Fandt denne tur på TripAdvisor. Kan varmt anbefales. Man er maks. 10 personer + Maria og kaptajn John.
Vi var på turen kl. 14.30 og havde ud fra anbefalinger, satset på stille vejr. Men sådan gik det ikke - super godt vi havde været forbi apoteket og brugt sølle EUR. 4 på søsygepiller.
Men vejret kan man ikke gøre så meget ved, der er trods alt noget vi mennesker stadigvæk ikke kan styre.
Vi mødtes til tiden med Maria og John. Og han var så super flink at tilbyde alle, at få turen en anden dag. Han sagde han ikke ville sejle ud hvis det ikke var forsvarligt, men at det kunne blive en lidt bumpet ride (rutchebane-tur) på vejen ud. Alle 10 ville gerne sejle alligevel, og så var det afsted.
(Dem der ville, fik også tilbudt redningsvest).
Da vi stille og roligt sejlede ud af havnen, fortalte Maria om de mange dyr man måske kunne være heldig og se.
Det var faktisk en helt ok sejltur ud, selvom det hoppede og gyngede. Følte mig på intet tidspunkt utryg, men sad også bagerst i midten, skal det lige siges.
Var meget glad for søsygepillen, vil jeg lige nævne igen. Better safe than sorry :-)
Og vi så flere steder mange grindehvaler - pilot Wales. Vi så ikke andet, men sådan er det jo når det er på dyrenes præmisser.
Maria og John var helt fantastiske. Vidste så meget om dyrelivet og delte ivrigt ud af deres viden.
Gav sig god tid når vi fandt dyrene og var ligeså glade og begejstrede for at se dem, som vi var. Sejlede stille og roligt videre og fandt nye dyr.
Var også virkelig begejstret over, at kaptajn John på vejen ind, spottede en lyseblå plasticpose. Ham og Maria gjorde alt de kunne for at fiske posen op, og det lykkedes til sidst. Tusind tak for det, håber denne fremgangsmåde smitter så vi kan få plastic væk fra havene. Det er meget vigtigt. Og så må mennesker da snart forstå, at man ikke smider plastic i havene (eller andre steder).
Vi var inde igen i havnen kl. 16.30 så turen varede de lovede 2 timer.
Tak til Maria og John. Kommer gerne tilbage til en ny tur næste gang vi besøger Tenerife.