Billige flyrejser til Abu Dhabi afgår fra London Heathrow lufthavn og Manchester lufthavn. Fly til Abu Dhabi lander i Abu Dhabis internationale lufthavn. Passagerer med britisk pas modtager et visum ved ankomsten til lufthavnen. Bus nr. 901 har hyppige afgange fra lufthavnen til byens centrum. Bussen afgår fra busstoppestederne uden for alle tre terminaler. Taxaer, der kører med taxameter, kan hyres fra rækkerne uden for alle tre terminaler.
Taxaer er næsten allestedsnærværende i Abu Dhabis bycentrum, og er nok den mest effektive måde at komme omkring på i byen. Praj en, eller bestil en i forvejen. Abu Dhabis transportvæsen driver et lille og forholdsvis nyt netværk af bybusser. Hav in mente, at forsæderne normalt er reserveret kvindelige passagerer. Det koster 1 DHS for en enkeltbillet og 3 DHS for en dagsbillet. Et OJRA buskort kan anbefales, hvis man har planer om at benytte busserne ofte. Besøg OJRAs webside for kort, rejseplaner og yderligere information.
Den gamle bydel.Bydelen giver et billede af beduinernes liv og byder på en række værksteder med lokal brugskunst. Både lokale og turister strømmer til den frodige Khalifa Park for at slappe af eller nyde en dag med familien. Udforsk området om bord på mini-toget eller køl af i Murjan Splash Park.
Abu Dhabi er et shoppeparadis. Al Wahda Mall er et funklende moderne shoppingcenter med masser af luksusbutikker og et stort fødevareområde. Turister med hjemve kan begive sig til Khalidiyah Mall, hvor man finder populære strøgbutikker som Debenhams og BHS. De travle friluftsmarkeder er alletiders til at blande sig med de lokale, og er man snu kan man måske også gøre nogle røverkøb. Restauranterne i Abu Dhabi tilfredsstiller en bred smag. Besøg Al Dhafra restauranten for at nyde en sejltur og det traditionelle emirat-køkken. Det meste af byens natteliv foregår på hotellerne. Hemingway's på Hilton har et godt underholdningsprogram med natklub, jazzklub og en restaurant, hvor der indimellem er levende musik.