Kunstmuseer i Rom

Bedste Kunstmuseer i Rom, Italien

Kunstmuseer i Rom

Museer
Priser
Vindere af Travellers' Choice-prisen (herunder titlen "De bedste af de bedste") ligger blandt de bedste 10 % af registreringer på Tripadvisor ifølge anmeldelser og meninger fra rejsende over hele verden.
Vurdering fra rejsende
Bydele
Egnet til
79 steder sorteret efter popularitet hos de rejsende
  • Aktiviteter rangeret ved hjælp af Tripadvisor-data, herunder anmeldelser, vurderinger, antal sidevisninger og brugerplacering.
Vi udfører kontrol på anmeldelser.
Tripadvisors tilgang til anmeldelser
Alle Tripadvisor-anmeldelser går igennem et automatisk sporingssystem, før de bliver offentliggjort, for at indsamle oplysninger med henblik på at besvare følgende spørgsmål: Hvordan, hvad, hvor og hvornår. Hvis systemet registrerer noget, der potentielt er i strid med vores retningslinjer for fællesskabet, offentliggøres anmeldelsen ikke.
Når systemet registrerer et problem, kan en anmeldelse automatisk afvises, sendes til validering hos anmelderen eller manuelt gennemgås af vores team af indholdsspecialister, der arbejder døgnet rundt for at opretholde kvaliteten af anmeldelserne på vores hjemmeside.
Vores team kontrollerer alle anmeldelser på vores hjemmeside, som vores fællesskab mener ikke opfylder vores retningslinjer for fællesskabet.
Få mere at vide om vores anmeldelsespolitik.
Viser resultaterne 1-30 af 79

Se, hvad de rejsende siger

  • TP
    Risskov, Danmark66 bidrag
    5,0 ud af 5 bobler
    Imponerende kunst, i lige så omgivelser. Vi havde guide, hun var fuldkommen hjemme i siden enestående viden. Skulpturerne af Bernini findes der ikke beskrivende ord for total skønhed, teknisk kunnen helt enestående. Tænk sig, et kæmpe stort stykke marmor transformeret til den yperste skønhed
    Skrevet d. 26. september 2024
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • 4,0 ud af 5 bobler
    Spændende byggeri. Og fuldstændig forvirrende at holde rede i de forskellige perioder. Men egentlig meget klassisk eksempel på historiens gang i byggeriet. Alle synes det var en god oplevelse.
    Skrevet d. 21. februar 2023
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • Anette L
    4 bidrag
    5,0 ud af 5 bobler
    En waw oplevelse - det er så smukt. Husk at bestil billetter på forhånd da du kun har åbent om lørdagen.
    Skrevet d. 12. februar 2020
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • Birgitte L
    Gilleleje, Danmark7.912 bidrag
    5,0 ud af 5 bobler
    Det er vildt at studere udsmykningen her
    Ikke en tomme er ladt tilbage uden krummelurer eller malerier.
    I lofterne er flere steder malet satyrer og andre figurer i sort/hvidt. Man tror de er tre dimensionelle
    Utrolige værker af bl a carraviggio
    Skrevet d. 8. november 2023
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • DanishTravelor
    København, Danmark259.707 bidrag
    5,0 ud af 5 bobler
    Et fremragende arkæologisk museum med beliggenhed på hjørnet af den store Piazza dei Cinquecento og Largo di Villa Perpetti ved Stazione Termini.
    Museet åbnede i 1998 i Palazzo Massimo, opført 1883 – 1887 på foranledning af jesuiterpræsten Massimiliano Massimo, der fik arkitekten Camillo Pistrucci til at tegne en fornem bygning inspireret af 1500-tallets arkitektoniske stil. Bygningen fungerede oprindelig som fakultet for jesuiterordenen.

    Samlingen, som vises i bygningens tre niveauer, er mere end imponerende. Det indtryk som besøget efterlod hos mig var, at her vises det bedste af det bedste inden for skulpturer i marmor og bronze, udsmykkede sarkofager, basrelieffer, mosaikker og vægmalerier i fresko.
    Bemærkelsesværdig er, at mange af de udstillede artefakter er intakt bevarede og står fine og friske som var de helt nye.

