Europa
Italien
Lazio
Rom
Aktiviteter i Rom
Religiøse steder i Rom

Religiøse steder i Rom, Italien

Religiøse steder i Rom

Alle aktiviteter
Kategorityper
Seværdighedstyper
Seværdigheder og vartegn
Museer
Seværdigheder og vartegn
Vurdering fra rejsende
Bydele
Egnet til
148 steder sorteret efter popularitet hos de rejsende
  • Aktiviteter rangeret ud fra Tripadvisor-data, herunder anmeldelser, vurderinger, billeder og popularitet.
Ryd alle filtre
Vi udfører kontrol på anmeldelser.
Tripadvisors tilgang til anmeldelser
Alle Tripadvisor-anmeldelser går igennem et automatisk sporingssystem, før de bliver offentliggjort, for at indsamle oplysninger med henblik på at besvare følgende spørgsmål: hvordan, hvad, hvor og hvornår. Hvis systemet registrerer noget, der potentielt er i modstrid med vores retningslinjer for fællesskabet, offentliggøres anmeldelsen ikke.
Når systemet registrerer et problem, kan en anmeldelse automatisk afvises, sendes til validering hos anmelderen eller manuelt gennemgås af vores team af indholdsspecialister, der arbejder døgnet rundt for at opretholde kvaliteten af anmeldelserne på vores website.
Vores team kontrollerer alle anmeldelser på vores website, som vores fællesskab mener ikke opfylder vores retningslinjer for fællesskabet.
Få mere at vide om vores anmeldelsespolitik.
Få mere at vide om dette indhold
Ture, aktiviteter og oplevelser, der kan bookes på Tripadvisor, rangeret ud fra eksklusive Tripadvisor-data, herunder anmeldelser, vurderinger, billeder, popularitet, brugerpræferencer, pris og bookinger foretaget igennem Tripadvisor.
2
…
Viser resultaterne 1-30 af 148

Se, hvad de rejsende siger

  • hesVandel
    Vandel, Danmark137 bidrag
    Flot kæmpekatedral
    Dette er nok en af de tre flotteste katolske kirker i rom. Alt er overdådigt og flot. En kæmpe kirke med mange søjler
    Anmeldelse af: Basilica di Santa Maria Maggiore
    Skrevet d. 31. december 2019
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • AlberteGrene
    Vissenbjerg, Danmark55 bidrag
    Absolut et besøg værd
    Jeg fandt denne kirke, efter at have undersøgt hvad der lå af spændende steder nær Pantheon. Jeg er virkelig glad for at jeg opdagede den, for hold da op! Hele kirken i sig selv er fantastisk smuk at se på. Med dens 3D kuppel loft, er den endnu mere speciel og absolut noget man ikke må gå glip af. Og når man nu er i det område kan man altid besøge Pantheon bagefter ;-)
    Anmeldelse af: Chiesa di Sant'Ignazio di Loyola
    Skrevet d. 2. august 2018
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • DanishTravelor
    København, Danmark231.794 bidrag
    Kirken er under indvendig restaurering, men Filippino Lippis freskomalerier kan stadigvæk besøges
    Pladsen foran Basilica di Santa Maria Sopra Minerva er et af de mest ikoniske steder i Rom. Det skyldes den knap seks meter høje ægyptiske obelisk, som blev fundet ved udgravninger i 1665 nær kirken, og som Gian Lorenzo Bernini tilføjede en sød og sjov elefant, som blev afsløret for romerne i 1667. På den ene side af obelisken læser man indskriften:
    Sapientis aegypti insculptas obelisco figuras ab elephanto belluarum fortissima gestari quisquis hic vides documentum intellige robustae mentis esse solidam sapientiam sustinere.
    Det kan vist nok oversættes til: Må enhver der beskuer Ægyptens visdom, indgraveret på en obelisk og båret af en elefant, det mægtigste af alle dyr, erkende, at det kræver et robust sind at bære denne visdom.
    Samtiden spøgte med Berninis elefant, som man fandt, var for lille, og det blev foreslået, at det i stedet for skulle være en gris der bar den gamle ægyptiske obelisk.
    Elefanten overlevede de kritiske stemmer, og har siden været højt værdsat.

