Aktiviteter i Venedig

Bedste seværdigheder i Venedig, Italien

Indtægter påvirker de oplevelser, der er fremhævede på denne side, få flere oplysninger.

Aktiviteter i Venedig

Gondolture på Canal Grande er et must. På land er der bestemt ikke mangel på historie og museer – den ikoniske Basilica de San Marco ligger for eksempel centralt placeret.

Book disse oplevelser for at få et dybere indblik i Venedig.


Mest populære seværdigheder i Venedig

Disse placeringer bestemmes af anmeldelser fra rejsende – vi tager højde for anmeldelsernes kvalitet, kvantitet, offentliggørelsestidspunkt og regelmæssighed samt antallet af sidevisninger over tid.
1

Indtægter påvirker de oplevelser, der er fremhævede på denne side, få flere oplysninger.


Fra hurtige smutture til heldagsudflugter.





Få mere at vide om dette indhold
Ture, aktiviteter og oplevelser, der kan bookes på Tripadvisor, rangeret ud fra eksklusive Tripadvisor-data, herunder anmeldelser, vurderinger, billeder, popularitet, brugerpræferencer, pris og bookinger foretaget igennem Tripadvisor.
*Bliver hurtigt udsolgt: Baseret på Viators bookingdata og oplysninger fra udbyderen i løbet af de seneste 30 dage ser det ud til, at denne oplevelse sandsynligvis hurtigt vil blive udsolgt på Viator, et Tripadvisor-selskab.

Se, hvad de rejsende siger

  • 5,0 ud af 5 bobler
    3 skønne dage i Venedig🇮🇹 Vi boede på et lille hotel i Venedig by, men ik’ i centrum. Det kan anbefales. Kom væk fra det mest turistede, besøg de små butikker, spis Go mad og nyd deres vin - En tur med gondol er et must, men det behøver ikke være den dyre tur. Husk goe gåsko, drik godt med vand, pas på lommetyve - og ellers bare nyd denne by♥️🇮🇹🍕🍝🍹🥂
    Skrevet d. 21. juli 2023
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • DanishTravelor
    København, Danmark231.797 bidrag
    5,0 ud af 5 bobler
    Når man første gang står foran Palazzo Ducale, er det næsten ikke til at løsrive sig igen. Foran sig har man et af verdens store arkitektoniske vidundere.
    Det første palazzo på stedet menes at være opført i år 810, men mellem 1340 og de næste to hundrede år frem, blev bygningen ombygget i veneziansk gotisk stil.
    Historien om Palazzo Ducale er omfattende og kan studeres i en række artikler på internettet. Måske er de historiske oplysninger på Palazzo Ducales eget site de mest pålidelige.

    Frem til den venezianske stats fald i 1797 var Palazzo Ducale hjemsted for byens doge. Fra 1866 blev Venezia en del af det samlede Italien, og bygningen kom til at tilhøre staten. Fra 1923 har den stort set kun været brugt som museum.

    Det kan anbefales, at man køber et Museum Pass Venezia, eller på anden måde har billet på forhånd, inden man skal besøge dogepaladset. Køen af mennesker, som ikke har billet kan være endeløs lang, og det går meget hurtigere at komme ind, når man har billetten parat, og kan komme forrest i køen.

    Besøget begynder i gården hvorfra man går op ad La Scala d’Oro, Den gyldne trappe, som fører op til rummene i niveau 2.
    Første rum er l’Atrio Quadrato, det firkantede rum, hvor der på væggene og i loftet i udskåret træ er værker af Tintoretto. Blandt andet ses allegoriske malerier over de fire årstider og forskellige portrætter. Der er også værker af Veronese og Gerolamo Bassano.
    Ruten fortsætter gennem de institutionelle rum, blandt andre Sala delle Quatro Porte, Sala dell’Anticollegio, Sala dell Collegio, Sala dell Senato, Sala dell Consiglio dei Dieci og Sala dell Busola.
    Undervejs er der kunstværker over alt på vægge og i lofterne i disse smukt dekorerede rum. Man får fornemmelsen af, at Tintoretto har malet hele Palazzo Ducale, for hans værker hænger i næsten alle rum.
    Men der er også værker af Veronese, Jacopo Bassano, Jacopo Palma il Giovane, Marco Vecellio, Tommaso Dollabella, Antonio Aliense og Guilio Carlini.
    Et sted har man mulighed for at kigge ud ad vinduet, hvor man kan se kysten med Chiesa della Pietá ud mod lagunen. Hvor er det smukt!

