Kirker/katedraler i Rom

Kirker og katedraler i Rom, Italien

Kirker og katedraler i Rom

Indtægter påvirker de oplevelser, der er fremhævede på denne side, få flere oplysninger.
  • Favoritter blandt rejsende
    Aktiviteter rangeret ud fra Tripadvisor-data, herunder anmeldelser, vurderinger, billeder og popularitet.
  • Placering i popularitetsindekset
    De højst vurderede seværdigheder på Tripadvisor, baseret på anmeldelser fra rejsende.
Seværdighedstyper
Seværdigheder og vartegn
Seværdigheder og vartegn
Vurdering fra rejsende
Bydele
Egnet til
462 steder sorteret efter popularitet hos de rejsende.
Vi udfører kontrol på anmeldelser
Tripadvisors tilgang til anmeldelser
Alle Tripadvisor-anmeldelser går igennem et automatisk sporingssystem, før de bliver offentliggjort, for at indsamle oplysninger med henblik på at besvare følgende spørgsmål: hvordan, hvad, hvor og hvornår. Hvis systemet registrerer noget, der potentielt er i modstrid med vores retningslinjer for fællesskabet, offentliggøres anmeldelsen ikke.
Når systemet registrerer et problem, kan en anmeldelse automatisk afvises, sendes til validering hos anmelderen eller manuelt gennemgås af vores team af indholdsspecialister, der arbejder døgnet rundt for at opretholde kvaliteten af anmeldelserne på vores website.
Vores team kontrollerer alle anmeldelser på vores website, som vores fællesskab mener ikke opfylder vores retningslinjer for fællesskabet.
Få mere at vide om vores anmeldelsespolitik.
Få mere at vide om dette indhold
Ture, aktiviteter og oplevelser, der kan bookes på Tripadvisor, rangeret ud fra eksklusive Tripadvisor-data, herunder anmeldelser, vurderinger, billeder, popularitet, brugerpræferencer, pris og bookinger foretaget igennem Tripadvisor.
Viser resultaterne 1-30 af 462

Se, hvad de rejsende siger

  • Jesper C
    Hørsholm, Danmark1.463 bidrag
    Fantastisk bygningsværk. Et helt sikkert "must-see" i Rom.
    Hvis der er kø, går den hurtigt.
    Og så er det gratis at komme ind.
    Skrevet d. 18. juni 2022
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • hesVandel
    Vandel, Danmark137 bidrag
    Dette er nok en af de tre flotteste katolske kirker i rom. Alt er overdådigt og flot. En kæmpe kirke med mange søjler
    Skrevet d. 31. december 2019
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • DanishTravelor
    København, Danmark231.603 bidrag
    At dykke ned i historien er noget man rent fysisk gør, når man besøger Basilica di San Clemente.
    Under den kirke man kan se i gadens niveau ligger resterne af den oprindelige kirke, og under den er der endnu et lag med resterne af en bygningsstruktur fra det første århundrede efter Kristi fødsel. Står man i det nederste lag, er man omkring fem meter under gadens niveau.
    Jeronimus, den oldkirkelige teolog og oversætter af Biblen til latin, omtaler kirken i år 392, og frem til midten af 1800-tallet troede man, at den kirke som Jeronimus omtalte, var den kirke man kan se og besøge i gadens niveau. Men det blev ændret da Joseph Mullooly (1812 – 1880), som var prior for dominikanerklosteret ved siden af kirken, i forbindelse med renovering af klosteret opdagede nogle vægmalerier syv meter under jorden. Opdagelsen medførte udgravninger de følgende 12 år, men blev stoppet i forbindelse med krigen i 1870, og kom først i gang igen i 1912, længe efter Mullooly var død.
    Efterhånden blev det klart, at den kirke som Jeronimus omtalte, var en kirke der lå under den nuværende Basilica di San Clemente, som stammer fra 1100-tallet, og at der under denne kirke var endnu et lag, der som sagt stammer fra det første århundrede. En del af dette nederste lag er resterne af en bygning for en Mithras-kultur.

