At dykke ned i historien er noget man rent fysisk gør, når man besøger Basilica di San Clemente.
Under den kirke man kan se i gadens niveau ligger resterne af den oprindelige kirke, og under den er der endnu et lag med resterne af en bygningsstruktur fra det første århundrede efter Kristi fødsel. Står man i det nederste lag, er man omkring fem meter under gadens niveau.
Jeronimus, den oldkirkelige teolog og oversætter af Biblen til latin, omtaler kirken i år 392, og frem til midten af 1800-tallet troede man, at den kirke som Jeronimus omtalte, var den kirke man kan se og besøge i gadens niveau. Men det blev ændret da Joseph Mullooly (1812 – 1880), som var prior for dominikanerklosteret ved siden af kirken, i forbindelse med renovering af klosteret opdagede nogle vægmalerier syv meter under jorden. Opdagelsen medførte udgravninger de følgende 12 år, men blev stoppet i forbindelse med krigen i 1870, og kom først i gang igen i 1912, længe efter Mullooly var død.
Efterhånden blev det klart, at den kirke som Jeronimus omtalte, var en kirke der lå under den nuværende Basilica di San Clemente, som stammer fra 1100-tallet, og at der under denne kirke var endnu et lag, der som sagt stammer fra det første århundrede. En del af dette nederste lag er resterne af en bygning for en Mithras-kultur.
Det er pave nummer fire, som har givet navn til kirken. Clemens var pave fra år 88 til år 97, og han er formentlig forfatter til et brev, som handler om kirkepolitiske forhold. Kirken med hans navn blev opført i det fjerde århundrede. Det er ikke en komplet kirke, som arkæologerne har gravet frem, men man kan godt fornemme et kirkerum med skib, sideskibe og apsis samt udsmykning.
Denne første kirke blev ødelagt af normannernes angreb i 1084, og i begyndelsen af 1100-tallet lod pave Paschalis II en ny kirke bygge oven på ruinerne af den gamle, som blev fyldt op med jord.
Den nye kirke blev ombygget flere gange, senest i 1700-tallet, men hver gang blev der taget hensyn til kirkens oprindelige udseende, som i høj grad er bevaret. I midten af kirken ses en næsten lukket del, Schola Cantorum, hvor korsangerne stod. Det smukke gulv i såkaldt cosmatiske arbejde er også bevaret og den helt vidunderlige mosaik der er opsat i apsis. Kirkens søjler er antikke, mens det imponerende forgyldte kassetteloft er fra 1700-tallet.
Mosaikken i kirkens apsis er fra 1120 og senere. Centralt ses Kristus på korset, som gror op fra en akantusplante, som med sine hårde blade er symbol på både udholdenhed og lidelse. Korset er således livets træ. Maria og Johannes står ved Jesu side. I korset er der 12 duer, som er symboler for de 12 apostle. Øverst ses Gud Faders højre hånd, der rækkes ned mod korset. Korset er faktisk den mindste del af denne store komposition, for rundt omkring det er det dejligste landskab med fugle, hjorte, lam, blomster og forskellige ting der repræsenterer menneskets verden og dets betingelser.
Nederst ses i midten Kristus som et lam med seks lam på hver side af sig. De er igen de 12 disciple.
Oven over mosaikken i apsis fortsætter mosaikken på buen der vender ud mod kirkens kor. På grund af mørket i kirken, kunne jeg desværre ikke se denne del af udsmykningen, men der er heldigvis billeder på internettet af den. Peter, Paulus, Pave Clemens og San Lorenzo ses, og nedenunder dem profeterne Esajas og Jeremias. Øverst ses symbolerne for de fire evangelister.
Man skal også se Cappella di Caterina d’Alessandria, som har freskomalerier udført 1427 – 1430 af Masolino da Panicale (1383 – ca. 1447) muligvis med hjælp af den berømte Tommaso di Ser Cassai, kaldet Masaccio (1401 – 1428).
På bagvæggen i kapellet ses en stor korsfæstelsesscene. På venstre væg scener fra Caterina d’Alessandrias liv og på højre væg scener fra Sant’Ambrogios liv. Øverst oppe ses Mariæ bebudelse og på en væg ud mod kirken ses San Cristoforo der bærer Jesus over floden på sine skuldre.
Der ses også oliemalerier i andre kapeller i kirken.
Da jeg for mange år siden besøgte Basilica di San Clemente første gang, var det gratis at gå ned de to dybereliggende lag under kirken. Sådan er det ikke mere. I 2022 er indgangsprisen 10 Euro, hvis man køber billetten på internettet, eller 12 Euro, hvis man køber sin billet i kirkens billetsalg. Selvfølgelig er det i orden, at man som turist er med til at betale for vedligeholdelsen af Basilica di San Clemente og dens utrolig spændende arkæologiske områder.
Besøger man Basilica di San Clemente dykker man som sagt ned i historien.
Kirken hører til de historisk mest spændende kirker i Rom, og skal besøges både på grund af sin historie, sin arkitektur og den store mosaik i kirkens apsis.