Lad vær og blive overmodig, og tro du kan klare turen hvis du har dårlig ryg, ben, hjerte, dårlig kondition eller barn og ældre med på turen. Denne hike er bestemt ikke for nybegyndere, og selvom vi var to friske unge drenge, som dyrker motion, måtte vi holde et par pauser på vej op. Vi havde heldigvis en taske med to store vanddunke, ellers havde vi også måtte give op. Der var ikke mange besøgende på denne overskyet dag, men de der var kæmpede også en kamp for at komme op.
Vi overhalede en far og hans unge søn, på vej op af Koko Head på halvvejen, da vi havde sundet os på toppen og nydt udsigten, gik vi nedad igen. Omkring bunden overhalede vi samme familie igen. De kæmpede en kamp, nåede ikke toppen og havde taget munden for fuld.
Alt i alt, så er denne hike virkelig enestående, og en af de bedste jeg nogensinde har prøvet!