    Det er pave nummer fire, som har givet navn til kirken. Clemens var pave fra år 88 til år 97, og han er formentlig forfatter til et brev, som handler om kirkepolitiske forhold. Kirken med hans navn blev opført i det fjerde århundrede. Det er ikke en komplet kirke, som arkæologerne har gravet frem, men man kan godt fornemme et kirkerum med skib, sideskibe og apsis samt udsmykning.
    Denne første kirke blev ødelagt af normannernes angreb i 1084, og i begyndelsen af 1100-tallet lod pave Paschalis II en ny kirke bygge oven på ruinerne af den gamle, som blev fyldt op med jord.
    Den nye kirke blev ombygget flere gange, senest i 1700-tallet, men hver gang blev der taget hensyn til kirkens oprindelige udseende, som i høj grad er bevaret. I midten af kirken ses en næsten lukket del, Schola Cantorum, hvor korsangerne stod. Det smukke gulv i såkaldt cosmatiske arbejde er også bevaret og den helt vidunderlige mosaik der er opsat i apsis. Kirkens søjler er antikke, mens det imponerende forgyldte kassetteloft er fra 1700-tallet.
    Mosaikken i kirkens apsis er fra 1120 og senere. Centralt ses Kristus på korset, som gror op fra en akantusplante, som med sine hårde blade er symbol på både udholdenhed og lidelse. Korset er således livets træ. Maria og Johannes står ved Jesu side. I korset er der 12 duer, som er symboler for de 12 apostle. Øverst ses Gud Faders højre hånd, der rækkes ned mod korset. Korset er faktisk den mindste del af denne store komposition, for rundt omkring det er det dejligste landskab med fugle, hjorte, lam, blomster og forskellige ting der repræsenterer menneskets verden og dets betingelser.
    Nederst ses i midten Kristus som et lam med seks lam på hver side af sig. De er igen de 12 disciple.
    Oven over mosaikken i apsis fortsætter mosaikken på buen der vender ud mod kirkens kor. På grund af mørket i kirken, kunne jeg desværre ikke se denne del af udsmykningen, men der er heldigvis billeder på internettet af den. Peter, Paulus, Pave Clemens og San Lorenzo ses, og nedenunder dem profeterne Esajas og Jeremias. Øverst ses symbolerne for de fire evangelister.

    Man skal også se Cappella di Caterina d’Alessandria, som har freskomalerier udført 1427 – 1430 af Masolino da Panicale (1383 – ca. 1447) muligvis med hjælp af den berømte Tommaso di Ser Cassai, kaldet Masaccio (1401 – 1428).
    På bagvæggen i kapellet ses en stor korsfæstelsesscene. På venstre væg scener fra Caterina d’Alessandrias liv og på højre væg scener fra Sant’Ambrogios liv. Øverst oppe ses Mariæ bebudelse og på en væg ud mod kirken ses San Cristoforo der bærer Jesus over floden på sine skuldre.
    Der ses også oliemalerier i andre kapeller i kirken.

    Da jeg for mange år siden besøgte Basilica di San Clemente første gang, var det gratis at gå ned de to dybereliggende lag under kirken. Sådan er det ikke mere. I 2022 er indgangsprisen 10 Euro, hvis man køber billetten på internettet, eller 12 Euro, hvis man køber sin billet i kirkens billetsalg. Selvfølgelig er det i orden, at man som turist er med til at betale for vedligeholdelsen af Basilica di San Clemente og dens utrolig spændende arkæologiske områder.
    Besøger man Basilica di San Clemente dykker man som sagt ned i historien.
    Kirken hører til de historisk mest spændende kirker i Rom, og skal besøges både på grund af sin historie, sin arkitektur og den store mosaik i kirkens apsis.
    Skrevet d. 4. marts 2022
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • DanishTravelor
    København, Danmark231.603 bidrag
    Basilica di San Giovanni in Laterano har navn efter familien Laterani, som stedet, hvor Konstantin byggede sin kirke, oprindelig tilhørte.
    Når man besøger Laterankirken er man så tæt på kirkens officielle opståen i det fjerde århundrede, som man kan komme.
    På dette sted byggede Kejser Konstantin den Store en kirke i årene 313 – 318. Den er der ikke noget tilbage af, men dåbskapellet bag kirken er fra år 440, og giver et indtryk af den oldkirkelige arkitektur, som formentlig har præget den første kirke. Lignende arkitektur kan man for eksempel opleve, hvis man besøger Basilica di San Vitale i Ravenna.
    Frem til år 1309 var Lateranet pavernes opholdssted. Da de kom tilbage til Rom i 1377 blev Vatikanet i stedet for valgt.