    Besøget fortsætter i niveau 1. Her kommer man først gennem blandt andet Sala del Guariento, hvor der er en væg med rester af freskomalerier fra omkring 1365.
    Så når man til Sala del Maggior Consiglio, som er det største og mest imponerende rum i Palazzo Ducale. 53 meter langt, 25 meter bredt og mere end 15 meter højt. Bemærkelsesværdigt er det, at der ikke er nogen bærende søjler i dette store rum.
    Rummet blev nyindrettet efter en brand i 1577. Øverst under loftet ses malerier af de første 76 doger. En ramme er dækket til med et sort klæde. Det er dogen Mariano Faliero, der blev udnævnt til doge i 1354, men året efter forsøgte at begå statskup, og derfor mistede sit liv. På en inskription står der på latin: Hic est locus Marini Faletro decapitati pro criminibus.
    Rundt om på væggene er der historiske malerier udført af Girolamo Gambarato, Jacopo Palma il Giovane, Fedrico Zuccari, Andrea Vicentino, Tintoretto, Paolo il Fiammingo, Francesco Bassano, Leandro Bassano, Benedetto Caliari og Carlo Caliari.
    Og i det store loft er der malerier af blandt andre Veronese, Jacopo Palma il Giovanne og Tintoretto.
    Og så fylder Tintorettos enorme maleri Il Paradiso hele den ene endevæg. Det måler 22 meter i længden og 7 meter højden. Tintoretto og værksted udførte maleriet mellem 1588 og 1592.
    Øverst ses Maria og Jesus med duen bag sig, hvorfra der udgår et himmelsk lys.
    Og på alle sider og nedenunder dem ses mere end 500 skikkelser, mennesker og engle, med detaljerede ansigter.
    Il Paradiso siges at være verdens største maleri, og det er sikkert også rigtigt. Noget andet er, at det næsten ikke er muligt at forstå et maleri af den størrelse.
    Besøger man Museo Querini Stampalia i Venezia, kan man se en model af maleriet, som er udført i en langt mindre størrelse.
    Tintorettos enorme værk er svært at forstå, men fantastisk at stå foran!

    Besøget fortsætter i Sala dell Scrutino, som også er et meget stort rum. Der ses værker af Sante Peranda, Andrea Vicentino, Gregorio Lazzarini, Tintoretto, Tiziano Veccelio og på den ene endevæg Giudizio Universale, Den yderste dom af Jacopo Palma il Giovane.

    Turen fortsætter gennem nogle mindre rum, og så når man til Ponte dei Sospiri, Sukkenes bro, der fører over til fængselet, som man også får lov at gå igennem. Det er ikke noget rart sted, og man kommer til at tænke på eventyreren Casanova, som det lykkedes at flygte fra fængselet. Sikke en bedrift!

    De sidste rum man ser, er Sala del Censori, Sala dell’Avogaria de Comun og Sala della Milizia da Mar, hvor der er malerier af blandt andre Tintoretto, Alvise Vivarini og Niccolò Renieri.

    På et site har jeg læst, at nogen foreslår, at man afsætter halvanden time til besøget i Palazzo Ducale.
    Hvis man kun har halvanden time til besøget, så har man meget travlt med at nå gennem huset og kan ikke nå at bruge lang tid på at se alle de mange kunstværker og læse om stedets historie.
    Jeg brugte op mod tre timer på mit besøg, og tænkte bagefter, at jeg vist ikke fik set det og det særlig grundigt.
    Men sikke en stor oplevelse det er at besøge dette enestående sted.
    Skrevet d. 2. december 2021
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • DanishTravelor
    København, Danmark231.797 bidrag
    5,0 ud af 5 bobler
    Det fulde navn på Venezias uden sammenligning mest berømte kirke er: La Basilica Cattedrale Patriarcale Metropolitana Primaziale Collegiata di San Marco Evangelista.
    Det er nok de færreste der kan huske sådan et navn, så i daglig tale hedder kirken blot Basilica di San Marco.
    I 828 ankom evangelisten Markus’ relikvier til Venezia. Legenden fortæller, at to venezianske købmænd fik taget Markus’ knogler med sig fra Alexandria i Ægypten ved at lægge dem i en kasse, som de dækkede med grønsager og svinekød. Da de ægyptiske toldere ville kontrollere kassen, opdagede de svinekødet, og trak sig skrækslagne tilbage på grund af den væmmelige lugt, og så kunne købmændene passere uden yderligere kontrol.
    Da købmændene ankom til Venezia skulle relikvierne bæres til Palazzo Ducale, men lige før man nåede til paladset, blev Markus’ knogler voldsomt tunge, og ingen havde kræfter til at bære dem videre. Dogen, som gik med i optoget, skyldte sig at love, at han ville erstatte den kirke der lå her med en ny kirke bygget til Markus’ ære, og så kunne knoglerne lige pludselig godt bæres videre.
    Det var vel nok heldigt.