    Museo Palazzo Massimo alle Terme er en del af Museo Nazionale Romano, der også omfatter Palazzo Altemps, Thermae Diocletianae og Crypta Balbi. Man kan købe en billet der giver adgang til besøg hvert sted en gang i løbet af syv dage.

    Jeg brugte omkring halvanden time på mit besøg i denne enestående samling.
    Skrevet d. 11. marts 2022
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • DanishTravelor
    København, Danmark259.707 bidrag
    5,0 ud af 5 bobler
    Øverst på Kapitolhøjen, den højeste af Roms syv høje, er Musei Capitolini indrettet i de tre palazzi, som blev udformet af Michelangelo Buonarroti i 1536: Palazzo dei Conservatori, Palazzo Senatorio og Palazzo Nuovo. Michelangelo nåede dog slet ikke at
    For at komme op til Kapitolhøjen, kan man gå op af den såkaldte Cordonata Capitolina, en fantastisk trappe, som også var udtænkt af Michelangelo, men som først blev bygget i 1581 – 82 efter planer af Giacomo della Porta.
    Trappen fører fra Via del Teatro di Marcello op til Piazza del Campidoglio, hvor en kopi af statuen med Marcus Aurelius til hest har hæderspladsen mellem de tre palazzi. Den originale statue står inde i museet.

    Museet er et af verdens ældste, og blev, mere eller mindre bevidst, grundlagt af Pave Sixtus IV, som i 1471 skænkede en samling bronzeskulpturer til Roms befolkning og anbragte dem på Kapitolhøjen.
    Det var dog først fra 1734, at Roms befolkning kunne få adgang til museet.
    Gennem århundrederne er der sket forandringer i museets indretning, og samlingen er vedblevet med at vokse.
    Skal man se det hele grundigt, kan man slet ikke komme gennem museet på en dag. Der er skulpturer, basrelieffer og mange slags artefakter over alt i husenes mange større og mindre rum.
    Palazzo Nuovo er forbundet med Palazzo dei Conservatori gennem en underjordisk tunnel. Også her er pladsen udnyttet som museum.

    Ud over den meget store arkæologiske samling ejer Musei Capitolini også en fremragende billedsamling med værker fra 1300-tallet og frem til sidst i 1600-tallet.

    I samlingen er der værker af blandt andre Garofolo, Niccolò Pisano, Dosso Dossi, Bicci di Lorenzo, Barnaba da Modena, Niccolò di Petri Gerini, Agostino Marti, Marcrino d’Alba, Bartolomeo Bulgarini, Giovanni Antonio Sogliani, Veronese, Giovanni Girolamo Savoldo, Lorenzo Lotto, Tiziano Veccellio, Palma il vecchio, Domenico Tintoretto, Jacopo Bassano, Polidoro Lanciani, Gabriel Metsu, Giovanni Bonati, Caravaggio, Giovanni Bellini, Guido Reni, Pierre Subleras, Anthon van Dyck, Digo Velázquez, Bartolomeo Passerotti, Carlo Maratta, Jan Asselyn, Gaspar van Wittel, Giovanni Lanfranco, Giovanni Francesco Romanelli, Mattia Preti, Guercino, Domenichino, Peter Paul Rubens, Simon Vouet, Bartolomeo Manfredi, Carlo Saraceni, Francesco Albani, Annibale Carracci, Ludovico Carracci, Prospero Fontana, Ortolano og Scarsellino, for blot at nævne nogle af de mest kendte kunstnere.

    Besøger man Musei Capitolino en dag, hvor solen skinner, så skal man huske at gå op på den terrasse der ligger øverst oppe. Herfra er der en mageløs udsigt ud over det historiske Rom.

