Jeg var i går eftermiddags på juletur med Copenhagen Food Tours.eu. Det var en fantastisk tur. " Nu blev det endelig jul!" tænkte jeg. Risengrød med smørklat, flæskesteg med sprød svær, diverse oste med snaps, øl på Nørrebros bryghus, gløgg og meget mere. Efterhånden som mørket faldt på og alle lysene i København kunne ses omkring os, blev det mere og mere
" julet " Vi nød det rigtigt. Alle Marias informationer og historier kommer åbenbart fra en uudtømmelig kilde. Hun ved simpelthen alt. Duftene, lydene, historierne, maden, drikkevarerne, mørket og lysene gjorde denne tur til en uforglemmelig oplevelse. Jeg havde en veninde med, som jeg startede i skole med for mange år siden. Hun gik nærmest rundt med åben mund konstant, lukkede den kun, når hun skulle gumle noget af al den mad, vi fik. Vi er enige om at gøre denne tur til en juletradition fra nu af. Så tak til Food Tours, vi kommer tilbage og juler til næste år.