Seværdigheder og vartegn i San Polo

Bedste vartegn i San Polo (Venedig), Italien

Vartegn i San Polo

  • Favoritter blandt rejsende
    Aktiviteter rangeret ud fra Tripadvisor-data, herunder anmeldelser, vurderinger, billeder og popularitet.
  • Placering i popularitetsindekset
    De højst vurderede seværdigheder på Tripadvisor, baseret på anmeldelser fra rejsende.
Seværdigheder og vartegn
Vurdering fra rejsende
Bydele
Egnet til
72 steder sorteret efter popularitet hos de rejsende
Aktiviteter rangeret ud fra Tripadvisor-data, herunder anmeldelser, vurderinger, billeder og popularitet.
Få mere at vide om dette indhold
Ture, aktiviteter og oplevelser, der kan bookes på Tripadvisor, rangeret ud fra eksklusive Tripadvisor-data, herunder anmeldelser, vurderinger, billeder, popularitet, brugerpræferencer, pris og bookinger foretaget igennem Tripadvisor.
Viser resultaterne 1-30 af 72

Se, hvad de rejsende siger

  • DanishTravelor
    København, Danmark231.558 bidrag
    Med en aldersforskel på kun omkring 60 år er Basilica di Santa Maria Gloriosa dei Frari, indviet 1492, næsten en søsterkirke til den lidt ældre Basilica dei Santi Giovanni e Paolo.
    Begge kirker er i gotisk stil og de har den samme længde på 102 meter.

    Franciskanermunkene kom til Venezia kort tid efter 1220, og fik opført en første kirke, som hurtigt blev for lille, og allerede 20 år efter blev en ny kirke opført, men 100 år efter blev den nuværende kirkes opførelse påbegyndt. Arbejdet med byggeriet tog lang tid, og først 162 år senere fandt kirkens indvielse sted.

    Basilica di Santa Maria Gloriosa dei Frari og Basilica dei Santi Giovanni e Paolo ligner indvendigt hinanden en del. Bygningerne er holdt oppe af søjler der støttes af stænger i jern, men til gengæld er der ingen udvendige støttepiller, som er så typisk for franske og spanske kirker i gotisk stil.
    Begge kirker er klassiske treskibede basilikaer, men oplevelsen er mere som et enkelt stort rum, fyldt med slanke søjler.

    Et besøg i Basilica di Santa Maria Gloriosa dei Frari er næsten som et besøg i et kunstmuseum. Der er malerier og skulpturer i hele kirken, og nogle af værkerne har en markant placering i den italienske kunsthistorie.

    På hovedalteret ses Tiziano Vecellios dramatiske Assunta, Mariæ himmelfart, fra 1516 – 1518. Da jeg besøgte kirken i oktober 2021, var dette store maleri under restaurering, og en kopi var opsat på alteret.
    I midten af kirken på et kapel til venstre ses Tizianos Madonna Ca’ Pesaro. Tiziano brød i dette værk alle traditionelle regler, og flyttede Maria væk fra sin centrale placering på en trone i midten af maleriet. Hun fik i stedet for plads til højre sammen med sin lille søn, og Peter har fået plads i midten. Han har af praktiske grunde anbragt sin nøgle på trappetrinnet under sig, og til højre for Maria står Francesco med tydelige stigmatiseringsmærker i sine hænder. Han gør Jesus opmærksom på den knælende familie Pesaro, hvoraf en ung pige ser direkte ud på den der betragter billedet. Det er lige før at denne pige tiltrækker sig mest opmærksomhed. Hvem mon hun er?

    Tiziano ligger selv begravet i kirken. Hans begravelsesmonument set til højre i kirkens bagerste ende.
    I den modsatte side af kirken findes begravelsesmonumentet for billedhuggeren Antonio Canova.
    Også komponisten Claudio Monteverdi er begravet i kirken i et af kapellerne forrest i kirkens venstre side, hvor hans marmorplade med indskrift ses i gulvet. På alteret bag stenen ses Alvise Vivarinis maleri af Sankt Ambrosius og helgener.

