I følge legenden går historien om Abbaye de la Sainte-Trinité, Fécamp tilbage til 658, hvor den kiste eller boks af figentræ der indeholdt Kristi blod, opsamlet under korset af Josef af Arimatæa blev opbevaret. Boksen var drevet i land på stranden ved Fécamp i det første århundrede, og i samme øjeblik, som relikviet landede på stranden, åbnede der sig et lille springvand i form af en søjle af blod, der sprøjtede op fra det tørre sand. Det oprindelige kloster skal være blevet ødelagt i 841, da vikingerne angreb Normandiet. Vilhelm Langsværds søn, Richard I, grundlage med hjælp fra den danske konge Harald Blåtand, Harald le Dent Bleu, et benediktinerkloster i 947. Klosteret blev placeret lige overfor vikingefyrsternes hjem, Palais Ducal, som i dag ligger som en ruin. Man kan se murene af slottet. Også klosteret er væk, og kun kirken er tilbage. Kirkens historie er præget af ødelæggelser, genopbygninger og renoveringer. Den 127 meter lange kirke man ser i dag er udvendigt gotisk. Facaden mod vest, som er påfaldende lille i forhold til resten af bygningen, er dog i klassicistisk stil, og stammer fra 1748. Siden 1803 har Abbatiale de la Sainte-Trinité været sognekirke. Da jeg kom til Fécamp en morgen i august 2019, gik jeg ind på turistkontoret på havnen og spurgte, om byens kirker var åbne. Svaret var, at alle kirker var åbne fra om morgnen til engang om eftermiddagen. Hvad de venlige mennesker i turistkontoret åbenbart ikke vidste, var at Abbaye de la Sainte-Trinité var lukket i hele august måned på grund af indvendig renovering. Det var bittert at stå udenfor kirken og ikke kunne få lov at komme ind i det storslåede rum. I kirken kan man se gravene, hvor normannerfyrsterne Richard I og Richard II ligger begravede.

Helt fantastisk. En stille flugt i en travl hverdag med en række arkitektur og kunstneriske udtryk. Både Richard og Richard II er begravet her for alle fans af vikinger.