'erne, da man max måtte være 4 i hvert jacuzzi, grundet corona. Det er selvfølgelig fuldt forståeligt. Selvom der stod 'max 15 minutter' på skilte ved jacuzzien, var der ingen ure udenfor, hvilket medførte lidt laissez faire tilgang til disse anvisninger. Til aftensmaden ankommer man til et dækket bord med vand og brød. Vi bestilte ikke yderligere drikkevarer, da der jo stod vand. Dagen efter blev vi meget overraskede over, at vi bliver charget for vandet... Det er virkelig fræk opførsel, da man antager vandet er gratis på lige fod med brødet, der STOD på bordet ved ankomst. Det er ikke de 30 kr. for vandet, men princippet i den virkelig vildlendende opførsel fra Comwells side. Næste morgen ankommer vi til en meget tom buffet, hvor der mangler kaffe, pandekagedej og røræg... Vi var der 9:30, så kom før hvis I vil have noget morgenmad.…
Det er primært receptionisten den første aften som farver resten af opholdet. I stedet for at byde os varmt og venligt velkommen får vi at vide at vi er kommet for sent til at nå vores spa og at vi godt kunne skyde en hvid pil efter at nå det inden 19:00. Vi var sat på Spa 17-19 og vidste godt hjemme fra at vi først ville være der 18. Vores opfattelse er at en gæst aldrig er for sent på den. Næstefter er vores booking af middag gennem telefonisk samtale med en kvindelig receptionist et par uger tidligere ikke registreret og vi får derfor at vide at der ikke er mulighed for middag lørdag. Adgang til spa var dog registreret. Det vil receptionisten gerne diskutere og vi ender derfor med at gå derfra - uden et ønske om en god weekend. Senere på aftenen bliver vores morgenkåber med nøglekort taget af et andet par i spaen - det er hvad der sker. Vi finder nogle brugte badekåber fra vaskekurven for at have noget på og går op i receptionen. Her bliver situationen omkring nøglekortene løst hurtigt og effektivt, da der har været nogle tidligere og aflevere vores kort. Herefter spørger vi om vi så må få nogle nye morgenkåber, da vores gamle er taget og vi nu står i nogle andres brugte. Til det får vi beskeden: " I må betale 75 kroner pr. mand. Vores budget vælter hvis alle bare kommer og vil have nye 2 eller 3 gange i løbet af en weekend." For ikke at eskalere situationen vælger vi at gå. Det var en midaldrende mandlig receptionist, som var på vagt mellem 18-21 fredag d. 23. oktober. For fremtidige gæsters skyld og jeres egen håber vi, at I vil lægge jer i selen for at gøre det bedre end det her. Turen var en nødløsning for bryllupsrejse grundet Corona. Lokalerne var fine, Corona begrænsningerne i spaen var fine og morgenmaden var efter bogen. Vi har ikke oplevet problemer med andre medarbejdere, men ham receptionisten var altså lidt af en moodkiller for opholdet.…
Ejer eller bestyrer du denne ejendom? Gør krav på din registrering gratis, så du kan svare på anmeldelser, opdatere din profil og meget mere.
Gør krav på din registrering