    Konstantins kirke blev ødelagt formentlig i år 896 på grund af jordskælv. En ny kirke blev opbygget i det følgende århundrede, men det blev ødelagt af lynnedslag i 1115. Den næste kirke var udsat for både jordskælv i 1349, ildebrand i 1361 og krigshandlinger i 1413. Herefter måtte der gøres noget radikalt for et redde kirken, og det blev der heldigvis gjort!
    Et stort projekt blev igangsat, og det er den kirken, den fjerde i rækken, som findes i dag. Det varede dog mere end 200 år før kirken var færdig.

    Når man står foran den store 73 meter brede facade med søjler og pilastre med korintiske kapitæler, har man øverst 15 enorme statuer, som blev opsat i 1735 i forbindelse med færdiggørelse af facaden. Kristus står i midten omgivet af en række biskopper fra den vestlige og den østlige kirke.
    Øverst på facaden ses den latinske indskrift: Sacrosancta Lateranensis ecclesi omnium urbium et orbis ecclesiarum mater et caput, hvilket betyder Den allerhelligste kirke i Lateranet, moder og hoved for alle kirker i alle byer og i verden. Det kunne siges mere enkelt: Alle kirkers kirke.

    I det 140 meter lange femskibede basilika er der meget at se og opleve. Kirkens indre blev restaureret i årene efter 1640 af Francesco Borromini, efter at arkitekten Domenico Fontana allerede havde omorganiseret området omkring kirken. De to arkitekters arbejde står stort set uforandret i dag.
    I begyndelsen af 1700-tallet skete der dog en væsentlig tilføjelse til kirkerummet, da de 12 store statuer er Jesu disciple blev opstillet. Forskellige billedhuggere var med til at skabe denne fornemme serie, blandt andre Camillo Rusconi, Pierre Legros, Lorenzo Ottoni og Pierre-Étienne Monnot. Sidstnævnte er mester til statuerne af Peter og Paulus.

    Kirkens hovedalter er centrum i kirken. Det indeholder relikvier af både Peter og Paulus, og Rundt omkring i kirken er der sidealtre med malerier og gravmonumenter, og man kan besøge klosteret ved siden af kirken og et lille Museo Tesoro, hvor der er udstillet fornemme sager i guld og sølv og messeklæder.

    Udenfor kirken findes det nye Palazzo Laterano, som blev opført i 1500-tallet og som nævnt dåbskapellet, som er den ældste del af kirken. Og på den anden side af den trafikerede vej, som går forbi kirken, ligger Scala Santa, bygningen med den hellige trappe, som Kejser Konstantins mor Helena ifølge legenden bragte fra Jerusalem til Rom. Kristus skal have gået på trinnene.
    Skal man sætte sig grundigt ind i historien om denne kirkernes kirke, kan man bruge lang tid og fortabe sig i mange detaljer. Men spændende er det at læse om kirkens historie, og det er en fantastisk oplevelse at besøge Basilica di San Giovanni in Laterano.
    Skrevet d. 2. marts 2022
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • Tom M
    København, Danmark448 bidrag
    Michelangelos Moses er værd at se og kirken er smuk. Lukket midt på dagen. Vi kom lige som de havde lukket. Så spiste vi en frokost og gik op og ned og op og ned ad gader og trapper i Monti. Kl 15 åbnede de igen. Det var værd at vente.