    Den nye kirke, viet til Markus, stod færdig i 832, Den brændte desværre i 876, men blev hurtigt genopbygget.
    Den nuværende kirkes opførelse blev påbegyndt i 1062. Resterne af de tidligere kirker kom til at indgå i bygningen som krypt under kirken.
    Indvielsen fandt sted den 25. april 1094. I mellemtiden var der ikke længere nogen der vidste, hvor relikvierne efter Markus var blevet af. Men efter messen for indvielsen var afsluttet, knækkede noget marmor i den ene sidegang, og relikvierne kom til syne, samtidig med at en stærk og sød duft bredte sig i hele kirken.
    Siden forsvandt relikvierne åbenbart igen, men i 1881 genfandt man en kasse med relikvierne i kirkens krypt. I dag er relikvierne opbevaret under hovedalteret i kirken, men det er på ingen måde bevist, at disse knogler har noget at gøre med Markus. Nogen mener, at det kan være relikvier efter Alexander den store. Krypten kan man i øvrigt normalt ikke besøge, den er kun tilgængelig i forbindelse med rundvisning i kirken.

    Kirken brændte i 1231, men blev genopbygget, og i de følgende århundreder skete forskellige forandringer og først på et tidspunkt i 1400-tallet fik facaden sit nuværende udseende, inspireret af byzantinsk stil.
    Kirken er med sin længde på ca. 76 meter og bredde på ca. 63 meter usædvanlig som kirkebygning.

    Inden man besøger den gyldne kirke, som Basilico di San Marco kaldes pga. af de mange gyldne mosaikker, skal man se på felterne med billeder uden på kirken. Flere af disse billeder fortæller historien om købmændene og de ægyptiske toldere. Særlig sjovt er det billede, hvor de to købmænd åbner deres kurve, og tolderne viger tilbage for stanken. En af tolderne holder sig for næsen for at undgå lugten fra svinekødet.
    Andre af mosaikkerne uden på kirken viser nedtagelsen fra korset og den opstandne Kristus.

    Så er der de berømte og meget herlige fire heste, som står over den centrale port i facaden. De er efter sigende krigsbytte, som kom til Venezia fra Konstantinopel i 1204. De originale heste stod i al slags vejr frem til 1977, men gik derefter på pension. Efter restaurering kan de ses i Museo San Marco inde i basilikaen. De heste man ser nu, er fine kopier af de oprindelige.

    Man skal som oftest stå i kø, når man vil besøge Basilica di San Marco. Ved indgangen køber man billet, som giver adgang til selve kirken. Inde i kirken kan man købe en billet, hvis man også vil se Pala d’Oro, den gyldne altertavle, som måske er mere berømt end den er spændende, og man skal også købe billet, hvis man vil besøge Museo San Marco, som man skal op ad mange trapper for at komme til. Besøger man museet, kan man opleve mosaikker, gobeliner, messebøger, basrelieffer en altertavle og en række kirkelige artefakter. Det er også fra museet der er adgang til balkonen foran og på den ene side af Basilica di San Marco. Herfra har man et herligt kig ud over Piazza di San Marco og ned mod Palazzo Ducale, Libreria Sansoviniana og Isola de San Giorgio.

    Selve kirkerummet er en stor oplevelse, også selvom der er temmelig mørkt, og det ikke er nemt at se alle de mange mosaikker.
    Tidligere var det strengt forbudt at fotografere inde i Basilica di San Marco, men det er blevet tilladt, og det er en stor fordel, at man kan tage fotos, så man har mulighed for at se de mange smukke detaljer.

