Arkitekten John Soane (1753 – 1837) gjorde en fremragende karriere inden for sit fag, og han blev professor ved Royal Academy.
Nogle af hans bedst kendte bygninger er Bank of England og Dulwich Picture Gallery. Med disse to bygningsværker skabte Soanes noget helt nyt, og begge bygningsværker dannede skole inden for henholdsvis kommercielt byggeri og for museumsbygninger.
Museet er indrettet i de tre huse med adressen Lincoln’s Inn Fields nr. 12, 13 og 14, som Soane købte mellem 1792 og 1813. Han nedrev vel at mærke de huse, som lå på stedet og tegnede og opførte nye huse, så han kunne indrette sig på bedste måde med sin kunstsamling og samtidig bo her.
Før Soane døde testamenterede han det hele til den britiske stat, men han åbnede i sine sidste år huset for offentligheden, som kunne komme på besøg gratis. Soane brød sig dog ikke om at få gæster i vådt og snavset vejr, som han formulerede det. Folk måtte komme, når solen skinnede og det ikke regnede.
Pladsforholdene i de tre smalle huse er selvsagt små. Når man går ind i museet får man udleveret en plasticpose, som ens taske etc. skal opbevares i. Der er ikke bokse, som man kan opbevare sine ting i, men man går rundt med sin plasticpose under besøget, og det forbudt at fotografere.
John Soane samlede en række artefakter af forskellig slags.
I kælderen i nr. 13 kan man besøge katakomberne med sarkofagen for den ægyptiske farao Seti I, der levede fra 1323 – 1279 før Kristi fødsel, og hans hustru Tuya.
Her er også romerske urner, skulpturer og basrelieffer.
Man besøger køkkenet med dets indretning og redskaber fra Soane’s tid. Man går igennem dagligstuer og arbejdsrum, og en særlig oplevelse er det at se det lille Picture Room med en fin malerisamling på ca. 60 billeder, heraf to store billeder af Canaletto. Men her er også engelske værker af blandt andre William Hogarth.
Dette lille galleri har en speciel indretning. Der er opsat nogle vægge der kan svinges frem og tilbage, således at der er plads til flere billeder i rummet. De er ophængt i flere lag.
Efter omfattende restaureringer i årene efter år 2000 er museets indretning stort set, som John Soane efterlod det i 1837 og besøget i dette helt specielle museum må siges at være spektakulært og en helt særlig oplevelse.