Det er næsten umuligt at anmelde villa og park uden at beskæftige sig med Borghese-familien, som fra slutningen af 1200-tallet havde tjent en formue på uld i Siena. I 1500-tallet flyttede familiens overhoved Marcantonio til Rom, hvor man i vid udstrækning blandede sig med adelsfamilierne, og sønnen Camillo blev valgt til pave under navnet Paulus V - hans navnetræk findes både på Peterskirken (hvor han er storslået begravet) samt et utal af andre kirker. Han udviklede en særlig sans for nepotisme ved at udnævne samtlige familiemedlemmer til kirkens højeste poster eller opfandt nogle. Det var også under ham, at kirken tilranede sig mængder af marmor og andre værdier fra de antikke bygninger. Om Camillo kunne kende forskel på egne og kirkens midler ved jeg ikke noget om, men familien erhvervede i hvert fald store jordområder ved Rom.
En senere efterkommer, der blev general under Napoleon solgte en meget stor samling kunst til Louvre. En efterkommer i forrige århundrede havde grundlagt et nyt fascistisk parti og måtte flygte til Spanien i 1970 anklaget for forsøg på statskup.
Når man ser Villa´en er det ikke just en villa, man tænker på men derimod et stort fyrstehus udført i barok og en meget smuk og harmonisk bygning. Hertil er der haveanlæg og orangerie med yderligere bygningsdele. Vi besøgte ikke villaen, der nu er et kunstmuseum, men gik en dejlig lang tur i den fredfyldte engelske park, og anlagt som sådan indeholder den små overraskelser og sø her og der. I nærheden ligger Zoo, hvis man nu har lyst til det. Parken kunne godt være tættere bevokset efter vores smag.
Mange veje fører til parken, men man kan faktisk komme op i den via et trappe- og stiforløb fra Piazza del Popolo. På den anden side af pladsens port ligger indgangsportalerne til parken og villaen.