    Rom var et af antikkens brændpunkter, og Musei Capitolinis samling er unik med sine mange berømte skulpturer og artefakter fra den romerske historie.
    Det er imponerende og vidunderligt, at der er så mange velbevarede kunstgenstande der vidner og fortæller om den europæiske kultur.
    Musei Capitolinis samling er jo blot en lille del af de arkæologiske samlinger der findes i Rom og rundt omkring i resten af Italien, men den er en af de mest betydningsfulde.
    Skrevet d. 6. juli 2019
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • DanishTravelor
    København, Danmark259.707 bidrag
    5,0 ud af 5 bobler
    Roms Galleria Nazionale d’Arte Antica er indrettet i både Palazzo Barberini, der ligger midt mellem Roma Termini og Piazza di Spagna, og Palzzo Corsini der ligger i Trastevere.

    Palazzo Barberini blev opført 1625 – 1633 som en ændring og udvidelse af det palazzo, som var opført af familien Sforza i 1549. Gian Lorenzo Bernini, Carlo Maderno og Francesco Borromini havde hver sin andel i udformningen af den nye bygning.
    På Internettet er der artikler der fortæller detaljeret om bygningens historie og mange interessante arkitektoniske detaljer, for eksempel Borrominis berømte trappe.

    Det er kun siden 2006 at huset har været brugt som det ene hjemsted for Galleria Nazionale d’Arte Antica.
    Kunstsamlingen indeholder mest italienske værker fra 1200-tallet og frem til slutningen af 1700-tallet, ophængt med god plads i de flotte rum i husets to etager.
    Et motto for denne samling kunne være: Kun det bedste.
    Man går fra mesterværk til mesterværk og kigger på billederne af Giovanni da Rimini, Simone dei Crocifissi, Bartolodi di Fredi, Niccolò di Pietro, Filippo Lippi, Periugino, Raffaello, Mattia Preti, Sodoma, Piero di Cosimo, Andrea del Sarto, Tintoretto, Garofolo, Dosso Dossi, Lorenzo Lotto, Niccolò dell’Abate, Brescianino, Bronzino, Quentin Metsys, Daniele de Volterra, El Greco, Jacopino del Conte, Francesco Salviati, Prospero Fontana, Bartolomeo Passerotti, Bassano, Denys Calvaert, Annibale Carracci, Nicolas Poussin, Paul Brill, Caravaggio, Bartolomeo Manfredi, Carlo Saraceni, Juseppe de Ribera, Trophime Bigot, Hendrick Ter Bruggen, Michael Sweerts, Simon Vouet, Mathias Stomer, Lionello Spada, Valentin de Boulogne, Guido Reni, Domenichino, Giovanni Lanfranco, Guercino, Carlo Maratti, Massimo Stanzione, Hendrick van Somer, Francesco Furini, Guico Cagnacci, Giovanni Lanfranco, Pierre Subleyras, Francesco Guardi, Bernardo Bellotto, Canaletto, Gaspar van Wittel, Angelica Kauffmann og Jacob Philipp Hackert for nu blot at nævne nogle af mange kunstnere, hvis værker er repræsenteret i samlingen.

    Mens man ser alle billederne og kommer gennem Palazzo Barberinis to etager, kan man samtidig glæde sig over hvor forskellige alle rummene er med deres flotte freskomalerier i lofterne.
    Særligt imponerende er den gyldne Salone Pietro da Cortona med det enorme freskomaleri Il Trionfo della Divina Provvidenza, Allegory of Divine Providence, Det guddommelige forsyns triumf, som Pietro Cortona udførte 1632 – 1639 i salens loft.