    Skrevet d. 5. oktober 2016
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • DanishTravelor
    København, Danmark231.603 bidrag
    Denne elegante kirke med sin slanke facade i barok stil blev opført 1608 – 1620. Kirken var oprindelig viet til Paulus, men blev omdøbt i forbindelse med katolikkernes midlertidige sejr over protestanterne i slaget ved Montagna Bianca tæt på Prag i 1620. Derfor kom kirkens navn til at indeholde ordet sejr.
    Ganske som Chiesa del Gesù, der stod færdigbygget omkring 35 år før Chiesa di Santa Maria della Vittoria, er dens indre indrettet som et enkelt rum med sidekapeller.
    I Chiesa di Santa Maria della Vittoria er der ikke sparet på udsmykning i form af stukkatur, forgyldninger, altertavler med malerier af Guido Reni, Il Guercino, Il Domenichino og Claude Lorain.
    Men det alter, som man først og fremmest skal se i denne kirke er Cappella Cornaro, som kardinalen Federico Cornaro bestilte hos Gian Lorenzo Bernini i 1647. Berninis skulptur af Teresa af Ávila i ekstase er ikke blot en af de mest berømte skulpturer i Rom, den er et hovedværk i den barokke billedhuggerkunst, men på grund af sin enorme sanselighed har den også været forkætret og ofte til debat gennem århundrederne.
    Skulpturen viser en engel der skal til at bore sin pil i Teresas hjerte. Det er den oplevelse, som Teresa selv har fortalt om. Hun hviler sig på nogle klippeblokke, og hendes kappe falder i fantastiske folder. Den venstre hånd og den venstre fod hænger slapt ned fra kappens folder og understreger Teresa tilstand af hypnotisk ekstase mens hun oplever Guds nærvær fylde sig.
    Denne skulptur er sat ind i en teatralsk ramme med stråler i metal der belyses ovenfra af dagslyset der kommer ind gennem en åbning øverst, som tilskueren foran alteret ikke kan se.
    Men ikke nok med det! I kapellets højre og venstre sider har Bernini indrettet loger som i et teater, hvor medlemmer af familien Cornaro sidder og betragter Teresa. En af personerne holder et hæfte eller en bog, som ligner et trykt program til en teaterforestilling.
    Når man står foran dette teater, kan man godt komme til at tænke på, om Bernini mener det alvorligt, eller om han gør grin med både dem der står foran alteret og betragter det og familien Cornaro, som er gjort til tilskuere til Tereses religiøse ekstase, og mest ligner et publikum der er i teateret for at have det sjovt og få en god oplevelse, inden de skal hjem til dejlig mad og vin på bordet.
    Som sagt har Cappella Cornaro ofte været til debat. I Berninis samtid blev hans værk beundret. Senere mente nogle, at han havde forfladiget en ægte mystikers ekstase, og at det var et respektløst værk.
    Man kan være for og imod, men Berninis værk er under alle omstændigheder et mesterværk og formentlig uden sidestykke.
    Man kan opholde sig længe foran Berninis teaterscene, men også resten af kirken kræver, med sin imponerende udsmykning og sine kunstværker, de besøgendes opmærksomhed.
    Skrevet d. 7. marts 2022
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • Mehmet K
    35 bidrag
    Flot betagende kirke, der imponerer bla. med malerierne. Unikt og flot kirke. Mesterværk
    En dejlig overraskelse.
    Skrevet d. 24. januar 2018
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • AlberteGrene
    Vissenbjerg, Danmark55 bidrag
    Jeg fandt denne kirke, efter at have undersøgt hvad der lå af spændende steder nær Pantheon. Jeg er virkelig glad for at jeg opdagede den, for hold da op! Hele kirken i sig selv er fantastisk smuk at se på. Med dens 3D kuppel loft, er den endnu mere speciel og absolut noget man ikke må gå glip af. Og når man nu er i det område kan man altid besøge Pantheon bagefter ;-)
    Skrevet d. 2. august 2018
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • DanishTravelor
    København, Danmark231.603 bidrag
    Basilica di San Paolo er en af de fire pavelige basilikaer i Rom, og kaldes ofte Roms domkirke.
    Paulus af Tarsus døde formentlig under Kejser Neros forfølgelser af de kristne i år 67. Fordi han var romer, blev han ikke korsfæstet, men henrettet med et sværd. Og det er på sværdet, at man altid kan kende Paulus på de mange, mange afbildninger der gennem tiden er lavet af ham.
    Paulus blev begravet nogle kilometer væk fra retterstedet, det sørgede en kvinde ved navn Lucina for, og Paulus’ grav blev snart valfartssted for pilgrimme.
    Den berømte Kejser Konstantin I (274 – 337) lod opføre en mindre kirke over Paulus’ grav, men den var alt for lille til de mange der søgte til den, og senere lod andre kejsere kirken udvide. Sidst i det fjerde århundrede var den voksen til en femskibet basilika. Klostergården foran kirken kom til i 1200-tallet.
    Trods ombygninger og renoveringer gennem århundrederne stod basilikaen i høj grad intakt bevaret frem til 1823, hvor den store katastrofe indtraf.
    En håndværker glemte et kulbækken, og det medførte at næsten hele kirkekomplekset udbrændte. Denne ulykke ses stadigvæk som en af de mest triste begivenheder i kristendommens historie.
    Kirken blev fra 1826 genopbygget sådan som man for 200 år siden forestillede sig tidlig kristen arkitektur og blev i 1854 genindviet. Arbejdet fortsatte dog op i 1900-tallet.