    Det har været diskuteret, hvad kirkens navn egentlig betyder. Sopra Minerva kunne jo forstås sådan, at kirken var bygget oven på et tidligere tempel for Minerva, men det er ikke tilfældet. Et tempel for Minerva fandtes dog i området omkring kirken, men der var også andre templer for andre guder, som den unge kristendom levede side om side med og til sidst fortrængte, og måske er navnets betydning netop, at kristendommen har rejst sig oven på de tidligere mysteriereligioner og har overvundet dem.

    Kirken hører til de yngre af Roms kirker. Dens historie går kun tilbage til 1280, hvilket jo slet ikke er gammelt i Rom og i Italien. Til gengæld fik Rom i denne kirke en af byens eneste kirkebygninger i gotisk stil. Men gotisk arkitektur er ikke det man kommer til at tænke på, når man ser kirken udefra. Facaden stod ufærdig med sine rå sten frem til 1725, hvor den så blev pudset op, men det næsten kun dens runde vinduer, der får en til at tænke på gotikken. Ellers er det måske mere romansk arkitektur og renæssance, man kommer til at tænke på, når man står foran kirken.
    Facaden er firkantet og temmelig prosaisk. Her er ikke al den pynt, som man normalt forbinder med gotisk arkitektur.
    Når man så kommer ind i kirken, er der slet ikke noget at være i tvivl om. Nu står man i en gotisk katedral, og kan blive overrasket over, at sådan en også findes i Rom.

    Nu i februar 2022 er kirkens indre under en stor renovation. Når kirken bliver åbnet formiddag og eftermiddag, kan man fra den midterste dør kigge ind i rummet, men ikke gå ind i det. Man kan til gengæld gå hele vejen rundt om gruppen af bygninger der ligger rundt om kirken, og finde ind i Via del Beato Angelico, og så kan man komme ind ad en dør der fører ind til kirkens kor, som heldigvis stadigvæk holdes åbent.

    Kirken har flere prominente begravelser: Santa Catarina da Siena (1347 – 1380) ligger under hovedalteret forrest i kirken bortset fra hendes hoved og en finger, som findes i Basilica di San Domenico i Siena. Også fem paver og en hel række kardinaler er begravet i kirken. Dertil kommer kunstnere, politikere og læger. Og så ligger maleren Fra Angelico begravet her. Han opholdt sig i det nærliggende kloster, da han døde i 1455.

    Mens hovedskibet er under renovering og således ikke er tilgængeligt, kan man heldigvis stadigvæk glæde sig over at stå foran Cappella Carafa som man finder til højre for hovedalteret. Familien Carafa bestilte Filippino Lippi til at udsmykke deres kapel. Lippis freskomalerier er et kunstnerisk højdepunkt i Rom. På internettet findes grundige artikler der gennemgår freskomaleriernes motiver, og som er værd at læse i forbindelse med besøget i kirken.
    Som kunstinteresseret skal man ikke gå glip af at se og opleve Lippis dejlige og festlige malerier.