    Andre kunstnere, hvis værker kan opleves i Basilica di Santa Maria Gloriosa dei Frari, er blandt andre Bartolomeo Vivarini, Bernardino Licinio, Nicolò Frangipane, Paolo Veneziano, Il Vicentino, Jacopo Palma il Giovane og Giuseppe Nogari, men der er mange andre kunstneres værker rundt omkring i kirken.

    Man skal ikke gå glip af at se sakristiet forrest i kirken til højre, hvor Giovanni Bellinis trefløjede altertavle Madonna med barn og helgener ses.

    I Cappella San Giovanni Battista ses en altertavle med skulpturer i træ. Den centralt placerede skulptur af Johannes Døberen er af Donatello, og er den eneste skulptur af ham som findes i Venezia.

    Jeg brugte mere end en time på mit besøg i Basilica di Santa Maria Gloriosa dei Frari, som er en kirke man som kunstinteresseret naturligvis skal besøge, når man opholder sig i Venezia.
    Skrevet d. 3. december 2021
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af TripAdvisor LLC.
  • Desiree P
    33 bidrag
    det er et sted man skal se hvis man er kunstinteresseret, for her regere kunstmaleren tintoretto i et fantastisk loft , som man hvis man er på de kanter skylder selv selv at se
    Skrevet d. 29. juli 2017
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af TripAdvisor LLC.
  • Jørgen S
    Hillerød, Danmark212 bidrag
    vi opsøgte kirken for at se Fumianis imponerende loftsmaleri - efter sigende et af verdens største billeder på lærred- men sikke et perspektiv dette billede serverre for en - her ser du ind i himmelen, samtidig med at du næsten er bekymret for at personerne ikke falder ud af trapperne og ned - det er en meget stor oplevelse og man kan bruge alt fra få minutter til halve eller hele timer her- kig ind og bedøm selv, men gør det !
    Skrevet d. 27. november 2014
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af TripAdvisor LLC.
  • DanishTravelor
    København, Danmark231.558 bidrag
    Når en bygning i Venezia har lov til at kalde sig Palazzo, så er det fordi den har tilhørt en af de 120 mænd, der blev valgt til doge mellem år 697 og 1797.
    Palazzo Mocenigo, opført i 1500-tallet, tilhørte frem til 1945 familien Mocenigo. Syv af slægtens medlemmer blev udnævnt til doge.
    Alvise Nicolò Mocenigo var den sidste i sin slægt. Han testamenterede Palazzo Mocenigo med alt interiør til Venedig kommune, for at huset kunne blive et offentligt museum.
    Fra 1985 har også centeret for studier i tekstilhistorie og parfume haft hjemsted i bygningen.
    Den seneste renovering fandt sted i 2013, og udstillingen ses nu i 20 forskellige rum.

    Det er en flot oplevelse at gå gennem rummene og beundre møbler, tapeter, artefakter og malerier.
    Desværre er der ikke opsat skilte med oplysning om, hvem der har malet de værker der hænger på væggene, men det må være malerier fra 1500-tallet og frem til 1700-tallet.

    Belysningen i de enkelte rum er en udfordring. Lyset skinner ofte grelt i malerierne, så man har svært ved at se værkerne. Men så kan man jo forestille sig, hvordan det har været i Palazzo Mocenigo, inden der kom elektrisk belysning.

    Besøget i Palazzo Mocenigo tager 30 – 60 minutter, alt efter hvor lang tid man bruger på at se de enkelte rum i museet.
    Skrevet d. 28. november 2021
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af TripAdvisor LLC.
  • BKC2013
    Århus, Danmark7.939 bidrag
    Når man går over Rialtobroen fra San Marco, befinder man sig i kvarteret San Polo.
    Det er en labyrint af smalle gyder, nogen af dem blinde, hvor man kun kan komme videre via vandvejen. Det er et hyggeligt kvarter, at gå på opdagelse i, det gjorde vi tit om aftenen.
    Det er også her, at man finder fiske-, frugt- og grøntsagsmarkedet.
    Skrevet d. 25. juli 2016
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af TripAdvisor LLC.
  • DanishTravelor
    København, Danmark231.558 bidrag
    Mange gæster i Venezia besøger Scuola Grande di San Rocco, Scuola Grande di San Marco og måske også Scuola Grande dei Carmini.
    Mindre kendt er Scuola Grande di San Giovanni Evangelista, og det er synd, for besøget her er en enestående oplevelse!