    Selvom Basilica di San Paolo fuori le mura således er næsten fuldstændig genopbygget og som kirkebygning ikke særlig gammel, så er dens historie og betydning i den kristne verden heldigvis intakt.

    Man kommer nemt til kirken med metro til stationen Basilica di San Paolo, hvorfra der ikke er langt at gå hen til kirken.
    Inden man går ind i kirken bør man gå turen rundt om det store kompleks for at få fornemmelsen af størrelsen. Og så skal man gå ind i klostergården og ned i dens bagende for at betragte facaden med dens mosaikker og de store døre i facaden, blandt andet Porta santa, den hellige dør.
    De der besøger kirken må dog gå gennem en mere beskeden dør i kirkens højre side.

    Det er en betagende oplevelse, når man første gang træder ind i kirkerummet og lader sig betage af hvor stort det er. Den femskibede basilikas hovedskib har et enormt forgyldt loft. På hver side er der to rækker af korintiske marmorsøjler, der opdeler rummet i de fem dele. Det at der ingen sidekapeller er, gør kun kirken endnu større.
    Står man i midterskibet og kigger op i loftet, har man på siderne øverst den lange frise med portrætter af samtlige 266 paver.
    Øverst oppe, ved overgangen ind til koret ses en stor mosaik. I midten ses et brystbillede af en temmelig stramt udseende Kristus. På hans venstre side står Peter og på hans højre side står Paulus og peger i retning af der, hvor hans grav er, det vil sige under det store alter, hvor kun paven må holde messe.
    Over alteret er der en stor, forgyldt opsats med malerier på, og bag denne er det meget store kor, der mere minder om et tværskib. Her er der forskellige altre med store malerier.
    I selve kirken skal man også huske at bemærke den berømte påskelysestage, som stammer fra det 12. århundrede.

    Man kan besøge klosteret og kirkens lille museum, der er et pinakotek med malerier og forskellige kirkelige artefakter.

    Inden besøget i Basilica di San Paolo fuori le mura er det en god idé at læse om kirkens historie og om Paulus’ grav. Der er naturligvis en række artikler på internettet om denne kirke, som er en af de mest betydningsfulde kristne kirker.
    Skrevet d. 1. marts 2022
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • Steen V
    Danmark1.365 bidrag
    Vi så et bryllup her lørdag. Jeg kan godt forstå man gerne vil giftes her. Kirken er ufattelig flot. Tør ikke tænke på det arbejde man har været igennem for at lave gulvmosaikken.
    Hold op en masse ressourcer man har brugt på kirker her i byen
    Skrevet d. 16. oktober 2019
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • Birte L
    Kongens Lyngby, Danmark2.865 bidrag
    2 malerier af Caravaggio gør hele besøget værd! Faktisk er Chigikapellet,hvor malerierne befinder sig,et flot ovalt rum med fine marmorgulve og pilastre.
    Skrevet d. 26. august 2015
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • DanishTravelor
    København, Danmark231.603 bidrag
    En af Roms mest forunderlige kirker ligger på den store Piazza del Repubblica tæt på Stazione Termini. Også historien om tilblivelsen af kirken er forunderlig. Rammen om kirken er Thermae Diocletianae, Diocletians bade, opført omkring år 300.
    Præsten Antonio del Duca, havde i 1541 en drøm eller en vision om, at der i den centrale hal i komplekset skulle bygges en kirke, som var viet til syv engle og syv martyrer. Paven Poul III og hans efterfølger Julius III var begge imod idéen om en kirke her, og det var først i 1561, da Pius IV var blevet valgt til pave, at der kom lydhørhed for Antonios vision, og byggeriet af kirken blev påbegyndt.
    Paven bad Michelangelo stå for projektet, som først blev fuldendt efter 200 år. Undervejs satte skiftende arkitekter deres præg på kirken, men den sidste af dem, Luigi Vanvitelli, sørgede omkring 1750 for at skabe et arkitektonisk ensartet kirkerum.
    Kirkens nuværende facade stammer fra 1911, hvor Vanvitellis facade i barok arkitektur blev fjernet. Den facade man har nu er en stor buet niche. Dens to døre er nye. De blev skabt af den polske kunstner Igor Mitoraj og indsat i facaden i 2006.
    Ingen anden kirke har en sådan facade. Den er både en romersk ruin og en kristen kirke, som på forunderlig vis er smeltet sammen til en enhed. Her mødes Roms ældre og nyere historie på bedste måde!