    Det bliver spændende at besøge Basilica di Santa Maria Sopra Minerva, når restaureringen af kirken er afsluttet og alle kapellerne i dette skatkammer af en kirke igen kan opleves.
    Anmeldelse af: Santa Maria Sopra Minerva
    Skrevet d. 5. marts 2022
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • Guffemor
    Munkebo, Danmark85 bidrag
    Vanvittig smuk
    Katedralen er vanvittig smuk, og lyden er helt unik. Den koster intet at komme ind i og der er ikke en masse kø. Den er helt bestemt et besøg værd. Sammen med kateralen er der både en souvenier butik og en lækker cafe.
    Anmeldelse af: Abbazia di San Paolo Fuori Le Mura
    Skrevet d. 28. januar 2017
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • DanishTravelor
    København, Danmark231.794 bidrag
    Den store basilika hvor Paulus ligger begravet er genopbygget efter branden i 1823
    Basilica di San Paolo er en af de fire pavelige basilikaer i Rom, og kaldes ofte Roms domkirke.
    Paulus af Tarsus døde formentlig under Kejser Neros forfølgelser af de kristne i år 67. Fordi han var romer, blev han ikke korsfæstet, men henrettet med et sværd. Og det er på sværdet, at man altid kan kende Paulus på de mange, mange afbildninger der gennem tiden er lavet af ham.
    Paulus blev begravet nogle kilometer væk fra retterstedet, det sørgede en kvinde ved navn Lucina for, og Paulus’ grav blev snart valfartssted for pilgrimme.
    Den berømte Kejser Konstantin I (274 – 337) lod opføre en mindre kirke over Paulus’ grav, men den var alt for lille til de mange der søgte til den, og senere lod andre kejsere kirken udvide. Sidst i det fjerde århundrede var den voksen til en femskibet basilika. Klostergården foran kirken kom til i 1200-tallet.
    Trods ombygninger og renoveringer gennem århundrederne stod basilikaen i høj grad intakt bevaret frem til 1823, hvor den store katastrofe indtraf.
    En håndværker glemte et kulbækken, og det medførte at næsten hele kirkekomplekset udbrændte. Denne ulykke ses stadigvæk som en af de mest triste begivenheder i kristendommens historie.
    Kirken blev fra 1826 genopbygget sådan som man for 200 år siden forestillede sig tidlig kristen arkitektur og blev i 1854 genindviet. Arbejdet fortsatte dog op i 1900-tallet.

    Selvom Basilica di San Paolo fuori le mura således er næsten fuldstændig genopbygget og som kirkebygning ikke særlig gammel, så er dens historie og betydning i den kristne verden heldigvis intakt.

    Man kommer nemt til kirken med metro til stationen Basilica di San Paolo, hvorfra der ikke er langt at gå hen til kirken.
    Inden man går ind i kirken bør man gå turen rundt om det store kompleks for at få fornemmelsen af størrelsen. Og så skal man gå ind i klostergården og ned i dens bagende for at betragte facaden med dens mosaikker og de store døre i facaden, blandt andet Porta santa, den hellige dør.
    De der besøger kirken må dog gå gennem en mere beskeden dør i kirkens højre side.

    Det er en betagende oplevelse, når man første gang træder ind i kirkerummet og lader sig betage af hvor stort det er. Den femskibede basilikas hovedskib har et enormt forgyldt loft. På hver side er der to rækker af korintiske marmorsøjler, der opdeler rummet i de fem dele. Det at der ingen sidekapeller er, gør kun kirken endnu større.
    Står man i midterskibet og kigger op i loftet, har man på siderne øverst den lange frise med portrætter af samtlige 266 paver.
    Øverst oppe, ved overgangen ind til koret ses en stor mosaik. I midten ses et brystbillede af en temmelig stramt udseende Kristus. På hans venstre side står Peter og på hans højre side står Paulus og peger i retning af der, hvor hans grav er, det vil sige under det store alter, hvor kun paven må holde messe.
    Over alteret er der en stor, forgyldt opsats med malerier på, og bag denne er det meget store kor, der mere minder om et tværskib. Her er der forskellige altre med store malerier.
    I selve kirken skal man også huske at bemærke den berømte påskelysestage, som stammer fra det 12. århundrede.

    Man kan besøge klosteret og kirkens lille museum, der er et pinakotek med malerier og forskellige kirkelige artefakter.