    I 1200-tallet blev der i Venezia etableret nogle religiøse institutioner, der var forskellige fra gilder og lav, hvor alle medlemmer skulle have samme erhverv. I en scuola kunne alle optages som medlemmer og deltage i det godgørende arbejde, for eksempel sygepleje, hjælp til fattige, begravelse, uddeling af mad etc.
    Syv af disse scuole opnåede status som Scuola Grande på grund af deres høje medlemsantal og deres bygningers kunstneriske niveau.
    Scuola Grande di San Giovanni Evangelista blev grundlagt i 1261 og fik fra 1301 hjemsted i den bygning, hvor man stadigvæk kan besøge institutionen.

    Dens historie er vældig godt fortalt på stedets egen hjemmeside.
    Inden man går ind Scuola Grande di San Giovanni Evangelista og køber billet, der i 2022 koster 10 Euro, skal man stoppe op og beundre portalen der kaldes Septo Marmoreo foran indgang til gården. Den blev skab af Pietro Lombardo i 1478 – 1481. Øverst ses ørnen, symbolet for Giovanni/Johannes.
    Det er især lokalerne i niveau 1, som er imponerende. Man skal op ad den store dobbelttrappe, tegnet af arkitekten Mauro Codussi i 1498. Codussi er blandt andet også kendt for det fritstående klokketårn ved Basilica di San Pietro in Castello.
    Og så når man ind i den fantastiske sal Salone San Giovanni, hvis gulv i marmor er fuldstændig enestående. Det blev skabt af arkitekten Giorgio Massari omkring 1752.
    For enden af rummet ses alteret med Giovanni Maria Morlaiters dejlige skulptur af San Giovanni fra 1732 – 1733.
    Da den venezianske republik faldt i 1797 fik Scuola Grande di San Giovanni Evangelista problemer med Napoleon og de nye love om kirker og andre religiøse institutioner. De oprindelige malerier af blandt andre Vittore Carpaccio og Gentile Bellini blev fjernet. De kan heldigvis ses i Gallerie dell’Accademia i Venezia og i det store kunstmuseum i Washington i USA.
    Da Venezia kom under østrigsk ledelse, var der planer om at bryde marmorgulvet op og flytte det til Østrig. Det blev heldigvis stoppet af snarrådige venetianske borgere, der fik købt bygningen fra den østrigske stat, og fik genskabt institutionen både kunstnerisk og med hensyn til dens filantropiske formål.
    Salone San Giovanni blev genoprettet med ny kunstværker på væggene af blandt andre Domenico Tintoretti og Pietro Longhi, og loftet fik udsmykning af blandt andre Giandomenico Tiepolo.

    Besøget i Scuola Grande di San Giovanni Evangelista fortsætter i Oratorio del Crocifisso, hvor der er malerier af Jacopo Palma il Giovane og et freskomaleri fra 1300-tallet.
    Man kan også besøge Sala dell’Albergo, men den dag jeg besøgte institutionen var det en dag med skyfri himmel og sol, og det var ikke nemt at se kunstværkerne ordentligt på grund af kraftigt lysindfald fra vinduerne.
    Den store sal i nederste niveau fungerede oprindelig som hospital. Her ses forskellige skulpturer og basrelieffer.

    I forbindelse med besøget her, skal man også se Chiesa di San Giovanni Evangelista, der ligger lige over for indgangen til Scuola Grande di San Giovanni Evangelista og som, så vidt jeg har kunnet læse på internettet, er opført i årene lige efter 1400.
    Kirken er ikke længere i brug til messer med bruges som udstillingslokale og til koncerter. Kirkens malerier er bevarede på altertavlerne, og der er værker af blandt andre Domenico Tintoretto, Pietro Liberi og Jacopo Marieschi.