    Når man træder ind i kirken kommer man først ind i en stor vestibule før man træder ind i det enorme kirkerum. Når man besøger det første gang, skal man først orientere sig om, hvad der er forrest og bagerst i kirken, som er mere bred end den er lang.

    Der er store malerier, skulpturer og begravelsesmonumenter som man kan bruge lang tid på at opleve. Noget helt særligt er det 45 meter lange solur, som blev bygget i marmorgulvet i år 1700, og som frem til 1846 styrede tiden i Rom.
    I kirkens venstre side står på gulvet det imponerende orgel bygget i en stor kasse af kirsebærtræ af orgelbyggeren Barthélémy Formentelli i år 2000. Et magtfuldt instrument både at se på og lytte til.

    I forskellige artikler på internettet kan man læse detaljeret om kirkens kunstværker, og det er en god idé at læse disse artikler, inden man besøger dette enestående kirkerum.
    Skrevet d. 10. marts 2022
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • DanishTravelor
    København, Danmark231.603 bidrag
    Tæt på Basilica di Santa Maria Maggiore ligger to mindre kirker, Basilica di Santa Pudenziana og Basilica di Santa Prassede, som begge er bemærkelsesværdige på grund af deres alder og fordi der i begge kirker er meget skønne mosaikker, som stammer fra hver sin periode.

    I Det nye Testamentes andet brev til Timoteus er en vis mand Pudens nævnt. Det drejer sig om Quintus Cornelius Pudens, der hører til de første, som blev omvendt af Paulus. Ifølge overleveringen led han og hans to døtre, Pudenziana og Praxedes, martyrdøden for deres kristne tro. Men det er ikke historisk bevist.

    Den kirke man ser i dag stammer fra 1200-tallet. Kirken blev omarbejdet i de følgende århundreder, men udseendet fra 1200-tallet blev så vidt som muligt genskabt i det 20. århundrede.
    Ni meter neden under kirken skal der findes rester af et hus, som tilhørte Pudens eller Pudente. Da han blevet slået ihjel som martyr indrettede hans to døtre omkring år 142 et dåbskapel i deres fars hus. Det er tilstedeværelsen af denne meget tidlige kirke, som gør, at kirkens historie snart runder 1.900 år.

    Kirkens hovedindgang ligger ud til Via di Santa Prassede, og består af en smal indgangsportal med en bue over to joniske søjler, som ses i husrækken. En egentlig facade findes i en have inde blandt bygningerne, og er vist normalt ikke tilgængelig. Indgangen i Via di Santa Prassede bruges, så vidt jeg har forstået, sjældent. Står man foran portalen, skal man gå til højre og straks til venstre ad Via dell’Olmata, så kommer man ned til indgangen der er forrest i kirkens højre side.

    Kirken er formet som en slags klassisk treskibet basilika. Hovedskibet er dobbelt så højt som de to sideskibe, der har kapeller på begge sider.
    Interessen samler sig i første omgang om kirkens apsis, som man kan få oplyst ved at lægge 1 Euro i en boks til højre for alteret. En balustrade, et såkaldt ciborium, står på fire søjler af rød porfyr. Denne balustrade skygger desværre lidt for mosaikken i loftet, som stammer fra begyndelsen af det århundrede, og således er lidt mere end 300 år yngre end den mosaik, der kan ses i Basilica di Santa Pudenziana. Stilistisk er de to mosaikker også meget forskellige.
    I Santa Pudenziana har Jesus, og de øvrige personer der ses i mosaikken, meget levende udtryk, og der gøres brug af dybdeperspektiv i billedet. Her i Basilica di Santa Prassede mærkes inspirationen fra byzantinsk kunst. Der er ikke noget perspektiv, men personerne står med deres anonymt udseende ansigter på en flad, blå baggrund.
    Kristus er ankommet ned fra Himlen til Peter og Paulus, der står henholdsvis til venstre og til højre for ham. De har hver især en venlig arm og hånd på skuldrene af Pudenziana og Prassede. De rækker begge deres anden hånd hen mod Kristus, som om de vil præsentere de to søstre for ham.
    Længst til venstre står Pave Pasquale I med en model af basilikaen i sin favn, og længst til højre ses helgenen Zeno, der døde sidst i det fjerde århundrede som biskop i Verona, men hvis relikvier findes i Basilica di Santa Prassede.
    Længst nede ses Kristus og disciplene symboliseret som 13 lam. Til venstre og højre for lammene ses byerne Betlehem og Jerusalem. De symboliserer Det nye og Det gamle Testamente.
    Det at Pave Pasquale I står blandt personerne i billedet viser, at han var i live, da mosaikken blev skabt. Det tidsfæster den til mellem år 817 og 824.
    På buen over apsis fortsætter mosaikken. Her ses en scene fra Johannes’ Åbenbarings kapitel 4 og 5, hvor de 24 ældste ses med kroner på hovederne.

