Alle artikler En børnevenlig guide til et besøg i London med familien

En børnevenlig guide til et besøg i London med familien

To drenge, der leger på Trafalgar Square i London
Billede: Sally Anscombe / Getty Images
E-lyn Tham
Af E-lyn Tham14. apr. 2022 4 minutters læsning

London er hjemsted for spændende arkitektur, et bredt udvalg af spisesteder og masser af aktiviteter, så det er ikke svært at få en uge – eller mere – til at gå med at udforske denne storby.

Men er London familievenlig? Det må blive et rungende "ja". Her er alt, hvad du har brug for at vide for at få en god og problemfri familieferie, især hvis du har guldklumperne med på slæb:

De bedste familievenlige hoteller i London

Børn, der kigger på udsigten til London Eye fra hotellet Park Plaza County Hall London
Barneseng med balloner på hotellet Park Plaza County Hall London
Billede: Rebecca M (left), Leanne (right) / Tripadvisor

Der er så mange familievenlige områder i London, man kan vælge at bo i: Paddington er fantastisk til teaterentusiaster, mens områder som St. James, South Bankog South Kensington ligger tæt på mange fantastiske børnevenlige seværdigheder.

Park Plaza County Hall London er en af vores favoritter. Det har vundet prisen "Bedste familievenlige hotel" ved HRS Hotel Excellence Awards. De tilbyder rummelige familieværelser med tekøkken, goodiebags med aktivitetsbøger og farveblyanter samt en særligt sammensat børnemenu. Hotellet ligger også i gåafstand fra – og tilbyder 2-for-1-billetter til – mange børnevenlige seværdigheder som f.eks London Eye, Shrek's Adventure London, Madame Tussauds Londonmed flere.

Et andet godt valg er St. James Court, A Taj Hotel med deres Kids@Taj-program. De mindste får en særlig goodiebag, der indeholder en malebog med farveblyanter og postkort, som de kan sende til deres kære derhjemme. Dine børn vil elske den særlige børnemenu med personligt tilpassede snacks ved sengetid. Hotellets centrale beliggenhed gør det også nemt at komme rundt overalt i byen.

Bedste familierestauranter i London

Terrasse med stole og borde uden for en restaurant
To bowlingbaner med otte farverige bowlingkugler for enden
Billede: Management / Tripadvisor

Hvis du er på udkig efter et familievenligt sted til en middag, er Poppies et godt valg med børnemåltider som fish and chips og kyllingetærte. Hos Franco Manca er der også underholdning i børnehøjde – de kan se kokkene i aktion, når surdejspizzaerne flyttes fra ovn til bord.

Som alternativ hertil har Garden Café en tilstødende gårdhave, hvor børnene kan løbe omkring, mens Gordon Ramsays Heddon Street Kitchen er udstyret med en fantastisk isbar til den søde tand.

Tag børnene med til en familiedag med god gammeldags kvalitetstid på All Stars Lane til bowling, drikkevarer og mad. De har familiepakker til fire forskellige lokaliteter i London, hvilket gør det til en sjov og økonomisk overkommelig valgmulighed for både store og små.

En pige, der spiser en enorm pizza på restauranten Homeslice i London
Billede: Vikavei / Tripadvisor

Homeslice har gigantiske 20" pizzaer, som hele familien kan gå ombord i. Afternoon tea i London er altid en god ide til en pause halvvejs gennem dagen – vælg mellem søde små puslespilsbrik-formede sandwicher hos The Langham, en soirée medCharlie og chokoladefabrikken-tema hos One Aldwych eller en Alice i Eventyrland-drøm hos Sanderson London.

Der er endda mulighed for at spise i en iglo af glas hos Coppa Club, eller du kan understøtte dine børns kreative talenter hos Masala Zone Covent Garden, hvor de har et overflødighedshorn af malebøger og farveblyanter.