    Inden besøget i Basilica di San Paolo fuori le mura er det en god idé at læse om kirkens historie og om Paulus’ grav. Der er naturligvis en række artikler på internettet om denne kirke, som er en af de mest betydningsfulde kristne kirker.
    Anmeldelse af: Basilica Papale San Paolo Fuori le Mura
    Skrevet d. 1. marts 2022
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • Birte L
    Kongens Lyngby, Danmark2.890 bidrag
    Fantastisk kunst
    2 malerier af Caravaggio gør hele besøget værd! Faktisk er Chigikapellet,hvor malerierne befinder sig,et flot ovalt rum med fine marmorgulve og pilastre.
    Anmeldelse af: Chiesa di Santa Maria del Popolo
    Skrevet d. 26. august 2015
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • Jeanette pedersen
    Valby, Danmark21 bidrag
    Kirke
    Stor oplevelse. Et must see💞 trappen Jesus har gået på, hvor man beder og går op ad trappen på sine knæ.
    Anmeldelse af: Scala Santa and Chapel of San Lorenzo
    Skrevet d. 16. oktober 2017
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • DanishTravelor
    København, Danmark231.794 bidrag
    Historisk kirke på Campidoglio med malerier af Pinturicchio og Benezzo Gozzoli
    Har man besøgt Rom uden at have været på Campidoglio, Kapitolhøjen, er det som om der mangler noget. Det kan man måske sige om mange steder i Rom, men der er nu noget helt særligt ved området omkring Piazza Venezia, Campidoglio, Foro Romano og Palatinerhøjen. Det er næsten her, at Rom er mest historisk og mest romersk.

    Vil man besøge Basilica di Santa Maria in Aracoeli på Campidoglio, må man først op ad de 124 trin foran kirken. Man kan dog vælge at ankomme fra den anden side af højen, og så er turen op ikke helt så dramatisk, for stigningen opad foregår knap så hurtigt.
    Står man foran trappen, som blev anlagt af den upopulære demagog Cola da Rienzo i 1347 som tak til Jomfru Maria for at pesten var ophørt, ser kirken en lille smule indeklemt ud. I 1911 kom der nemlig en nabo til i form af Altare della Patria, monumentet for Vittorio Emanuele II.
    Heldigvis er denne monolit pænest fra siden, og kirken har stadigvæk plads og luft på dens andre sider.
    Den første kirke på stedet, opført oven på et romersk tempel, daterer sig fra det sjette århundrede. Det oprindelige navn var Santa Maria in Capitolio. Men i 1300-tallet opstod en legende om, at Kejser Augustus på dette sted så en kvinde med et barn i armen og hørte en stemme sige, at dette sted var Guds Søns alter. Som svar på sit syn byggede Augustus et alter og kaldte det Ara Coeli, Himlens alter.
    Den nuværende bygning blev opført omkring 1250, men hovedalteret blev ombygget i 1565 fordi franciskanermunkene havde brug for et kor til at fejre messen. Det fantastiske loft er fra 1571. Andre ændringer har også fundet sted gennem århundrederne.

    En række lokalhistoriske begivenheder har udspillet sig både udenfor og inde i kirken. Cola da Rienzo, som fik trappen foran kirken bygget, endte sit liv foran trappen i 1354, hvor han blev mejet ned af den rasende folkemængde, og både politiske debatter og henrettelser fandt sted på trappen.
    Inde i kirken er der epitafier over berømte romere og kapeller bygget af romerske familier, og kirken har været ramme om modtagelsen af konger og fyrster og en række officielle begivenheder er blevet markeret her.

    Fra kirkens hovedalter kigger en ikon, en byzantinsk madonna fra 1100-tallet, ud i kirkerummet, og i nogle af sidekapellerne er der bemærkelsesværdige kunstværker. Det gælder først og fremmest i Cappella Bufalini, også kaldet Cappella di San Bernardino da Siena, hvor man kan beundre freskomalerier fra 1485 af maleren Bernardino di Betto, kaldet Il Pinturicchio over historien om San Bernardino da Siena.
    I loftet over kapellet ses de fire evangelister.
    På kapellets bagvæg ses det største maleri, hvor Bernardino prædiker i et dejligt bjerglandskab med forårsfarver og blomster. Han står mellem helgenerne Ludovico di Tolosa og Sant’Antonio di Padova. Over ham holder to engle en krone, og øverst oppe i himlen ses en radmager Kristus, som velsigner hele herligheden, mens dejlige engle på begge sider af ham spiller himmelsk musik på stryge- og blæseinstrumenter.
    På den venstre væg ses San Bernardinos begravelse. Helgenen ligger lille og tynd på en båre, der er stillet frem på en plads med flotte bygninger. Omkring ham står en skare mennesker, fattige og syge, som vidner på Bernardinos helbredelser af dem. Og til venstre i maleriet står Nicolò Bufalini, som bestilte Pinturicchio til at udsmykke sit kapel. Bufalini er, i modsætning til både Kristus i sin himmel og San Bernardino på sit dødsleje, stor og velnæret, og står til venstre for den døde helgen iført en gylden kappe med verdens største hængende ærmer, og kigger med et selvsikkert blik frem for sig. Det er som om han tænker: Slå dig til ro, min sjæl. Spis og drik og vær tilfreds.
    Men hvad ved jeg om, hvad Nicolò Bufalini tænker…
    Når man er gæst i Basilica di Santa Maria in Aracoeli, skal man ikke gå glip af at se Pinturicchios dejlige malerier, som er i kirkens højre side længst væk fra hovedalteret og for mig at se, er kirkens kunstneriske hovedattraktion.