    Men der er flere mosaikker at beundre i Basilica di Santa Prassede. I det højre sidekapel kan man gå ind i Sacello di San Zenone, kapellet for Sankt Zeno, som Pave Paschalis lod udsmykke med det formål, at hans mor, Theodora, skulle begraves her, hvad hun også er.
    Også her skal man lægge en mønt i en boks for at få lys. Gør man ikke det, henligger kapellet i mørke, og man kan intet se.
    Både kapellets loft og vægge er fuldstændig tildækket med mosaikker, og da der ikke er særlig højt til loftet, er man meget tæt på billederne.
    Allerede ude foran kapellet ses over døren en mosaik i form af en halvcirkel med brystbilleder i medaljoner i guld og blåt. Her ses Kristus og apostlene i den en række og Maria med Jesusbarnet samt ti helgener i den inderste række.
    Det er en ren fest at træde ind i det smukt oplyste kapel, hvor farverne glitrer foran ens øjne.
    I loftet ses i midten Kristus med en bogrulle i hånden. Fire engle omkring ham har løftet armene i bedestilling.
    Kapellet er en paradishave med forskellige personer: Peter, Paulus, Maria, Praxedes, Pudenziana, og Theodora. Også apostlene Johannes, Andreas og Jakob er med.
    I kapellets ene side er der en niche. Her ses i en boks af glas en del af en meget smal søjle i granit. Denne søjle skal være en del af den søjle, som Jesus blev bundet til og pisket i Pilatus’ palads, inden han blev korsfæstet. Det kan man så stå og tænke lidt over.

    Besøget i Basilica di Santa Prassede kan godt tage et stykke tid. Bliver man betaget af de smukke mosaikker, er det svært at løsrive sig igen.
    Andre steder i kirken er der malerier og freskomalerier af senere dato, som man også skal lægge mærke til.
    På internettet er der spændende artikler om de to søsterkirker Basilica di Santa Prassede og Basilica di Santa Pudenziana, som det kan anbefales at man læser, inden man ser kirkerne. Det er værd at besøge de to kirker lige efter hinanden og opleve forskellene på deres mosaikker. Man skal begynde besøget i Basilica di Santa Pudenziana for at se de ældste mosaikker først.
    Skrevet d. 4. marts 2022
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • DanishTravelor
    København, Danmark231.603 bidrag
    Siger man kirke i barok stil, er det næste ord man må sige: Chiesa del Gesù i Rom, opført 1568 – 1580, men kirken blev først indviet i 1584. Utallige kirker verden over er modelleret med Chiesa del Gesù som forbillede.
    Facaden er i to niveauer og prydes af rækker af dobbelte pilastre med korintiske kapitæler. Kun mest centralt er der søjler.
    Det nye der blev skabt indvendigt var, at den gamle treskibede basilikaform blev erstattet med et åbent rum med sidekapeller. Argumentet var, at menighedens opmærksomhed ville være mere koncentreret om hvad der foregår ved hovedalteret når messen fejres.

    Kirken er overdådigt pyntet med pragtfulde altre med forgyldninger og fremragende kunstværker.
    I loftet ses det store maleri Trionfo del Nome di Gesù, Jesu navns triumf, af Giovan Battista Gaulli med tilnavnet Il Baciccio. Når man står under dette dramatiske maleri, er det som om dets figurer falder ud af værket og er på vej ned gennem rummet. Samtidig lader maleren menigheden på gulvet kigge direkte ind i Paradis.
    Andre malerier er udført af Andrea Pozzo, Pietro da Cortona, Federico Zuccari, Baldassarre Croce, Ercole Antonio Racci og Giovanni Andrea Carlone. I kirken ses også en række skulpturer.