    Mit besøg i Chiesa di San Giovanni Evangelista og Scuola Grande di San Giovanni Evangelista varede omkring en times tid, for der er meget at se både i kirken og i de smukke sale i institutionen. Når man først har set det store gulv i marmor i Salone San Giovanni, glemmer man det ikke igen!
    Skrevet d. 19. maj 2022
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af TripAdvisor LLC.
  • DanishTravelor
    København, Danmark231.558 bidrag
    Formentlig blev en første kirke på dette sted opført i år 837.
    I 1400-tallet blev kirken ombygget i gotisk stil, og i 1500-tallet skete der igen forandringer. Det var på det tidspunkt, at kirkens oprindelige indgang blev lukket, og dens narthex omdannet til et aflangt kapel, der kaldes Oratorio del Crocefisso.
    I 1800-tallet fandt en omfattende renovering sted, og kirken fik tilføjet klassicistiske elementer i sin arkitektur. I 1900-tallet blev nogle af disse tilføjelser fjernet, og kirken blev bragt tilbage til versionen fra 1500-tallet.
    Chiesa di San Paolo har således haft en noget omtumlet historie, hvad det arkitektoniske angår, og der er derfor langt fra den oprindelig kirke til den version ses i dag.

    Indvendigt er kirken en klassisk treskibet basilika, som er værd at besøge på grund af de mange kunstværker. Der er malerier af blandt andre Jacopo Palma il Giovane, Paolo Veronese, Giambattista Tiepolo, Jacopo Guarna og Tintoretto. Sidstenævntes værk Assunta e santi ses på hovedalteret.

    En særlig oplevelse er besøget i Oratorio del Crocefisso, hvor Giandomenico Tiepolos (1727 – 1804) serie på 14 malerier over korsvejsstationerne er ophængt. Tiepolo var kun 20 år, da han i 1747 påbegyndte denne serie, som han færdiggjorde tre år senere. Man kan undres over, at en så ung mand har en så højt udviklet teknik. Billederne er meget betagende med deres intense udtryksfuldhed!
    I Oratorio del Crocefisso hænger også seks andre malerier af Giandomenico Tiepolo.

    Chiesa di San Paolo indgår i den fremragende ordning Chorus Venezia. Det pas man køber, giver adgang til omkring 16 kirker, og fordelen er, at man i de fleste kirker kommer til oplyst kirkerum, hvor det er muligt at se kunstværkerne.
    I 2021 er prisen for dette pas 12 Euro. Man kan også betale 3 Euro ved indgangen til hver af kirkerne, hvis man kun vil se fire kirker.
    I Chiesa di San Paolo var der meget stærkt lys på Tiepolos malerier i Oratorio del Crocefisso, men i selve kirkerummet savnedes der ordentlig belysning på de fleste af malerierne..
    Det kunne gøres en del bedre, men det gør jo selvfølgelig ikke helhedsoplevelsen af besøget i kirken ringere.
    Skrevet d. 4. december 2021
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af TripAdvisor LLC.
  • DanishTravelor
    København, Danmark231.558 bidrag
    Står man i Ruga Vecchia San Giovanni, tæt på Ponte di Rialto, er kirkens høje klokketårn og nedenunder en portal foran indgang til kirken de eneste tegn på, at der her ligger en kirke. En kirkebygning kan man ikke se. Den ligger gemt mellem bygningerne der ligger rundt omkring kirken.
    Chiesa di San Giovanni Elemosinarios historie er dokumenteret fra 1071.
    I 1514 blev kirken ødelagt i forbindelse med en stor ildebrand, der ødelagde området omkring Ponte di Rialto. Kirken blev derefter genopbygget i renæssancestil og stod færdig i 1531.
    Kirken fik malerier, som blev skabt af flere af samtidens største kunstnere: Tiziano, Jacopo Palma il Giovane og Il Pordenone. Senere fik kirken værker af blandt andre Marco Vecellio, Domenico Tintoretto og Leonardo Corona.
    Omkring 1980 var kirkens tilstand meget dårlig, blandt andet på grund af fugt, men heldigvis blev den renoveret og genåbnede i 2001.
    Der er mange malerier at se i Chiesa di San Giovanni Elemosinario, og jeg nåede at få taget fotos af en del af dem, inden en ansat gjorde mig opmærksom på, at man ikke må fotografere i kirkerummet.
    Kirken er med i Chorus Venezia og har daglige åbningstider om formiddagen.
    Skrevet d. 17. maj 2022
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af TripAdvisor LLC.