Pladsen foran Basilica di Santa Maria Sopra Minerva er et af de mest ikoniske steder i Rom. Det skyldes den knap seks meter høje ægyptiske obelisk, som blev fundet ved udgravninger i 1665 nær kirken, og som Gian Lorenzo Bernini tilføjede en sød og sjov elefant, som blev afsløret for romerne i 1667. På den ene side af obelisken læser man indskriften:
Sapientis aegypti insculptas obelisco figuras ab elephanto belluarum fortissima gestari quisquis hic vides documentum intellige robustae mentis esse solidam sapientiam sustinere.
Det kan vist nok oversættes til: Må enhver der beskuer Ægyptens visdom, indgraveret på en obelisk og båret af en elefant, det mægtigste af alle dyr, erkende, at det kræver et robust sind at bære denne visdom.
Samtiden spøgte med Berninis elefant, som man fandt, var for lille, og det blev foreslået, at det i stedet for skulle være en gris der bar den gamle ægyptiske obelisk.
Elefanten overlevede de kritiske stemmer, og har siden været højt værdsat.
Det har været diskuteret, hvad kirkens navn egentlig betyder. Sopra Minerva kunne jo forstås sådan, at kirken var bygget oven på et tidligere tempel for Minerva, men det er ikke tilfældet. Et tempel for Minerva fandtes dog i området omkring kirken, men der var også andre templer for andre guder, som den unge kristendom levede side om side med og til sidst fortrængte, og måske er navnets betydning netop, at kristendommen har rejst sig oven på de tidligere mysteriereligioner og har overvundet dem.
Kirken hører til de yngre af Roms kirker. Dens historie går kun tilbage til 1280, hvilket jo slet ikke er gammelt i Rom og i Italien. Til gengæld fik Rom i denne kirke en af byens eneste kirkebygninger i gotisk stil. Men gotisk arkitektur er ikke det man kommer til at tænke på, når man ser kirken udefra. Facaden stod ufærdig med sine rå sten frem til 1725, hvor den så blev pudset op, men det næsten kun dens runde vinduer, der får en til at tænke på gotikken. Ellers er det måske mere romansk arkitektur og renæssance, man kommer til at tænke på, når man står foran kirken.
Facaden er firkantet og temmelig prosaisk. Her er ikke al den pynt, som man normalt forbinder med gotisk arkitektur.
Når man så kommer ind i kirken, er der slet ikke noget at være i tvivl om. Nu står man i en gotisk katedral, og kan blive overrasket over, at sådan en også findes i Rom.
Nu i februar 2022 er kirkens indre under en stor renovation. Når kirken bliver åbnet formiddag og eftermiddag, kan man fra den midterste dør kigge ind i rummet, men ikke gå ind i det. Man kan til gengæld gå hele vejen rundt om gruppen af bygninger der ligger rundt om kirken, og finde ind i Via del Beato Angelico, og så kan man komme ind ad en dør der fører ind til kirkens kor, som heldigvis stadigvæk holdes åbent.
Kirken har flere prominente begravelser: Santa Catarina da Siena (1347 – 1380) ligger under hovedalteret forrest i kirken bortset fra hendes hoved og en finger, som findes i Basilica di San Domenico i Siena. Også fem paver og en hel række kardinaler er begravet i kirken. Dertil kommer kunstnere, politikere og læger. Og så ligger maleren Fra Angelico begravet her. Han opholdt sig i det nærliggende kloster, da han døde i 1455.
Mens hovedskibet er under renovering og således ikke er tilgængeligt, kan man heldigvis stadigvæk glæde sig over at stå foran Cappella Carafa som man finder til højre for hovedalteret. Familien Carafa bestilte Filippino Lippi til at udsmykke deres kapel. Lippis freskomalerier er et kunstnerisk højdepunkt i Rom. På internettet findes grundige artikler der gennemgår freskomaleriernes motiver, og som er værd at læse i forbindelse med besøget i kirken.
Som kunstinteresseret skal man ikke gå glip af at se og opleve Lippis dejlige og festlige malerier.
Det bliver spændende at besøge Basilica di Santa Maria Sopra Minerva, når restaureringen af kirken er afsluttet og alle kapellerne i dette skatkammer af en kirke igen kan opleves.