    Bemærkelsesværdigt er dog også Cappella di Sant’Antonio di Padova, hvor der ses et freskomaleri af Antonio di Padova udført af den berømte Benozzo Gozzoli, hvis værker blandt andet kendes fra blandt andet Campo Santo i Pisa og Cappella dei Magi i Palazzo Medici Riccardi i Firenze.

    I den modsatte side, øverst til venstre, er der et særligt kapel hvor den berømte Santo Bambinello bor. Denne lille figur har haft en særlig plads i den romerske fromhed, og mange har oplevet at blive raske, når de var syge, og bambinoen blev tilkaldt og kom på besøg.
    Desværre blev den originale skulptur fjernet i 1994. Den er blevet erstattet af en kopi, som blev betalt af de indsatte i fængslet Carcere di Regina Coeli, efter de først havde skrevet et fælles brev til den eller de anonyme, der havde fjernet den elskede Bambino, om at bringe den tilbage, hvilket desværre ikke skete.

    Basilica di Santa Maria in Aracoeli er en kirke, som det er naturligt at besøge, når man er gæst i Rom og vil opleve og mærke byens 2.700 år gamle historie.
    Anmeldelse af: Basilica di Santa Maria in Aracoeli
    Skrevet d. 5. marts 2022
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • DanishTravelor
    København, Danmark231.794 bidrag
    Stor kirke i barok stil på Corso Vittorio Emanuele II
    Piazza Vidoni ligger midt i den lange Corso Vittorio Emanuele II. Basilica di Sant’Andrea della Valle fylder det meste af pladsen.
    Den blev opført mellem 1590 og 1650 efter tegninger af arkitekterne Francesco Grimaldi, Carlo Maderno og Giacomo della Porta. Sidstnævnte havde også været med, da Chiesa del Gesù, færdiggjort 1580, blev opført som banebrydende projekt i barok arkitektur, og ganske som Chiesa del Gesù blev Basilica di Sant’Andrea della Valle bygget i den nye stil med et indre der bestod af et enkelt rum med sidekapeller.
    På stedet hvor kirken blev opført, havde tidligere eksisteret en kirke viet til San Sebastiano.

    Kirkens facade er i to niveauer. Der er korintiske søjler og pilastre der delvis smelter sammen, og i nederste niveau er der fire nicher med skulpturer. Billedhuggeren Domenico Guidi har skabt San Sebastiano og San Gaetano mens Ercole Ferrata har udhugget Sant’Andrea Avellino og Sant’Andrea apostolo.

    Indvendigt er kirken som nævnt udformet som et enkelt rum. Der er fire kapeller i hver side og et tværskib som ikke er særligt dybt.
    Der er malerier og skulpturer overalt i kirken, men der er ikke opsat information om hvem malerne og billedhuggerne er. Til gengæld kan man tage en flot brochure, der fortæller om kirkens historie og dens indretning, så man har vældig god information om de mange kunstværker, mens man går rundt i kirken.

    Selve det store kirkerum har malerier i lofterne der stammer fra 1905 og blev udført af blandt andre Salvatore Nobili, Silvio Galimberti og Cesare Caroseli.
    Det store maleri i kuplen over tværskibet er skabt af Giovanni Lanfranco i 1625 – 1627. Portrætterne af de fire evangelister omkring kuplens maleri er af Domenico Zampieri med tilnavnet Domenichino.