    På internettet er der en række artikler og informationer om Chiesa del Gesù, der som nævnt er en særdeles vigtig milepæl i arkitekturens historie.
    Skrevet d. 7. marts 2022
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • DanishTravelor
    København, Danmark231.603 bidrag
    Pladsen foran Basilica di Santa Maria Sopra Minerva er et af de mest ikoniske steder i Rom. Det skyldes den knap seks meter høje ægyptiske obelisk, som blev fundet ved udgravninger i 1665 nær kirken, og som Gian Lorenzo Bernini tilføjede en sød og sjov elefant, som blev afsløret for romerne i 1667. På den ene side af obelisken læser man indskriften:
    Sapientis aegypti insculptas obelisco figuras ab elephanto belluarum fortissima gestari quisquis hic vides documentum intellige robustae mentis esse solidam sapientiam sustinere.
    Det kan vist nok oversættes til: Må enhver der beskuer Ægyptens visdom, indgraveret på en obelisk og båret af en elefant, det mægtigste af alle dyr, erkende, at det kræver et robust sind at bære denne visdom.
    Samtiden spøgte med Berninis elefant, som man fandt, var for lille, og det blev foreslået, at det i stedet for skulle være en gris der bar den gamle ægyptiske obelisk.
    Elefanten overlevede de kritiske stemmer, og har siden været højt værdsat.

    Det har været diskuteret, hvad kirkens navn egentlig betyder. Sopra Minerva kunne jo forstås sådan, at kirken var bygget oven på et tidligere tempel for Minerva, men det er ikke tilfældet. Et tempel for Minerva fandtes dog i området omkring kirken, men der var også andre templer for andre guder, som den unge kristendom levede side om side med og til sidst fortrængte, og måske er navnets betydning netop, at kristendommen har rejst sig oven på de tidligere mysteriereligioner og har overvundet dem.

    Kirken hører til de yngre af Roms kirker. Dens historie går kun tilbage til 1280, hvilket jo slet ikke er gammelt i Rom og i Italien. Til gengæld fik Rom i denne kirke en af byens eneste kirkebygninger i gotisk stil. Men gotisk arkitektur er ikke det man kommer til at tænke på, når man ser kirken udefra. Facaden stod ufærdig med sine rå sten frem til 1725, hvor den så blev pudset op, men det næsten kun dens runde vinduer, der får en til at tænke på gotikken. Ellers er det måske mere romansk arkitektur og renæssance, man kommer til at tænke på, når man står foran kirken.
    Facaden er firkantet og temmelig prosaisk. Her er ikke al den pynt, som man normalt forbinder med gotisk arkitektur.
    Når man så kommer ind i kirken, er der slet ikke noget at være i tvivl om. Nu står man i en gotisk katedral, og kan blive overrasket over, at sådan en også findes i Rom.

    Nu i februar 2022 er kirkens indre under en stor renovation. Når kirken bliver åbnet formiddag og eftermiddag, kan man fra den midterste dør kigge ind i rummet, men ikke gå ind i det. Man kan til gengæld gå hele vejen rundt om gruppen af bygninger der ligger rundt om kirken, og finde ind i Via del Beato Angelico, og så kan man komme ind ad en dør der fører ind til kirkens kor, som heldigvis stadigvæk holdes åbent.

    Kirken har flere prominente begravelser: Santa Catarina da Siena (1347 – 1380) ligger under hovedalteret forrest i kirken bortset fra hendes hoved og en finger, som findes i Basilica di San Domenico i Siena. Også fem paver og en hel række kardinaler er begravet i kirken. Dertil kommer kunstnere, politikere og læger. Og så ligger maleren Fra Angelico begravet her. Han opholdt sig i det nærliggende kloster, da han døde i 1455.

    Mens hovedskibet er under renovering og således ikke er tilgængeligt, kan man heldigvis stadigvæk glæde sig over at stå foran Cappella Carafa som man finder til højre for hovedalteret. Familien Carafa bestilte Filippino Lippi til at udsmykke deres kapel. Lippis freskomalerier er et kunstnerisk højdepunkt i Rom. På internettet findes grundige artikler der gennemgår freskomaleriernes motiver, og som er værd at læse i forbindelse med besøget i kirken.
    Som kunstinteresseret skal man ikke gå glip af at se og opleve Lippis dejlige og festlige malerier.

    Det bliver spændende at besøge Basilica di Santa Maria Sopra Minerva, når restaureringen af kirken er afsluttet og alle kapellerne i dette skatkammer af en kirke igen kan opleves.
    Skrevet d. 5. marts 2022
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
Ofte stillede spørgsmål om Rom