    Basilica di San Marco er en af de mest forunderlige kirker, ikke blot i Italien, men i hele den kristne verden. På den måde er den, sammen med Palazzo Ducale, et unikt vartegn for Venezia, byen som er noget helt særligt, og ikke kan sammenlignes med nogen anden by.
    Skrevet d. 3. december 2021
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • Jesper E
    Birkerød, Danmark9 bidrag
    5,0 ud af 5 bobler
    Ét must see!!
    Fantastik historie og utrolig smukt sted! Det siges at Casanova undslap fængsleet og satte sig på Café Florian, som ligger på pladsen Hvis bare man havde mere tid til at fordybe sig 👌
    Skrevet d. 10. juni 2022
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • Christian B
    Bogense, Danmark328 bidrag
    5,0 ud af 5 bobler
    Helt fantastisk tårn med en ubeskrivelig udsigt ud over Venedig.

    Hvis i er i Venedig kan jeg klart anbefale et besøg i tårnet, der er kø og det tager tid at komme derop, der kan være ca 8 mennesker i den ene elevator og der er kø både op og ned, så sæt 1-1,5 time af til besøget.

    Men når man kommer op er det en af de flotteste udsigter man kan tænke sig.

    Et klart besøg værd!
    Skrevet d. 1. september 2019
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • NayaPed
    København, Danmark554 bidrag
    4,0 ud af 5 bobler
    Rialtobroen i Venedig skal man bare opleve. Den er smuk, anderledes og spændende. Der er små forretninger.
    Skrevet d. 11. juni 2022
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • Rikke H
    17 bidrag
    5,0 ud af 5 bobler
    Området emmer af at 1/3 af lokal befolkningen bor her. Man møder få turister på gaderne, men får i stedet oplevelsen af hvordan de lokale lever. Til trods for dette, er der ting at opleve. Kanalen hvor gondoliere sommetider øver sig, gemte museer samt den jødiske ghetto. Området har flere bænke end man vanligt ser i Venedig. Her brugte var lang tid på bare at observere livet omkring os.
    Skrevet d. 23. juni 2017
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • Jørgen S
    Hillerød, Danmark214 bidrag
    4,0 ud af 5 bobler
    Vi sad på 2. etage i den forreste loge - ulempen ved at sidde helt fremme er at der er dele af senen bagtil, man ikke ser. Til gengæld har du under næsten hele operaen sangerne helt tæt på. Også orkestret og ikke mindst dirigenten har man et fantastisk udsyn til - Vi så/hørte Il Trovatore og det var en utrolig flot oplevelse- Operaen er for os et must hvis vi vender tilbage til Venedig. Jeg tror jeg næste gang ville vælge 3-4 sæder længere tilbage i forhold til senen, men absolut 1. række.
    Skrevet d. 4. november 2014
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • Iben J
    Århus, Danmark41 bidrag
    5,0 ud af 5 bobler
    Rigtig god oplevelse. Der var ca 1 times ventetid, men vi blev skrevet op og kunne så gå en tur mens vi ventede.
    Masser af god kunst, men lige småt nok til at man kunne komme på afstand og virkelig nyde værkerne.
    Skrevet d. 16. april 2022
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • DanishTravelor
    København, Danmark231.797 bidrag
    5,0 ud af 5 bobler
    Med en aldersforskel på kun omkring 60 år er Basilica di Santa Maria Gloriosa dei Frari, indviet 1492, næsten en søsterkirke til den lidt ældre Basilica dei Santi Giovanni e Paolo.
    Begge kirker er i gotisk stil og de har den samme længde på 102 meter.

    Franciskanermunkene kom til Venezia kort tid efter 1220, og fik opført en første kirke, som hurtigt blev for lille, og allerede 20 år efter blev en ny kirke opført, men 100 år efter blev den nuværende kirkes opførelse påbegyndt. Arbejdet med byggeriet tog lang tid, og først 162 år senere fandt kirkens indvielse sted.

    Basilica di Santa Maria Gloriosa dei Frari og Basilica dei Santi Giovanni e Paolo ligner indvendigt hinanden en del. Bygningerne er holdt oppe af søjler der støttes af stænger i jern, men til gengæld er der ingen udvendige støttepiller, som er så typisk for franske og spanske kirker i gotisk stil.
    Begge kirker er klassiske treskibede basilikaer, men oplevelsen er mere som et enkelt stort rum, fyldt med slanke søjler.

    Et besøg i Basilica di Santa Maria Gloriosa dei Frari er næsten som et besøg i et kunstmuseum. Der er malerier og skulpturer i hele kirken, og nogle af værkerne har en markant placering i den italienske kunsthistorie.