    I apsis bag hovedalteret ses tre store malerier med scener fra apostlen Andreas’ liv, udført af Mattia Preti med tilnavnet Il Calabrese i 1650 – 1651. Til venstre ses Andreas blive hængt op på korset. I det midterste maleri hænger han på det særlige kors, som er tømret som et X, og kaldes Andreas-korset. På det sidste maleri til højre ses nedtagelsen af Andreas.
    I det midterste billede, det med selve korsfæstelsen, ses i himlen over Andreas en mægtig hær af engle, nogle af dem har instrumenter, som de spiller på. Og det forunderlige er, at de soldater og andre der står under korset tilsyneladende kan se englene og er skræmt og bange. En af dem peger endda op på de mange engle der spiller himmelsk musik på violin, harpe og basun. Også Andreas ser op i gruppen af engle, hvoraf en af dem netop skal til at lægge en krans på hans hoved.

    I kapellerne er der skulpturer, malerier og dekorationer af blandt andre Carlo Fontana, Antonio Raggi, Silverio Capparoni, Giovanni Lanfranco, Carlo Cignani, Alessandro Francesi, Gerard van Honthorst, Giacinto Brandi, Mattia de Mare, Alessio d’Elisa, Giovanni de’Vecchi, Guido Guidi, Cristoforo Rancalli med tilnavnet Il Pomarancio og Domenico Cresti med tilnavnet Passignano.

    Vil man gerne besøge Basilica di Sant’Andrea della Valle, så behøver man ikke bekymre sig om åbningstider og at kirken er lukket midt på dagen. Den er åben alle dage fra morgen til aften.
    Anmeldelse af: Basilica di Sant'Andrea della Valle
    Skrevet d. 10. marts 2022
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • LaPeS
    Århus, Danmark378 bidrag
    Fredfyldt og dejlig kirke
    Kirken rummer efter sigende de jordiske rester efter den hellige Cecillia, der fik skåret halsen oven af en romersk soldat. Uden alteret er der en fin skulptur af hende med sår på halsen og hænder/fingre, der symboliseret een Gud og treeenigheden. Meget smukt symbol.

    Foran kirken er der en smuk forhave, der er med til at forstærke indtrykket af, at verden lukkes lidt ude her.

    Anmeldelse af: Santa Cecilia in Trastevere
    Skrevet d. 22. april 2019
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • DanishTravelor
    København, Danmark231.794 bidrag
    Jerusalem i Rom!
    Kejser Konstantin den Stores mor, Elena (248 – 329), var over 70 år gammel, da hun i år 325 rejste til Palæstina for at opsøge de hellige steder, og hun var selvfølgelig i Jerusalem, hvor hun fik opført kirken over Jesu grav. Under udgravningen til kirken fandt hun det sande kors, som det udtrykkes.
    En del af korset, nogle nagler i metal og torne fra den tornekrone, som man satte på Jesu hoved før korsfæstelsen tog Elena med tilbage til Rom, og så opførte hun og Konstantin en kirke, hvor relikvierne kunne opbevares. Elena medbragte også jord fra Golgata. På den måde blev kirken et ægte stykke Jerusalem, og i middelalderen blev kirken blot kaldt for Jerusalem.
    Kirkens beliggenhed var bekvem for Elena, for hun boede selv ved siden af kirken i det såkaldte Palazzo Sessoriano.
    Kirken blev ombygget flere gange gennem århundrederne. Den nuværende kirkes udseende og form skyldes en stor ombygning mellem 1741 og 1744.
    Set udefra ligner Basilica di Santa Croce in Gerusalemme ikke andre kirker. Facaden er klemt inde i den fire niveauer høje klosterbygning, hvis nøgterne og lidt kedelige mure omkranser den. Facaden er ellers spændende nok med sin form der både er konkav og konveks. Store pilastre med korintiske kapitæler pryder facaden i næsten hele dens højde.
    Øverst oppe ses seks statuer som forestiller Elena, Konstantin og de fire evangelister. Bag kirken ses det ældre romanske klokketårn.
    Indgangen til kirken sker gennem en elliptisk forhal med en lille kuppel, hvor der ses nogle søjler som stammer fra den allerførste kirke.
    Selve kirkerummet er en treskibet basilika med et stort apsis, der som det første tiltrækker opmærksomheden på grund af kuplen, hvor Kristus troner i midten, mens han holder en bog, hvor man læser den latinske indskrift: Jeg er vejen, sandheden og livet.
    Nedenunder er der freskomalerier, som tilskrives de to malere fra 1400-tallet Marco Palmezzano og Antoniazzo Romano. Deres billedserie bygger på Jacopo da Varagines (1230 – 1298) berømte Legenda Aureas, Den gyldne Legendes beretning om Elenas opdagelse af det sande kors.

