Tæt på Basilica di Santa Maria Maggiore ligger to mindre kirker, Basilica di Santa Pudenziana og Basilica di Santa Prassede, som begge er bemærkelsesværdige på grund af deres alder og fordi der i begge kirker er meget skønne mosaikker, som stammer fra hver sin periode.
I Det nye Testamentes andet brev til Timoteus er en vis mand Pudens nævnt. Det drejer sig om Quintus Cornelius Pudens, der hører til de første, som blev omvendt af Paulus. Ifølge overleveringen led han og hans to døtre, Pudenziana og Praxedes, martyrdøden for deres kristne tro. Men det er ikke historisk bevist.
Den kirke man ser i dag stammer fra 1200-tallet. Kirken blev omarbejdet i de følgende århundreder, men udseendet fra 1200-tallet blev så vidt som muligt genskabt i det 20. århundrede.
Ni meter neden under kirken skal der findes rester af et hus, som tilhørte Pudens eller Pudente. Da han blevet slået ihjel som martyr indrettede hans to døtre omkring år 142 et dåbskapel i deres fars hus. Det er tilstedeværelsen af denne meget tidlige kirke, som gør, at kirkens historie snart runder 1.900 år.
Kirkens hovedindgang ligger ud til Via di Santa Prassede, og består af en smal indgangsportal med en bue over to joniske søjler, som ses i husrækken. En egentlig facade findes i en have inde blandt bygningerne, og er vist normalt ikke tilgængelig. Indgangen i Via di Santa Prassede bruges, så vidt jeg har forstået, sjældent. Står man foran portalen, skal man gå til højre og straks til venstre ad Via dell’Olmata, så kommer man ned til indgangen der er forrest i kirkens højre side.
Kirken er formet som en slags klassisk treskibet basilika. Hovedskibet er dobbelt så højt som de to sideskibe, der har kapeller på begge sider.
Interessen samler sig i første omgang om kirkens apsis, som man kan få oplyst ved at lægge 1 Euro i en boks til højre for alteret. En balustrade, et såkaldt ciborium, står på fire søjler af rød porfyr. Denne balustrade skygger desværre lidt for mosaikken i loftet, som stammer fra begyndelsen af det århundrede, og således er lidt mere end 300 år yngre end den mosaik, der kan ses i Basilica di Santa Pudenziana. Stilistisk er de to mosaikker også meget forskellige.
I Santa Pudenziana har Jesus, og de øvrige personer der ses i mosaikken, meget levende udtryk, og der gøres brug af dybdeperspektiv i billedet. Her i Basilica di Santa Prassede mærkes inspirationen fra byzantinsk kunst. Der er ikke noget perspektiv, men personerne står med deres anonymt udseende ansigter på en flad, blå baggrund.
Kristus er ankommet ned fra Himlen til Peter og Paulus, der står henholdsvis til venstre og til højre for ham. De har hver især en venlig arm og hånd på skuldrene af Pudenziana og Prassede. De rækker begge deres anden hånd hen mod Kristus, som om de vil præsentere de to søstre for ham.
Længst til venstre står Pave Pasquale I med en model af basilikaen i sin favn, og længst til højre ses helgenen Zeno, der døde sidst i det fjerde århundrede som biskop i Verona, men hvis relikvier findes i Basilica di Santa Prassede.
Længst nede ses Kristus og disciplene symboliseret som 13 lam. Til venstre og højre for lammene ses byerne Betlehem og Jerusalem. De symboliserer Det nye og Det gamle Testamente.
Det at Pave Pasquale I står blandt personerne i billedet viser, at han var i live, da mosaikken blev skabt. Det tidsfæster den til mellem år 817 og 824.
På buen over apsis fortsætter mosaikken. Her ses en scene fra Johannes’ Åbenbarings kapitel 4 og 5, hvor de 24 ældste ses med kroner på hovederne.
Men der er flere mosaikker at beundre i Basilica di Santa Prassede. I det højre sidekapel kan man gå ind i Sacello di San Zenone, kapellet for Sankt Zeno, som Pave Paschalis lod udsmykke med det formål, at hans mor, Theodora, skulle begraves her, hvad hun også er.
Også her skal man lægge en mønt i en boks for at få lys. Gør man ikke det, henligger kapellet i mørke, og man kan intet se.
Både kapellets loft og vægge er fuldstændig tildækket med mosaikker, og da der ikke er særlig højt til loftet, er man meget tæt på billederne.
Allerede ude foran kapellet ses over døren en mosaik i form af en halvcirkel med brystbilleder i medaljoner i guld og blåt. Her ses Kristus og apostlene i den en række og Maria med Jesusbarnet samt ti helgener i den inderste række.
Det er en ren fest at træde ind i det smukt oplyste kapel, hvor farverne glitrer foran ens øjne.
I loftet ses i midten Kristus med en bogrulle i hånden. Fire engle omkring ham har løftet armene i bedestilling.
Kapellet er en paradishave med forskellige personer: Peter, Paulus, Maria, Praxedes, Pudenziana, og Theodora. Også apostlene Johannes, Andreas og Jakob er med.
I kapellets ene side er der en niche. Her ses i en boks af glas en del af en meget smal søjle i granit. Denne søjle skal være en del af den søjle, som Jesus blev bundet til og pisket i Pilatus’ palads, inden han blev korsfæstet. Det kan man så stå og tænke lidt over.
Besøget i Basilica di Santa Prassede kan godt tage et stykke tid. Bliver man betaget af de smukke mosaikker, er det svært at løsrive sig igen.
Andre steder i kirken er der malerier og freskomalerier af senere dato, som man også skal lægge mærke til.
På internettet er der spændende artikler om de to søsterkirker Basilica di Santa Prassede og Basilica di Santa Pudenziana, som det kan anbefales at man læser, inden man ser kirkerne. Det er værd at besøge de to kirker lige efter hinanden og opleve forskellene på deres mosaikker. Man skal begynde besøget i Basilica di Santa Pudenziana for at se de ældste mosaikker først.