Basilica di San Giovanni in Laterano har navn efter familien Laterani, som stedet, hvor Konstantin byggede sin kirke, oprindelig tilhørte.
Når man besøger Laterankirken er man så tæt på kirkens officielle opståen i det fjerde århundrede, som man kan komme.
På dette sted byggede Kejser Konstantin den Store en kirke i årene 313 – 318. Den er der ikke noget tilbage af, men dåbskapellet bag kirken er fra år 440, og giver et indtryk af den oldkirkelige arkitektur, som formentlig har præget den første kirke. Lignende arkitektur kan man for eksempel opleve, hvis man besøger Basilica di San Vitale i Ravenna.
Frem til år 1309 var Lateranet pavernes opholdssted. Da de kom tilbage til Rom i 1377 blev Vatikanet i stedet for valgt.
Konstantins kirke blev ødelagt formentlig i år 896 på grund af jordskælv. En ny kirke blev opbygget i det følgende århundrede, men det blev ødelagt af lynnedslag i 1115. Den næste kirke var udsat for både jordskælv i 1349, ildebrand i 1361 og krigshandlinger i 1413. Herefter måtte der gøres noget radikalt for et redde kirken, og det blev der heldigvis gjort!
Et stort projekt blev igangsat, og det er den kirken, den fjerde i rækken, som findes i dag. Det varede dog mere end 200 år før kirken var færdig.
Når man står foran den store 73 meter brede facade med søjler og pilastre med korintiske kapitæler, har man øverst 15 enorme statuer, som blev opsat i 1735 i forbindelse med færdiggørelse af facaden. Kristus står i midten omgivet af en række biskopper fra den vestlige og den østlige kirke.
Øverst på facaden ses den latinske indskrift: Sacrosancta Lateranensis ecclesi omnium urbium et orbis ecclesiarum mater et caput, hvilket betyder Den allerhelligste kirke i Lateranet, moder og hoved for alle kirker i alle byer og i verden. Det kunne siges mere enkelt: Alle kirkers kirke.
I det 140 meter lange femskibede basilika er der meget at se og opleve. Kirkens indre blev restaureret i årene efter 1640 af Francesco Borromini, efter at arkitekten Domenico Fontana allerede havde omorganiseret området omkring kirken. De to arkitekters arbejde står stort set uforandret i dag.
I begyndelsen af 1700-tallet skete der dog en væsentlig tilføjelse til kirkerummet, da de 12 store statuer er Jesu disciple blev opstillet. Forskellige billedhuggere var med til at skabe denne fornemme serie, blandt andre Camillo Rusconi, Pierre Legros, Lorenzo Ottoni og Pierre-Étienne Monnot. Sidstnævnte er mester til statuerne af Peter og Paulus.
Kirkens hovedalter er centrum i kirken. Det indeholder relikvier af både Peter og Paulus, og Rundt omkring i kirken er der sidealtre med malerier og gravmonumenter, og man kan besøge klosteret ved siden af kirken og et lille Museo Tesoro, hvor der er udstillet fornemme sager i guld og sølv og messeklæder.
Udenfor kirken findes det nye Palazzo Laterano, som blev opført i 1500-tallet og som nævnt dåbskapellet, som er den ældste del af kirken. Og på den anden side af den trafikerede vej, som går forbi kirken, ligger Scala Santa, bygningen med den hellige trappe, som Kejser Konstantins mor Helena ifølge legenden bragte fra Jerusalem til Rom. Kristus skal have gået på trinnene.
Skal man sætte sig grundigt ind i historien om denne kirkernes kirke, kan man bruge lang tid og fortabe sig i mange detaljer. Men spændende er det at læse om kirkens historie, og det er en fantastisk oplevelse at besøge Basilica di San Giovanni in Laterano.