    På sidealtrene er der malerier fra 1600-tallet og 1700-tallet af Raffaele Vanni, Carlo Maratta, Giovanni Bonatti, Giuseppe Passeri og Luigi Garzi. Det sidste af de seks sidekapeller indeholder et krucifiks i træ, som er udført af en anonym kunstner i Donatellos stil.

    Man kan besøge to underjordiske områder. Til højre for hovedalteret kan man gå ned til Cappella di Sant’Elena. Kapellet blev fuldstændig ombygget i 1500-tallet, hvor de mosaikker der ses i loftet kom til. Et sted i dette kapel er der en inskription der fortæller om jorden, som Elena medbragte fra Golgata. Der var meget mørkt, da jeg besøgte kapellet, og jeg fik ikke set hvor det var.
    Cappella di Sant’Elena er angiveligt den eneste bevarede del fra det oprindelige Palazzo Sessoriano.

    På den anden side af hovedalteret kan man gå ind i kapellet hvor passionsrelikvierne opbevares. Det blev ombygget i 1930 og fremstår meget renlivet i poleret marmor. Relikvierne opbevares i forskellige skrin, der står på glashylder bag i et indbygget skab med glas foran. Det kan godt være, at en kulstof-14 test kan afgøre, at disse relikvier ikke er 2000 år gamle. Noget andet er den meget store betydning som relikvierne har haft lige siden Elena medbragte dem fra Palæstina. Og det er værd at tænke lidt over, når man står og betragter disse hellige ting.

    Til venstre for hovedalteret kan man gå ind i et mindre kapel, hvor der opbevares en kopi af det hellige ligklæde, som opbevares Cattedrale di San Giovanni Battista i Torino. Kopien blev skænket til Basilica di Santa Croce in Gerusalemme i 2002 for at samlingen af passionsrelikvier kan være komplet.