    På hovedalteret ses Tiziano Vecellios dramatiske Assunta, Mariæ himmelfart, fra 1516 – 1518. Da jeg besøgte kirken i oktober 2021, var dette store maleri under restaurering, og en kopi var opsat på alteret.
    I midten af kirken på et kapel til venstre ses Tizianos Madonna Ca’ Pesaro. Tiziano brød i dette værk alle traditionelle regler, og flyttede Maria væk fra sin centrale placering på en trone i midten af maleriet. Hun fik i stedet for plads til højre sammen med sin lille søn, og Peter har fået plads i midten. Han har af praktiske grunde anbragt sin nøgle på trappetrinnet under sig, og til højre for Maria står Francesco med tydelige stigmatiseringsmærker i sine hænder. Han gør Jesus opmærksom på den knælende familie Pesaro, hvoraf en ung pige ser direkte ud på den der betragter billedet. Det er lige før at denne pige tiltrækker sig mest opmærksomhed. Hvem mon hun er?

    Tiziano ligger selv begravet i kirken. Hans begravelsesmonument set til højre i kirkens bagerste ende.
    I den modsatte side af kirken findes begravelsesmonumentet for billedhuggeren Antonio Canova.
    Også komponisten Claudio Monteverdi er begravet i kirken i et af kapellerne forrest i kirkens venstre side, hvor hans marmorplade med indskrift ses i gulvet. På alteret bag stenen ses Alvise Vivarinis maleri af Sankt Ambrosius og helgener.

    Andre kunstnere, hvis værker kan opleves i Basilica di Santa Maria Gloriosa dei Frari, er blandt andre Bartolomeo Vivarini, Bernardino Licinio, Nicolò Frangipane, Paolo Veneziano, Il Vicentino, Jacopo Palma il Giovane og Giuseppe Nogari, men der er mange andre kunstneres værker rundt omkring i kirken.

    Man skal ikke gå glip af at se sakristiet forrest i kirken til højre, hvor Giovanni Bellinis trefløjede altertavle Madonna med barn og helgener ses.

    I Cappella San Giovanni Battista ses en altertavle med skulpturer i træ. Den centralt placerede skulptur af Johannes Døberen er af Donatello, og er den eneste skulptur af ham som findes i Venezia.

    Jeg brugte mere end en time på mit besøg i Basilica di Santa Maria Gloriosa dei Frari, som er en kirke man som kunstinteresseret naturligvis skal besøge, når man opholder sig i Venezia.
    Skrevet d. 3. december 2021
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • Desiree P
    33 bidrag
    5,0 ud af 5 bobler
    det er et sted man skal se hvis man er kunstinteresseret, for her regere kunstmaleren tintoretto i et fantastisk loft , som man hvis man er på de kanter skylder selv selv at se
    Skrevet d. 29. juli 2017
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • DanishTravelor
    København, Danmark231.797 bidrag
    4,0 ud af 5 bobler
    Står man foran Palazzo Ducale på Riva degli Schiavoni og kigger ud over lagunen, er måske det første blikket fanger den store kirke på Isola di San Giorgio med det 63 meter høje klokketårn.
    Kirkens historie går tilbage til 700-tallet, men den nuværende kirke blev tegnet af den berømte arkitekt Andrea Palladio og opført mellem 1566 og 1610.

    Kirkens facade er prydet med store sokler med korintiske søjler og nicher med skulpturer. Det hele er næsten overdimensioneret, som om det var skabt til at skulle kunne se rigtigt ud set fra Riva degli Schiavoni.
    Og det med de store dimensioner fortsætter inde i kirken, som er udformet som et kompromis mellem et græsk og et latinsk kors.
    Det er et strengt og alvorligt kirkerum, man træder ind i.

    På hovedalteret ses Jacopo Tintorettos maleri af jøderne der samler manna. Og på de øvrige altre der malerier af blandt andre Sebastiano Ricci, Jacopo Bassano, Domenico Tintoretto og Jacopo Palma il Giovane.

    Skal man besøge Chiesa di San Giorgio Maggiore, ankommer man naturligvis med båd. Efter jeg havde besøgt kirken, gik jeg rundt på den lille ø, men fandt ikke noget andet, der var specielt interessant.
    Besøget i Chiesa di San Giorgio Maggiore er grund nok til at tage Vaporetto til Isola di San Giorgio.
    Skrevet d. 18. maj 2022
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
Ofte stillede spørgsmål om Venedig