De mest populære aktiviteter med familien i London

En dreng, der sidder ved siden af bjørnen Paddington i London
En dreng med briller, der står foran Perron 9 3/4 på Kings Cross Station i London
Billede: Aybee RC (left), Luis M (right) / Tripadvisor

Gå i den bedårende bjørn Paddingtons fodspor på en rundtur til fods, og sørg for at få et billede ved den ikoniske Paddington Bear-statue. Harry Potter-fans må endelig ikke gå glip af en rundtur i Warner Bros. Studio, evt. efterfulgt af et besøg på King's Cross Station, hvor man kan se Perron 9¾ med egne øjne.

Tag en tur i London Eye, udforsk Londons museumskvarter, eller giv den gas på SEA LIFE London Aquarium, Shrek’s Adventure! London eller The Golden Hinde.

Der venter et Go Ape-eventyr i trætoppene med svævebaner og høje klatrebaner i Battersea Park. I West End er der også mulighed for at se masser af familievenlige musicals – f.eks. Aladdin, Stomp, Matilda og School of Rock. Slå endelig også vejen forbi Hamleys, en kæmpestor legetøjsbutik på Regent Street, der er som et rent eventyrland for børn.

Tag hele familien med på en vintage-London Bus- og sejltur langs Themsen, eller få et adrenalinsus på en Themsen River RIB-sejltur i høj fart. Hvis du er presset på tid, er Tootbus Kids-turen en god måde at udforske byen på, med underholdende fortællinger, der er tilpasset både børn og voksne.

Tip til et besøg i London med børn

Kan du ikke vente med at komme af sted? Her er nogle tip og gode råd til at gøre din familierejse til London så meget nemmere.

1. Spar penge med adgangspas

Hvis du er ude efter en gnidningsfri oplevelse, kan du se nærmere på London Pass, som giver adgang til over 80 populære seværdigheder. Du kan vælge mellem pas, der gælder fra 1 til 5 dage, komplet med et digitalt adgangspas, så det er nemt at komme ind. Hvis du planlægger at besøge flere seværdigheder fra Merlin Entertainment Group – som f.eks. London Eye, Madame Tussauds og London Dungeon – kan du spare mange penge med adgangspas, der dækker to til fem seværdigheder.

2. Find gratis børneaktiviteter i London

Børn, der leger på Tate Modern i London
Billede: Management / Tripadvisor

De bedste ting i London er gratis. Lad dine børn lege i de ikoniske røde telefonbokse, der ligger rundt omkring i gaderne, eller se den fascinerende vagtskifteceremoni. Brug en hel eftermiddag på Tate Moderns gratis familieaktiviteter, eller benyt dig af British Film Institutes gratis filmfremvisninger og kurser i filmproduktion.

Hvis din familie foretrækker at være udendørs, kan I tage på picnic eller ro i en båd i Hyde Park. På Mudchute Farm & Park er der også lovning på en sjov dag i det fri, hvor de små har mulighed for at fodre alle mulige forskellige dyr. Børn har også gratis adgang til mange museer i London, f.eks. Science Museum, Natural History Museum, V&A Museum of Childhood med flere.

3. Spis gratis på restaurant

Gordon Ramsay har mange restauranter i London, hvor børn under 12 år kan spise gratis i følgeskab med en betalende voksen, og det samme gør sig gældende på andre restauranter som f.eks Sea Containers og Bodean's BBQ.

4. Vær forberedt på alt slags vejr

Hvis der er én ting, som London er kendt for, så er det det uforudsigelige vejr. Det er altid bedst at være forberedt. Sørg for at medbringe vindjakker, ponchoer og en paraply eller to. Det er også en god ide at have en liste over aktiviteter til regnvejrsdage ved hånden.

5. Tag undergrunden

Far og søn, der venter på toget på en perron i London Underground
Billede: SherryK70 / Getty Images

Londons undergrundsbane, også kendt som "The Tube" eller London Underground, er en oplevelse i sig selv. Der er desuden nedsat billetpris for børn mellem 11 og 15 år, og børn under 11 år kører gratis med.

6. Planlæg din rejse efter Kids Week

Kids Week (børneugen) falder i august, hvor mange teatre giver familier mulighed for at få én gratis billet til et barn under 16 år for hvert køb af en voksenbillet. Derudover kan yderligere to børn få deres billetter til halv pris.