    Basilica di Santa Croce in Gerusalemme hører til de syv valfartskirker i Rom, og hører som sådan til Roms historisk mest betydningsfulde kirker, som det selvfølgelig er meget spændende at besøge.
    Kirken ligger ikke hvor man som turist ellers kommer i Rom. I forbindelse med mit besøg gik jeg turen fra Roma Termini til Basilica di San Lorenzo fuori le Mura, og derfra videre til Basilica di Santa Croce in Gerusalemme. Særlig den sidste del var bestemt ikke spændende. Man kommer gennem et område af Rom som ikke er byens mest charmerende del, men præget af dårligt vedligeholdt boligmasse med alt for meget graffiti på facader og døre. Turen tilbage til centrum foregik af Via di Santa Croce in Gerusalemme, som går fra kirken og direkte til Basilica di Santa Maria Maggiore.
    Undervejs kommer man gennem den lille, rare park Giardini Nicola Calipari som fylder Piazza Vittorio Emanuele II.
    Anmeldelse af: Basilica di Santa Croce in Gerusalemme
    Skrevet d. 3. marts 2022
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • Jesper C
    Hørsholm, Danmark1.799 bidrag
    Spændende...
    Vi var her på en guidet tour med City Wonders, hvilket ikke kan anbefales. Kom her til på egen hånd i stedet. Det koster kun 8 euro. og ikke 75 euro, som den guidet tour koster.
    Det er ikke tilladt at tage billeder/fotos.
    Men jeg er sikker på at det er et besøg værd, på egen hånd...
    Anmeldelse af: Catacombe di Santa Domitilla
    Skrevet d. 21. juni 2022
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • Iben P
    Roskilde, Danmark23 bidrag
    Fin kirke
    Nydelig kirke som desværre var afgrænset med et gitter indenfor, så man kunne besøge den bagerste del af kirken.
    Anmeldelse af: Trinità dei Monti
    Skrevet d. 6. juli 2017
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
  • DanishTravelor
    København, Danmark231.794 bidrag
    Genopbygget kirke fra 422 - 432 med klassiske proportioner
    Sabina var en rig romersk kvinde, der led martyrdøden under Kejser Hadrians regeringsperiode i begyndelsen af det andet århundrede. På foranledning af munken Pietro, som kom fra Illyrien på den dalmatiske kyst, blev kirken opført i årene 422 – 432 på det sted på Aventinerhøjen, hvor Sabina var begravet. På samme sted lå formentlig en af de såkaldte titulærkirker, som var en kirke i et privat hus, som havde været opkaldt efter Sabinas og måske hendes hjem.
    I det niende århundrede og også senere blev kirken ombygget, men blev for i begyndelsen af det 20. århundrede genskabt i en form så tæt som muligt på den oprindelige kirke og med genbrug af originalt eller tidssvarende materiale som for eksempel flere af kirkens søjler. Ved samme lejlighed blev kirkens vinduer, der ved en tidligere restaurering var blevet næsten tildækket, genåbnet, så der nu er et flot lys ind i kirken.

    Kirken har ingen facade, men har indgang fra en loggia i atriumgården.
    Har man besøgt kirkerne i Ravenna, vil man genkende den antikke basilikaform, som man finder i Basilica di Santa Sabina all’Aventino. Et meget harmonisk proportioneret rum med de to rækker af korintiske søjler der inddeler kirken i tre skibe.
    Søjlernes opstilling er angiveligt i pagt med arkitekten Vitruvius’ anvisning: Højden på søjlerne er 9½ gang deres diameter, og afstanden mellem dem er fem gange deres diameter.

    Kirkens dør af træ med udskæringer fra det femte århundrede er særlig berømt. Oprindelig var der 28 felter med scener fra Bibelen. 18 er bevaret. Fremstillingen af Kristus på korset mellem de to røvere er den tidligst kendte af dette meget brugte motiv. Også feltet med Gud Faders hånd der stikker ned gennem en sky er det første af sin art.

    I korets apsis var der tidligere en stor mosaik. Den er desværre gået tabt, og blev i 1559 erstattet af et freskomaleri af Taddeo Zuccari, der muligvis viser nogenlunde samme billede, som mosaikken gjorde. I midten ses Kristus siddende i Himlen med apostle og helgener omkring sig. Forrest i billedet knæler Peter og Paulus, begge med bispehuer på hovederne. Yderst til venstre i billedet står Sabina og en anden martyr ved navn Serapia.
    I de forskellige sidekapeller er der malerier på vægge og i kuplerne af Taddeo Zuccari, Lavinia Fontana, Giovan Battista Contini, Giovanni Battista Salvi kaldet Il Sassoferrato og Giovanni Odazzi.

    Kirken har siden 1218 tilhørt dominikanerordenen. I kirkens gulv er der en mosaik over begravelsen af dominikaneren Munoz da Zamoras, som døde i år 1300. Man skal lægge mærke til dette fængslende portræt af den alvorlige, spanske mand.

    Selvom Basilica di Santa Sabina all’Aventino er en kirke, der er blevet genskabt, og ikke fremstår med en særlig høj grad af originalitet, er den alligevel et historisk vidnesbyrd og i høj grad værd at besøge. Det meget smukke, klassiske rum skal opleves.
    Anmeldelse af: Basilica di Santa Sabina
    Skrevet d. 4. marts 2022
    Denne anmeldelse er udtryk for en subjektiv holdning skrevet af et Tripadvisor-medlem og ikke af Tripadvisor LLC. Vi udfører kontrol på anmeldelser.
Ofte stillede spørgsmål om Rom