    Jeg brugte lidt over tre timer på mit besøg i dette vidunderlige museum.
    Billetten man køber gælder både til Palazzo Barberini og Palazzo Corsini, men kan bruges i mange dage, således at man ikke behøver skynde sig over til den anden ende af Rom for at se den anden del af Galleria Nazionale d’Arte samme dag.
    Skrevet d. 3. juli 2019
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • DanishTravelor
    København, Danmark259.707 bidrag
    4,0 ud af 5 bobler
    Besøger man Villa Borghese, må man ikke snyde sig selv for et besøg i dette palads af et museum med kunst fra de sidste ca. 150 år.
    Museet er glimrende og meget overskueligt indrettet (værkerne er ophængt kronologisk), og her lærer man blandt andet, at impressionisme ikke er noget man har eneret på i Frankrig.
    Skrevet d. 19. juli 2013
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • Bent K
    Vejle, Danmark205 bidrag
    5,0 ud af 5 bobler
    Et lille museum efter romerske forhold, men efter oplevelser og indtryk stort.
    Her er så mange fine malerier, fresker mm i nogle aldeles fine rum og sale. Fantastisk at stå overfor flere af de gamle mestres værker. Man får udleveres en god audioguide, som giver relativ korte og informative oplysninger.
    Det virker som om, det er ukendt for de fleste, der var næsten ingen gæster, så vi kunne gå rundt i eget tempo.
    Det er bestemt et besøg værd.
    Skrevet d. 13. september 2019
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • Kasper O
    Åbyhøj, Danmark595 bidrag
    4,0 ud af 5 bobler
    Selv om man ikke er til Etruskisk kunst, er museet et besøg værd blot for at se det skønne hus. Der er masser af fund fra den etruskiske fortid som kan være sværd at forstå, og museet gør heller ikke meget for at gøre beskueren det let. Det er montre efter montre !!
    Men huset og haven er idyllisk og en stor oplevelse som man må unde sig selv, det giver et indblik i fordums storhed.
    Skrevet d. 19. oktober 2016
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • Lilian H
    3 bidrag
    5,0 ud af 5 bobler
    Her er meget at se og røre ved. Flotte trækopier af hans geniale opfindelser.
    Nemt audioguidesystem og meget informativt.
    Malerisektionen(hvor der tilmed står mange stole), er noget af det bedste, vi har oplevet.
    Utrolig venligt og hjælpsomt personale.
    Skrevet d. 19. august 2019
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • DanishTravelor
    København, Danmark259.707 bidrag
    5,0 ud af 5 bobler
    Palazzo Altemps, opført i 1400-tallet, har navn efter kardinalen Marco Sittico Altemps, der i 1568 erhvervede bygningen. Familien Altemps ejede bygningen frem til midten af 1800-tallet, hvorefter stedet blev brugt til forskellige formål af skiftende ejere.
    I 1982 blev huset overtaget af den italienske stat, og i 1997 åbnede museet som en del af Museo Nazionale Romano i en del af bygningen. Fra 2006 har hele det firlængede bygningskompleks været anvendt som museum.
    Samlingen er sammensat er flere private samlinger og består af romerske, græske og ægyptiske skulpturer, relieffer, sarkofager og en række forskellige artefakter.
    Undervejs på turen rundt i de smukt udstyrede rum og sale kan man komme ind i husets kapel, der næsten er en hel kirke.
    Lige som når man besøger Palazzo Massimo alle Terme tæt på Stazione Roma Termini, gælder det for de udstillede objekter i Palazzo Altemps, at de er meget flot velbevarede.
    Sammen med Crypta Balbi og Thermae Diocletianae udgør de Museo Nazionale Romanos fire afdelinger.
    Skrevet d. 12. marts 2022
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • Birte L
    Kongens Lyngby, Danmark3.817 bidrag
    3,0 ud af 5 bobler
    Udsigten fra terrassen er fantastisk:man har hele ROM for sine fødder.facaden indefra haven er også meget flot.selve haven er nogle steder pænt holdt,andre steder noget forsømt.af selve bygningen får man kun et par værelser at se på omvisningen,der alligevel varer 1 1/2 time
    Skrevet d. 26. august 2015
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
Alle hoteller i RomTilbud på hoteller i RomBillig rejse til Rom
Alle aktiviteter i Rom
Dagsture i Rom
RestauranterFlyrejserRejsehistorierKrydstogterUdlejningsbiler