Vi då lun kirken udefra, da bi gik efter Kaj Munks gravsted. Vi fandt det let, han lå i midten hans kone Lise og til højre for ham hans søn Helge, en smuk gestus.

Det er en del år siden, at jeg sidst har besøgt Kaj Munks grav, kirke og præstegård. Ikke desto mindre er det fortsat noget ganske særligt at være her. Man får historiens billeder ind i hovedet og tænker på, hvor svært familien må have haft det ved at miste denne mand på sådan en brutal måde og meningsløs måde. Vi besøgte det hele i dag i solskinsvejr, men med kold blæst.